The best things in life are already mine

[Alissa Avery]

Trods Alissa var mere impulsiv og lystdreven end struktureret, havde hun også sine små vaner og ritualer. Især turene til vejledernes badeværelse fulgte altid samme form. I dag havde hun dog tilføjet et trin før badet og hun fik den lille bunke af lyserøde lokker til at forsvinde med et vip fra staven. Så vendte hun sig mod fuldkropsspejlet og trak fingrene igennem nu kortklippet, pink hår.

Et smil strejfede hendes læber og blev siddende der, da hun greb tovejsspejlet og gik hen til det store kar. Med et tilfreds suk gled hun ned i det, spejlet liggende til højre for hende på den brede kant af det ligeledes overdimensionerede kar.

Hvor længe hun lå der alene, vidste hun ikke. Hun havde heller ikke travlt og nød bare at lytte til den bløde skvulpen fra sine bevægelser. Det betød dog ikke, at der ikke var iver i hendes bevægelser, da hun hørte den bløde puslen fra spejlet, der indikerede, at tvillingen var blevet fundet frem.

Våde fingre blev lukket om spejlets glatte kant, da hun løftede det op og kunne kaste et blik ind på Hamish Buchanan. Smilet var ikke mere end et splitsekund om at trække frem, selvom han ikke så direkte tilbage på hende, og det mildnede hendes træk en god del.

"Jeg har hørt, at jeg tilbringer meget tid foran spejlet," sagde hun indledningsvist, stemmen blød, og ventede, til han så på hende, før hun fortsatte. "Så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville være, hvis du dukkede op i alle spejle."

Juni, 2028

[Hamish Buchanan]

Hamish brugte generelt rigtigt meget tid på at arbejde, når ikke Alissa var hjemme - og det var størstedelen af tiden. For nu. Til gengæld havde han også et næsten fast ritual, der bød ham at finde spejlet frem, når først han var kommet hjem, havde afsluttet det sidste og var klar til at lade roen sænke sig.

Vanen tro gjorde han netop det og havde sat spejlet fra sig, mens han var ved at skifte sin skjorte ud med en frisk overdel fra skabet af den type, som han udelukkende brugte til at sove i. Lyden af hendes stemme fik ham til at smile, allerede før han havde kastet et blik mod spejlet.

"Men jeg kunne dårligt klage over det, kunne jeg?" svarede han, som han trak blusen over hovedet og først da rakte ud efter spejlet. Et par opfølgende ord var på vej, men før han kunne nå at sige det, gled øjenbrynene op i tydelig overraskelse ved synet af hende.

[Alissa Avery]

Alissa havde måske valgt emnet, men det betød ikke, at hun var investeret i det. Faktisk var det udelukkende et redskab for at få Hamish' opmærksomhed og smilet om hendes læber var umiskendeligt selvtilfreds.

Med brynene let hævet drejede hun hovedet lidt fra side til side, så de kraftigt farvede hårspidser strøg over de nøgne skuldre.

"Du ligner én, der var ved at sige noget?" Smilet sitrede igennem hvert ord.

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke i tvivl om, at Alissa havde ventet netop på en reaktion og i et øjeblik endnu så han da også blot overrasket ud, før et dæmpet fnys undslap ham og læberne trak op mod et smil.

"Det kan jeg umuligt forestille mig," svarede han og lod blikket glide over forandringen i spejlet, tydeligvis ikke forfærdet af synet. "Nogen særlig anledning?" spurgte han interesset, uden tvivl om, hvad han hentydede til.

[Alissa Avery]

Det var kun en dag siden, at de havde talt sammen, men den sidste uges tid havde de begge haft travlt og samtalerne havde været korte. Hjertet slog allerede lidt hårdere, bare ved synet af hans smil og hun vrikkede en gang med brynene.

"Behøver jeg anden anledning end at få min husbond til at gøre øjne?"

[Hamish Buchanan]

Hamish' læber trak kun yderligere op mod et smil, mens blikket stadig helt tydeligt afsøgte håret, der nu ikke bare var diskret i sin atypiske farve. Det var utvivlsomt en omvæltning, og måske burde han også været for konservativ til den, men det var ikke just følelsen.

"Et værdigt spørgsmål," medgav han, før blikket endelig fandt hendes øjne. "Min eneste anke er da også, at jeg kun kan se det gennem spejlet."

[Alissa Avery]

Alissa sad med alle kortene på hånden, som Hamish sad der og studerede forandringen, men det gjorde hende tydeligvis ikke immun for suget nord for navlen, da deres blikke atter mødtes. Tænderne var momentært synlige i smilet, før hun samlede læberne igen.

"Jeg kan fortælle dig, at det stadig er lige så blødt som før."

[Hamish Buchanan]

En dæmpet lyd af tilfredshed undslap ham over informationen, mens hans blik tog en tur mere over det af hende, som han kunne se.

"Og lige så klædeligt som alt andet," tilføjede han og lod et glimt af hvide tænder komme til syne. Lidt glat, måske, men ikke desto mindre sandt.

[Alissa Avery]

"Mh?" Alissa spidsede læberne, før smilet igen brød frem, lige så selvtilfreds som blikket. Hun gled dybere i karret og vinklede spejlet derefter.

"Det er ikke for vovet for dig? Lidt for farligt?" Tænderne kom til syne.

[Hamish Buchanan]

Glimtet af tænder forsvandt ikke helt, men han slap en udånding gennem næsen, der lød udpræget munter. Et mørkt øjenbryn hævede sig ganske let.

"Mange ting er farlige ved dig, Alissa," svarede han og selvom tonefaldet var afslappet, var det da ikke komplet uden alvor. "Dit hår er nok min mindste bekymring på den front."

[Alissa Avery]

Læberne skiltes for at slippe en lyd, der var lige dele munter og nysgerrig. Med et undersøgende blik tiltede hun hovedet lidt til den ene side.

"Gør du dig bekymringer?"

[Hamish Buchanan]

Hamish slap et dæmpet, muntert fnys og hævede et enkelt øjenbryn ganske let, mens blikket hvilede roligt på hende. Han fremstod ikke ligefrem som en mand, der havde mange bekymringer i det øjeblik.

"Alle de nødvendige," svarede han dog, men med et umiskendeligt glimt i de mørke øjne.

[Alissa Avery]

En melodisk latter flød fra Alissas læber, mere naturlig end den faldt hende med nogen anden - selvom Hamish ikke rigtigt var der. Hun blinkede til ham, før hun rystede håret væk fra ansigtet.

"En yderst fornuftig mand."

[Hamish Buchanan]

Hamish nød lyden af Alissas latter, som altid fik ham til at længes bare en anelse mere efter hende, end han i forvejen gjorde. Brynet forblev let hævet, men blikket spillede og et træk lå omkring mundvigene.

"Det hører jeg," medgav han, men ikke uden en snert af en drillende undertone. Nogle ville mene, at en fornuftig mand ikke ville have giftet sig med Alissa Avery. Han var naturligvis dybt uenig.

[Alissa Avery]

Alissa grinede igen og sendte ham et luftkys gennem spejlet, før hun rettede sig lidt mere op. Vandet plaskede om hende ved bevægelsen, men hun var et andet sted, alene med Hamish.

"Så, har du fundet den?" spurgte hun, ikke uden utålmodighed i tonefaldet.