Hvis det ikke lykkes første gang...

[Gideon Flint]

Der var gået uger efterhånden. Freya Runcorn ignorerede ham stadig, men Gideon forblev overbevist om at tid nok var det bedste at give den hidsige heks lige nu. De var lovet til hinanden og deres fremtidig var sammenkædet. En dag skulle hun nok tilgive det nødvendige onde.

Og en dag, måtte han også tage kontakten igen.

"Hej. Jeg ledte efter dig," Han fandt hende i skolegården på en af bænkene og valgte at overse det faktum at hun var optaget af noget andet. Hænderne var stoppet ned i lommerne på bukserne. "Har du tid?"

[Freya Runcorn]

Freya sad med sin kost og en skrubbecreme og var ved at gennemgå samtlige børster. Det var kedeligt, men meditativt og beroligende. Ingen mængde af kostebørster kunne dog holde hårene i hendes nakke fra at rejse sig, da Gideon stoppede op ved hende. Hun løftede langsomt blikket og så på ham.

"Måske," svarede hun spidst. "Hvad vil du tale om?"

[Gideon Flint]

Gideon var virkelig ikke en stor entusiast for sporten. Det var ikke ligefrem en sport for en pæn fuldblodspige heller, men hvis den kunne give Freya afløb for visse aggressioner...

"Jeg vil høre hvordan du har det," sagde han, uden at lyde uærlig. Det smertede ham inderst inde at de ikke havde haft kontakt. Samtidig håbede han at samtalen også ville fremkalde et savn hos hende.

[Freya Runcorn]

Freya havde det skod. Gideon behøvede ikke at gøre noget for at fremkalde et savn, der allerede nu gjorde dårlige ting for hendes temperament og tålmodighed. Hun havde dog ingen planer om at indrømme hvor meget hun tænkte på ham.

"Fint," svarede hun i stedet blot. "Venter på den undskyldning vi snakkede om."

[Gideon Flint]

Gideon var temmelig fristet til at trække på mundvigen ved Freyas direkthed, men afholdt sig selv fra at se alt for ubekymret ud. Indeni, ville han bare fandens gerne have hende tilbage.

"Netop derfor spørger jeg dig om du har tid. Jeg har forberedt noget ude på plænen," Eller nærmere... Han havde fået nogle af medlemmerne fra klubben til at gøre noget klar.

[Freya Runcorn]

Freya så lettere skeptisk ud. Forberedt noget på plænen. Alt hun ønskede var en dybfølt undskyldning og at Gideon viste at han forstod hvorfor det han havde gjort var forkert.

"Okay," svarede hun alligevel tøvende. "Så... Nu?"

[Gideon Flint]

Gideon nikkede og gentog ordet nu, før han skævede mod kosten. "Jeg kan bære den," Foreslog han, som var det hendes skoletaske han snakkede om. Tanken talte vel.

Han rakte i hvert fald ned for at afhjælpe hende hvad end han kunne.

[Freya Runcorn]

Freya himlede med øjnene over tilbuddet, men et meget svagt træk i hendes mundvige afslørede at det ikke var så hårdt igen.

Hun dumpede dog remedierne ned i en pose, stoppede den i sin ene lomme og tog selv fat om kosteskaftet, før hun rejste sig op og gik mod græsset uden at vente på Gideon. Han havde længere ben.

[Gideon Flint]

Selvfølgelig gav hun ikke efter. Gideon havde egentlig heller ikke så meget imod ikke at skulle bære kosten, hvis nu Freya blev ved med at finde fejl i hans håndtering. Derudover var det ikke et slemt syn at gå bag heksen, selvom han da måtte nikke hende i den rigtige retning, da de kom ud i det friere område.

"Herovre." Han nikkede mod en placering i udendørsområdet under et stort træ - men i solsiden. Her havde et af medlemmerne lagt et tæppe, og en anden efterladt en rygsæk med drikkevarer og snacks fra køkkenet. Han satte sig og klappede på den anden side af tæppet.

[Freya Runcorn]

Freya så stadig skeptisk ud, men hun satte sig da ned på tæppet i skrædderstilling, lagde kosten i græsset med en ukarakteristisk ømhed og vendte dernæst blikket afventende mod Gideon.

Hun havde ikke tænkt sig at hjælpe ham i gang.

[Gideon Flint]

Frem for at starte med at komme i gang, eller forme den undskyldning som Freya ønskede fra ham, fremfandt Gideon drikkevarerne og de to små pokaler, han ikke anede hvordan medlemmet af klubben havde fået fingrene i sådan lige. Ikke desto mindre var det kun til hans fordel.

Han hældte græskarjuice op til dem begge og rakte hende den ene pokal.

"Hvad synes du om det?"

[Freya Runcorn]

Freya var på vagt. Gideon havde før charmeret hende til at glemme forbehold og hun stolede ikke på ham til ikke at prøve igen. Hendes øjne var let klemt sammen og hun tog forbeholdent imod pokalen.

"Jeg synes du skal komme til pointen," svarede hun ærligt.

[Gideon Flint]

Gideon satte sin egen pokal mod læberne for at tage en enkel tår. Intentionelt havde han valgt at det skulle være her de sad. Ude i det åbne hvor enhver kunne se dem. De brune øjne bevægede sig kortvarig gennem området, før de vendte tilbage til Freya. Pokalen blev sænket igen.

"Jeg skylder dig en undskyldning, og den skal du få," Begyndte han, stadig stærkt overbevist om at han havde truffet den rigtige beslutning. Men hun fik ret, så han fik fred.

"Jeg burde have spurgt dig om forlovelsen først. Det var ikke rigtigt af mig at foreslå dig som mulighed, før mine forældre rakte ud til andre familier. I hvert fald ikke uden at få din accept først."

[Freya Runcorn]

Freya betragtede Gideon mistænksomt. Hun søgte efter spor på at han løj eller holdt hende for nar. Hendes skuldre faldt en lille smule. Tonen var mindre bidsk, da hun svarede.

"Forstår du også hvorfor du skulle have gjort det?"

[Gideon Flint]

Gideon havde virkelig forsøgt ikke at gøre tonen den mindste smule sarkastisk eller farvet af hans egentlige meninger. Samtidig var det ikke fordi han lignede en hund der var blevet klasket over snuden. Ved Freyas næste spørgsmål nikkede han dog og mødte hendes øjne med oprigtighed i sine egne.

For denne del, var han da lidt ked af. Den personlige. Ikke den praktiske.

"Fordi jeg ikke ejer dig eller dine beslutninger," Ikke endnu i hvert fald.