Gnavpot og heksen

[Amber W. Jones]

Amber bed sig lidt i underlæben, men tog Jesses ord for hvad de var: Pragmatiske. Hun nikkede svagt og tvang et lille, modigt smil frem.

"Jeg vil prøve ikke at sende dig på hospitalet igen, så," mumlede hun lavmælt og brugte den frie hånd til at stryge gennem hans hår igen.

"Det er væsentligt sjovere når du forvolder mig en lille smule skade med vilje."

[Jesse Jones]

Et lille smil krusede sig på Jesses læber og han gav hendes hånd et klem "Det sætter jeg pris på.." han blinkede langsomt over den behagelige følelse af hendes fingre der igen gled gennem hans hår og fortsatte brummende "Det, og flere andre ting, er også lidt nemmere, når jeg kan bruge begge arme lige godt."

[Amber W. Jones]

Amber nikkede svagt og smilet falmede lidt igen ved påmindelsen om armen, som om hun i øvrigt havde glemt den.

"Jeg savner din kontrol," konstaterede hun lavmælt, næsten i en hvisken. Hun havde ganske vist også selv skubbet ham og den væk, men det passede at hun følte hun manglede den. "Ikke kun den fysiske. Mest den mentale."

Der var ingen tvivl om at genforhandling var fornuftigt, men hun trivedes med at føle at han var tilstede i hendes hverdag, også når hun var på arbejde. I det tøj han havde godkendt. Med hans regler. Hun tog en hørlig indånding.

"Men jeg skal nok være tålmodig," lovede hun lavmælt og tyggede lidt ned i sin underlæbe. Han vidste hvor god hun var til tålmodighed.

[Jesse Jones]

Jesse havde åbnet munden halvt for at forsikre hende om, at bare fordi han var en smule udfordret på en fysisk afstraffelse, behøvede det ikke betyde der slet ikke kunne være noget fysisk, men ombestemte sig da hun fortsatte.

Han overvejede tavst et langt øjeblik "Så fortæl mig hvor du har brug for den og hvor vi tager beslutningerne i fællesskab."

[Amber W. Jones]

Amber sank en klump. Hendes frie hånd gled langsomt igennem Jesses hår igen og hun dvælede kort ved dobbeltheden i at han lå i hendes skød og hun kærtegnende ham og så det emne de talte om. Hun kæmpede et lille øjeblik med ikke at lade sig rive med, men forblive faktuel og rolig. En dyb indånding hjalp.

"Jeg har brug for at mærke den i hverdagen," startede hun lidt vævende ud, men bevægede sig mod noget mere specifikt. "Men i simple ting. Tøjet betød... Det betød at du hele tiden var med mig. På en måde." Hun fugtede læberne. "Der hvor jeg ikke kan lide det er når jeg føler du har taget en beslutning uden at inkludere mig. Jeg følte mig ikke med i nogen beslutninger om penge og jeg tror jeg har glemt at sige fra helt tidligt. Alt praktisk om vores liv vil jeg gerne tages med på råd om." Hun strøg ham over kinden. "Ikke hvis du planlægger verdens mest romantiske rejse, selvfølgelig," forsikrede hun mildt. "Kontrollen... Den skulle helst være en leg for os begge. Vi lovede hinanden at den ikke skulle bruges til ikke at tale om tingene. Måske er det allermest det vi mangler? At afsætte tid til at tjekke ind med hinanden? For det er ikke fordi jeg føler du styrer noget i hverdagen du ikke må. Det er det store billede. Og i kriserne. Giver det nogen mening hvad jeg fabler om?"

[Jesse Jones]

Jesse lyttede og hans bryn krøb denne gang endnu mere sammen, men han tog først ordet igen, da hun havde talt færdig og tav igen.

"Jeg havde ikke tænkt over du var holdt op med at spørge mig om dit tøj før nu." indrømmede han brødebetynget og så op på hende igen. Det viste nok ganske tydeligt, at han havde haft alt for meget andet om ørerne og havde sin ret store andel af, hvorfor tingene var gået lidt skævt.

Han åndede tungt ud og nikkede efter at have tygget et øjeblik længere på det hele "Men ja.. det giver mening. Vi skal blive bedre til at tale sammen.. om det hele."

[Amber W. Jones]

Amber smilede svagt over Jesses indrømmelse og strøg fingrene gennem hans hår igen. Hun nikkede langsomt og medgivende.

"Det er jo slet ikke alting, der har været galt," forsikrede hun lavmælt. "Der er masser af ting i vores hverdag jeg elsker, Jesse." Hun fugtede læberne.

"Er der noget du gerne ville lave om? Eller noget du gerne vil beholde kontrollen over?"

[Jesse Jones]

Jesse brummede igen sin enighed, i stedet for at nikke, hvilket alligevel ikke var så nemt som han lå "Som regel får vi hjulene til at dreje ret gnidningsfrit." medgav han med antydningen af et smil og lukkede øjnene, simpelthen fordi han nød nærheden og hendes fingre i sit hår "Jeg kunne godt mere af det her." indrømmede han, uden helt at kunne huske, om de nogensinde havde tilbragt tid sammen, helt som de gjorde nu "Må jeg tænke over den?" han åbnede øjnene igen og så op "Til en dag hvor nogen ikke har skiftet min hjerne ud med vådt avispapir."

[Amber W. Jones]

Amber smilede og slap en lille, munter lyd over hans beskrivelse. Hun brummede medgivende og bøjede sig ned for at plante et blidt kys på hans pande.

"Selvfølgelig, Jesse. Jeg vil også gerne mere af det her."

Hun rettede sig op igen. "Kan du godkende det her?" Et mildt smil hev i hendes mundvige, som hun trak lidt ud i sin t-shirt. Det var i virkeligheden hans, men de bløde bukser var hendes egne.

[Jesse Jones]

Jesse lukkede øjnene igen da hun bøjede sig ned over ham og et dovent smil krusede sig på hans læber og han svarede uden at åbne øjnene igen "Du ser bedre ud i den end jeg gør." måske var det mest fordi han godt kunne lide tanken om, at hun vimsede rundt i hans t-shirt "Herhjemme er det komplet godkendt." brummede han videre og tog en dyb, veltilfreds indånding.

[Amber W. Jones]

Amber nød hans smil med de lukkede øjne. Han så så rolig ud, næsten mild i det øjeblik. Hun snoede lidt af hans hår mellem fingrene.

"Jeg har heller ingen planer om at skulle ud," betroede hun ham. De havde mad nok og hun følte i den grad for en dag alene med ham.

Langsomt samlede hun bogen op i den ene hånd og slog op hvor hun var kommet fra. Roen sænkede sig imens hun læste og strøg fingrene over hans hovedbund.

Lukket?