Make the rest of your life the best of your life (S)

[Amber W. Jones]

Amber bed ned i underlæben, men det skjulte ikke smilet på hendes læber eller glimtet i de lyse øjne.

"Yay," mumlede hun begejstret, før hun lænede sig lidt tættere ind til ham og kyssede ham på kinden.

"Okay. Måske er jeg lidt fuld..."

[Jesse Jones]

Jesse morede sig fortsat og for en sjælden gangs skyld, spillede det tydeligt i hans blik, selvom han lagde ansigtet i påtaget, overraskede folder ved indrømmelsen "Nej, da?" udbrød han og trak hende tættere med armen der allerede lå omkring hende, da hun selv søgte tættere på "Det havde jeg aldrig regnet ud." han løftede den frie hånd fra hendes ben og strøg en lok hår om bag hendes øre med to fingre, før han lod dem fortsætte langs hendes kæbelinie "Det er heldigt du er ret kær når du er lidt fuld."

[Amber W. Jones]

Amber smilede dumt ind mod Jesses hals. Hun fnes lavmælt og tog en dyb indånding. "Du er sød og dejlig," mumlede hun, før et lavt gisp forlod hende, da der pludselig blev helt mørkt. Så tændte lyset i kupéen og de mørke og metalliske vægge kunne skimtes udenfor.

"Åh. Tunnelen," forlod det hende lidt forsinket. "Så vi er under vandet nu?"

Det var smart at hun allerede sad på Jesses skød. Så kunne hun passende trykke sig lidt ind til ham.

[Jesse Jones]

Jesse fnøs muntert og plantede et kys mod hendes hår "Det er vist kun fra dig jeg hører det, men tak." han så momentært op da alt blev mørkt og togets rumlen blev mere tydelig, nu lyden var lukket inde i tunnelen "Mhmm.." brummede han og strøg hende over armen og drejede hovedet mod vinduet, selvom han ikke kunne se meget andet end skygger der for forbi "Er du nervøs for alvor?"

[Amber W. Jones]

Amber havde ikke et problem med at hun var nogenlunde alene om at se den side af Jesse. Hun puttede sig tæt ind til ham og forsøgte at lade være med at tænke alt for meget på vandmasserne over dem.

En lille lyd forlod hende over spørgsmålet, nærmest indigneret. "Ja. Men det er okay," svarede hun lavt. "Ikke kæmpe fan af tanken. Distraher mig?"

[Jesse Jones]

Jesse havde prøvet en del værre end en tunnel under kanalen, men det strøg ham også den rigtige vej, at få lov at være både beskytter og distraktion for hende "Hmm.." han lagde hovedet lidt tilbage, mens fingrene fulgte kæbelinien tilbage igen og ned over hendes hals "Og hvordan foreslå du jeg gør det?" spurgte han, mere for at udfordre hende, end fordi han ikke selv havde nogen idéer.

[Amber W. Jones]

Amber skælvede svagt under kærtegnet fra hans fingre. Hun tog en dyb indånding og lukkede øjnene, men var bevidst om at han forventede et svar og at hun ikke bare kunne trykke sin krop mod hans.

"Det er i hvertfald rart når du rør ved mig sådan der," svarede hun åndeløst. "Du kunne også fortælle mig hvordan du vil indvie manchetterne på et tidspunkt."

Hun vred sig nærmest ved tanken. Den havde spillet så længe hos hende.

[Jesse Jones]

Smilet lå der stadig, mens han kneb øjnene en smule sammen "Mhmm.." brummede han, igen opfordrende og lod fingrene fortsætte de bløde strøg over hendes hals mens hun fortsatte "Og ødelægge overraskelsen?" spurgte han med et drillende glimt i mørke øjne, mens han lod hånden falde til hendes lår.

[Amber W. Jones]

Amber så Jesse i øjnene og gøs med gåsehud på armene over både hans tonefald, blik og de mentale billeder, der var alt for klare. Hun sank synligt.

"Joh... Men det er bare en anden slags spænding, når du fortæller mig hvad du vil gøre," mumlede hun, før hun tog en dyb indånding. "Hvis ikke det var fordi jeg var lidt sulten, ville jeg foreslå at vi kunne bruge tiden i mørket fornuftigt..." Hun smilede skyldigt.

[Jesse Jones]

Jesse brød ikke øjenkontakten og det sitrede igen lidt i hans mundvige "Jeg ville da ellers mene det giver sig selv hvad jeg vil bruge din gave til." fortsatte han med påtaget alvor, mens fingrene mod hendes lår, lidt for lidt fik sømmen på kjolens skørt, til at vandre op mod hans hånd "Jeg tror heller ikke vi ville kunne nå det på den tid der er tilbage i mørket.." sømmen nåede hans fingre og han lod hånden glide ind på hendes inderlår "Men der er selvfølgelig alternativer."

[Amber W. Jones]

Amber sitrede. En lille sult var skubbet i baggrunden i fortabelse over Jesses tonefald og forsvandt helt fra hendes tanker, da hans fingre fandt hendes inderlår. Hun trak vejret hørligt ind, da hun huskede at hun skulle det, og hendes ben gled lidt fra hinanden, imens hun så ham dybt i øjnene.

"Jeg kan godt lide alternativer," svarede hun lavmælt, imens hendes mellemgulv summede.

Hun kunne også godt lide når han drillede hende med påtaget alvor og talte en lille smule ned til hende i lige præcis det tonefald og den type situation. Ironisk, nåede hun flygtigt at overveje, når hun på andre tidspunkter havde været ulykkelig over at han fik hende til at føle sig dum.

[Jesse Jones]

Jesse lagde hovedet lidt på skrå og blikket der stadig hvilede i hendes, blev mere intenst "Mhmm.. alternativer er godt." gav han hende, lidt overflødigt ret, mens han fortsatte med at kærtegne hendes inderlår, men var påpasselig med at undgå området hendes trusser dækkede "Måske jeg kan distrahere dig til vi er ude af tunnelen og vi skal finde spisevognen."

[Amber W. Jones]

Amber begyndte at fornemme hvad alternativer betød og hendes blik blev lidt mørkere, imens hun så Jesse i øjnene.

"Distrahere mig ved at drive mig til vanvid?" Hun sank en klump. Forbandet. Hans kontrol gjorde det bare endnu mere tillokkende. "Pis," mumlede hun, imens det trak i hendes mundvige. Han var så vidunderligt ondskabsfuld.

[Jesse Jones]

Jesses læber skiltes i et ulvegrin der også eliminerede alle forestillinger om uvidenhed eller alvor "Hmm.. det var ikke min plan, men nu du siger det..." han stoppede kærtegnene uden at flytte hånden, men smøg i stedet den anden arm under hendes, så han kunne komme til at flytte hende lidt. Ikke væk, men så hun sad med ryggen mod ham og kunne lægge nakken tilbage mod hans skulder.

Han førte sine egne knæ lidt længere fra hinanden, mens han langsomt trak kjolens skørt længere op. Hans læber fandt hendes hals og endte med at nappe blødt i hendes øreflip "Spred benene."

[Amber W. Jones]

Amber så knastørt på Jesse i et enkelt sekund over hans elendige løgn. Så moslede han hende rundt og hun tog en dyb indånding, da hun sad med ryggen til ham. Før havde hendes arme været omkring ham. Nu hang de ned og den ene greb let om stolens ryg, som hun lænede sig bagud imod ham. Det sugede let i maven ved mapper og de to ord og hun gjorde som han bad om uden tøven. Hendes ben fulgte hans ud til de var vidt spredte og hun lukkede øjnene et øjeblik og tog en dyb indånding, før hun åbnede dem igen i halvmørket.

Jesse behøvede ikke som sådan nogen manchetter for at styre hende. Hun lod sig mere end villigt kontrollere, selvom hun bare vidste at han ville frustrere hende helt med vilje. Det var en sød form for lidelse.