Når der ikke er en stol at vippe på

[William Knight]

Om omtrent en måned ville de første eksamener forestå på skolen. Troldmanden var derfor meget bevidst om at denne weekend kunne være den sidste han kunne spendere med Gillian C. Fudge før det hele gik løs. Gennem deres korrespondancer gennem pergament og budbringere med fjer og næb, fik han dog foreslået hende at hun sagtens kunne medbringe sine bøger.

De havde fundet sig en plads på en bænk i Fønixengen, ikke langt fra det centraliserede springvand. Og bøger blev da også åbnet. Det var ikke ligefrem skolens bibliotek, men han var glad for at Gillian ikke bare skulle sidde der, mens solen skinnede. Så var det bedre at sidde herude.

Han kiggede selv lidt i en af hendes bøger, mens han gav hende ro til at færdiggøre kapitlet. Ikke at han ikke dristede sig lige at række en hånd hen for at fange hendes, selvom det nok besværliggjorde heksens bladreproces. Tomlen gled blidt, og smådistraheret, over hendes.

[Gillian C. Fudge]

Favnen havde været tung af bøger, da Gillian forlod skolen den eftermiddag. Det var en måned siden, at hun sidst havde set William, men med eksaminerne rundt om hjørnet, havde hun ingen tid at spilde. Det var i hvert fald, hvad hun prøvede at fortælle sig selv, da blikket drev fra siden og op mod mørke øjne.

"Finder du noget spændende?" spurgte hun med et svagt smil allerede spillende om læberne.

[William Knight]

Brune øjne bevægede sig væk fra bogens sider for at møde de blå. Et smil kunne ikke helt undgå at præge hans læber, men trak tilmed genkendeligt den ene mundvige lidt længere opad end den anden.

"Jeg må være ærlig og sige at jeg læser billederne mere end teksten," Indrømmede han. Selvom han gerne ville hjælpe Gillian med læsningen (eller i hvert fald være ved hendes side, mens hun fik læst), var det vældigt distraherende at være tæt på hende igen.

[Gillian C. Fudge]

Hvis Gillian havde været en pige, der himlede med øjnene, havde hun nok gjort det dér. Hun nøjedes dog med en overbærende hovedrysten, der mere eller mindre sagde det samme. Ikke, at det var noget ubehageligt gensyn med dén William, hun havde tilbragt så mange timer på det støvede bibliotek med.

"Det undrer mig slet ikke," svarede hun muntert og gav hans hånd et lille klem, før hun forsvandt tilbage i teksten. En fold sneg sig ind mellem hendes bryn og det hårde blik under røbede, at den ikke kun kom af koncentration.

[William Knight]

Koncentrationen haltede, men han forsøgte da at give Gillian plads til at læse, hvis hun havde noget at indhente. Blikket dvælede dog lidt ved hende, trods hendes havde forladt ham til fordel for bogen.

Han bemærkede ændringen i hendes udtryk, men ventede lidt indtil spørgsmålet prikkede for intenst tungespidsen. "... er der noget i vejen?" 

[Gillian C. Fudge]

Gillian svarede ikke med det samme, primært fordi hun ikke for alvor registrerede, at William talte. Da hun gjorde, måtte hun også spole mentalt tilbage, som hun hævede blikket lidt.

"Nej, det er ikke noget," forsikrede hun ham mildt, men panden glattedes aldrig ud, før hun igen vendte øjnene mod ordene.

"Jeg havde bare glemt, at ..." Hun tog en indånding og fortsatte som en ny sætning, prøvede at lyde distanceret og nøgtern. "Under min bedstefars tid som minister blev der gennemført en del af hvad bogen her betegner som udrensninger. Af varulve."

[William Knight]

For en stund havde han troet at det handlede om dem. Om det var selvisk at tro at alting handlede om ham, anede Liam ikke. Ikke desto mindre var det nu engang sådan han var skruet sammen.

Brynene bukkede sig lidt, da Gillian alligevel valgte at komme med et oprigtigt svar. Selvfølgelig vidste han hvad hun snakkede om. Bæsthistorien var en del af oplæringen.

"Tiderne har ændret sig," Stemmen var rolig, men forstående. Der var stadig en masse had. Han ønskede at være en bæsttæmmer, for merlins skyld. 

[Gillian C. Fudge]

Selvom blikket var vendt mod siden igen, læste Gillian ikke længere. Hun nikkede langsomt til hans ord, tog en indånding og så op, samtidig med hun sænkede bogen lidt.

"Har de virkelig?" spurgte hun skeptisk. "Til det bedre?"

[William Knight]

Den forhenværende løve ville gerne skåne Gillian med et svar, men han vidste at hun kunne læse ham. Skuldrene trak en smule på sig. "Jeg... må være dig svar skyldig,"

Han trak lidt af den friske luft ind mellem læberne. "Der er så meget kontrol nu om dage at jeg... tvivler på at det er meget bedre på visse punkter." De var afskåret fra samfundet på mange måder. Stigmatiserede, men også pisse farlige, kontrollerede de ikke sig selv med eliksir under måneskiftet.

[Gillian C. Fudge]

Gillian sukkede dybt og lænede nakken lidt tilbage, før hun rettede sig op igen. Hvad havde hun forventet? At William havde alle svarene?

"Der er så meget stigmatisering og systematisk, struktureret undertrykkelse i vores historie," sukkede hun og lukkede bogen i. "Måske det alligevel er tiden til en lille pause."

[William Knight]

Frustrationen var betydelig, men han forsøgte at forstå den. Ja, selvom han havde haft sine, måske også stigmatiserende, grunde til at komme i oplæring som bæsttæmmer. Underbevidst havde han måske ønsket at beskytte Gillian netop mod hendes far. Bæstet der havde overtaget manden.

Han lukkede sin egen bog, men kunne ikke undgå at skæve mod hendes, nu hvor han kunne se forsiden. "Jeg vidste ikke at den var en del af pensum..." Det kunne være at netop dén ikke havde været obligatorisk eksamenslæsning.

[Gillian C. Fudge]

Blikket fulgte Williams og hvilede lidt over bogens forside, før Gillian hævede det til hans ansigt igen. Hun smilede svagt.

"Jeg ville bare være sikker på, at jeg var klar til alt, jeg kunne møde i magiens historie," forklarede hun, måske overflødigt.

[William Knight]

"Du skal nok klare det helt fint," Lød det fra ham. Et blødt smil hvilede om læberne, før han rakte hen for at tage hendes bog og lægge den mod den frie del af bænken.

Han havde savnet hende. Virkelig meget. 

"Du får vel ikke meget tid til næste Hogsmeadeweekend," Det lød mere som en konstatering end et spørgsmål. Eksamenerne lå først i næste måned, og han vidste at det kunne gøre troldmandsbyen temmelig tom for elever.

[Gillian C. Fudge]

Det trak lidt ved hendes mundvige og smilehullet nåede at titte frem, selvom det hastigt fortog sig igen. Gillian rykkede sig lidt tættere på ham og rystede på hovedet, igen med et smil. Denne gang var det dog beklageligt.

"Jeg tror ikke, jeg får mulighed for at komme herned."

[William Knight]

Savnet meldte sig hurtigt, når han sagde farvel til Gillian. Det vidste han - men han vidste også hvor meget eksamenen kom til at fylde, og at han kunne næppe bebrejde hende for ikke at have tiden.

"Og du ville næppe bryde dig om hvis jeg forsøgte at bryde ind på skolen for at se dig," Kom det fra ham, mens det trak på mundvigen. Han drejede sig lidt mod hende.

"Inden længe, har vi alverdens tid. Ikke?"