Den store bukke bruse

[Aleksander Karkaroff]

Varmen havde også meldt sig i Hogsmeade og Aleksander var i et underligt godt humør, alt taget i betragtning når man tænkte på at den ældre troldmand næsten altid var en lille smule sur. Han sad på en bænk i midten af gaden hvor et stort træ gav ham det skygge han skulle bruge.

Mellem hænderne fiflede han med at stykke af en halv trædrage hvori han forsøgte at få takkerne på dens hale til at udforme sig på den helt rigtige måde. Der var dejlig stille, og Aleksander satte pris på at han havde formået at vælge det helt rigtige tidspunkt at bevæge sig ud på.

Teddy Lupin

[Teddy Lupin]

Teddy kunne have svoret på, at radioen havde meldt ud at der skulle komme regn i løbet af dagen. Han havde endda taget en regnjakke på, men nu hang den bare varmt under armen. Havde han haft sin stav, kunne han nemt have tryllet den ned i lommen, men ak.

Trods varmen, var han dog i udmærket humør. Han fløjtede fornøjet og brød således med stilheden i det rolige kvarter, alt imens han nærmede sig at passere en bænk med et velkendt ansigt. Lige nu var opmærksomheden dog rettet mod trækronen der bredte sig foroven. Var det et egern? Han satte farten lidt ned, for at se bedre efter.

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander havde genkendt Teddy inden den unge troldmand overhovedet var kommet rigtigt ind foran hans synsfelt. At han ikke selv var blevet genkendt burde han måske have taget som et tegn og lade det ligge, og endda sætte pris på.

Men det havde alligevel naget ham en smule at de aldrig rigtig havde talt sammen siden deres alvorlige møde i Macusas overtagelse af det magiske samfund. Det var ikke endt godt, og Aleksander havde været en af dem der havde forsøgt at finde frem til ham, uden held.

Han klarede halsen en smule og skubbede hatten en smule op, så de lyse øjne bedre kom til syne. Han skulle til at sige noget da en anden stemme pludselig lød.

"Faar.. Zoya er vågnet" vrængede en pige der ikke ikke så ud til at være en dag over ni år. Hun stillede sig op ved siden af den sjove dreng med blå hår og skævede op i retningen af trækronen..

"Hva laver duu?"

[Teddy Lupin]

Teddy blev revet ud af sit eget dagdrømmeri, og nåede egentlig ikke at undersøge hvem hverken 'far' eller 'Zoya' var, før en lille pige spurgte hvad han lavede. Han så ned på hende, smilte bredt og pegede så op i trætoppen, "der var var et egern. Så du det?"

[Aleksander Karkaroff]

Selvom Aleksander koncentrerede sig om barnevognen hvor der kom en lettere vrælen fra, havde han alligevel fokus på sin ældste datter. Teddy var ingen trussel men han vidste bare at det ville gå galt ingen længe.

Pigens store mørke øjne søgte dybere mod træet i håb om at få øje på det egern som den sjove blå fyr havde talt om. "Nej.." sukkede hun og skubbede underlæben en smule ud og så noget utilfreds ud i ansigtet.

[Teddy Lupin]

Teddy satte sig ned på hug og pegede op mod grenen, "det løb hen over dér, og om bagved stammen. Hvis vi er tålmodige, kan-" Han afbrød sig selv, da et grædende barn stjal hans opmærksomhed, og først nu så han ansigtet på den voksne troldmand, som børnene var sammen med.

Han rejste sig straks op.

"Mr. Karkaroff," tilføjede han i halv hilsen og halv overraskelse.

[Aleksander Karkaroff]

"Mr. Lupin." svarede Aleksander med rolig stemme. Han havde igen sat sig på bænken, denne gang holdte han dog en lille pige i sine arme der stadig så noget ulykkelig ud men som alligevel krøb indtil sin far da hun opdagede det fremmede ansigt.

"Har du præsenteret dig?" lød det efterfølgende som de lyse øjne gled den på den store pige. Hvis man så ordenligt efter vendte hun næsten øjne af sin far før hendes opmærksomhed vendte sig mod Teddy.

"Annushka Ottoline Blishwick Karkaroff." kom det vant før hun drejede det ene ben bag om det andet og nejede. "Jeg er otte år!"

[Teddy Lupin]

Det var ikke et møde Teddy helt var forberedt på. Men der nede ikke at opstå nogen akavet stemning, før pigen foran ham diskede op med en næsten royal præsentation af sig selv, og Teddy ikke kunne lade være med at smile.

Han bukkede pænt og en smule overdramatiserede tilbage. "Edward Remus Lupin," svarede han med samme højtidelighed. "Men det er toogtyve år siden, at jeg var otte år."

[Aleksander Karkaroff]

En varme viste sig omkring Aleksanders øjne da hans ældste datter gjorde præcis som hendes mor forventede af hende, selvom man næsten kunne mærke den tunge der havde lyst til at vise sig, eller det dybt irriterende suk hun var ved at lære.

Annushka strakte sine fingre frem og begyndte at tælle, men der gik ikke lang tid før hun løftede hånden for at trække Teddys hænder tættere på sig så hun også kunne bruge dem til at færdiggøre regnestykket.
"Så er du tredive." svarede hun lettere stolt.

[Teddy Lupin]

Teddy slap en underholdt lyd og et lettere pint smil. Han kunne bedre lide lyden af toogtyve. Eller hvad-som-helst-og-tyve. Men glimtet forsvandt ikke fra hans øjne.

"Ja, det kan jeg nok ikke løbe fra. Du er ellers hurtig til at regne, hva'?" Roste han pigen inden han stak hænderne i lommerne og skævede kort til Mr. Karkaroff. "Hvem har lært dig dét?"

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander havde sat sig tilbage på bænken og nød at Annushka havde en anden at stille tusinde spørgsmål til. Han lænede sig tilbage og fandt sin kniv frem igen og fortsatte sit arbejde på den halvfærdige træfigur.

Alligevel løftede han hovedet og mødte Teddys blik, og et lille smil viste sig skævt. "Min mor." lød det stolt fra Annushka der diskret forsøgte at pille sig selv i næsen.

"Hvorfor har du blå hår?"

[Teddy Lupin]

Teddy gengældte smilet til Mr. Karkaroff, omend det kun var ganske kort inden Annushka stillede endnu et spørgsmål.

"Jo, det er fordi at så er jeg næsten helt usynlig, når himmelen også er blå." Drillede han, og tog hænderne op foran ansigtet som om det ville skjule ham bedre.