Now I'm okay, never okay

[Rhae Vablatsky]

Det havde virkelig ikke været Rhaes plan at tage til fest hos River. Men da hun fandt ud af, at både Gideon, Cailean og Ian deltog i selvsamme, havde hun alligevel slæbt sig afsted. Nu stod hun afsides og kastede et blik ind, som så mange gange.

Et blik rundt endte dog alligevel med at byde på et velkendt ansigt og hun krydsede afstanden til Kazimir Valdez Vasilyev. Et skævt smil strejfede hendes læber.

"Sikke et cirkus, hm?" bemærkede hun på flydende russisk og kastede et blik på festlighederne.

[Kazimir Valdez Vasilyev]

Kazimir havde fået nys om at der blev holdt en fest, hvilket kun var lækkert for der var ikke nogen bedre end en god fest. Dog var det ikke lige frem en fest han havde deltaget i normal, da den person der holde festen ikke var typen han ville hænge ud med normalt, så det var da kun fordi der var flere fra "ren-magi" der var med til festen at han lod sig tage med.

Med sin drink i hånden, hvilede han sig op af væggen lidt afsides i forhold til hvor andre opholde sig, han stod der egentligt kun for at studere omgivelserne, mens alkoholen langsomt begyndte at have sin virkning på ham. Hans lette tankestrøm og fokus på dem omkring ham, blev afbrudt af en velkendt stemme og et velkendt sprog. Et af de sjældne ægte smil voksede frem på hans læber som han fik øjenkontakt med Rhae "Ja, det må man sige" kom det roligt fra ham på russisk, før han kort løftede sit glas for at give hende en lille skål, før den blev ført til munden og en tår blev indtaget. "Lyst til at gå med udenfor lidt? Det er varmt herinde" kom det fra ham, elegant med sin dybe flydende russiske accent, inden han gav et lille nik med hovedet.

[Rhae Vablatsky]

Det var måske ret asocialt at stå til en fest og tale et fremmed sprog, som de andre ikke forstod. Ikke desto mindre var Rhae så vant til at føle sig som outsideren, at hun ikke længere havde noget imod at cementere den status.

Hun nikkede. "Sådan går det, når man stuver det halve af skolen ind i en stue," bemærkede hun muntert og kastede et blik på rummet, de forlod. "Det må man give ham, dog." Hun åbnede døren og holdt den for ham, efter hun selv var trådt ud i kulden.

[Kazimir Valdez Vasilyev]

Det var med et svagt smil et af de smil der egentligt ikke viste følelser men blot var på hans læber som han fulgte efter hende for at komme udenfor. "Ja der er mange her, flere end jeg havde regnet med, og lidt for mange af.. ja" han stoppede sig selv for at sige ordet, "mugglerfødte". Rhae kendte hans holdning og den var nok lidt skarpere end så mange af de andre i ren magi og på skolen, men det havde jo også sin grobund i hans opvækst og hvem hans far var.

Som de var kommet udenfor så han på hende "sig til hvis du fryser, så kan du låne min trøje" kom det fra ham kort før han kiggede sig omkring for at finde et spot de kunne være i fred bare lidt. " skal du høre det nyeste fra min far? " sagde han efter at have fundet et spot de kunne stå ved i fred og stå en anelse i læ for vinden.

[Rhae Vablatsky]

Rhae behøvede ikke at kunne læse tanker for at vide, hvad afslutningen på hans sætning var. Hun kendte Kazimir; kendte hans familie og vidste, hvem de løb med. Selv følte hun dog intet behov for at kommentere på det, men heller intet behov for at dele dén refleksion.

"Gerne," svarede hun, stadig på russisk, selvom de var uden for hørevidde af andre mennesker. For det meste bemærkede hun det knapt, når de skiftede om i nærheden af hinanden.

[Kazimir Valdez Vasilyev]

Kazimir så på hende med et stort smil på læberne, før han rettede sig lidt op for at vise en lille smule mere stolthed, men ikke meget. " Min far har tænkt sig at udvide mafiaen, så der bliver en noget større afdeling i hele England" sagde han og sendte hende et skævt smil mens han talte på russisk, men kunne altid langt bedre ane hans følelser når han talte russisk end engelsk, for Kazimir var en stolt russer.

Han tog en tår af sin drink og kiggede omkring " hvordan har du det? " spurgte han hurtigt, som han anede han vidst nok ikke skulle snakke for meget om hans fars erhverv her til festen.

[Rhae Vablatsky]

Rhae havde ikke den slags tilhørsforhold til ulovligheder, selvom hendes familie da ikke altid havde været så vanilla, som den var nu. Hun røbede dog intet, men nikkede bare en enkelt gang til det, han sagde.

"Stille og roligt," svarede hun med et træk på skuldrene. "Er ved at være mere end klar til at komme op på syvende efterhånden."

Det havde været lidt af en prøvelse at skulle gå femte år om. Men efter sommeren ville alle de, hun havde gået i klasse med oprindeligt være væk. Hun kunne ikke lade være at de frem til det.

[Kazimir Valdez Vasilyev]

Kazimir kendte nogenlunde til Rhae’s mening om det hans familie lavede og derfor valgte han heller ikke at tale mere om det, da hun bare nikkede til det han sagde. Han ville ikke tvinge hende til at lytte til det, hvis hun ikke ville.

Ordene om at hun var ved at være mere end klar til at komme på syvende årgang kunne han bestemt følge hende i. Han lagde en blid hånd på hendes overarm og smilede ”Du sej, det ved du godt ikke? Og du skal nok klare syvende årgang, bedre end de andre. ” Sagde han og sendte hende et sjældent smil fyldt med omsorg. ”Du stærkere end de fleste, det har du bevist. Det ved du godt ikke?” kom det stille fra ham forsat på russisk. Kazimir vidste at hun havde gået 5 årgang om, selv ville han nok have forladt skolen hvis det var ham ikke at han havde fået lov. ”Du må sige til hvis jeg kan hjælpe dig med noget” kom det fra ham, før han løftede sit glas til en lille skål. ”Får du kigget på nogle fyre for tiden” drillede han hende blidt.

[Rhae Vablatsky]

Ømheden i ordene kom bag på Rhae og et øjeblik betragtede hun ham blot med et uudgrundeligt blik, der dækkede over forbløffelse. Så smilede hun let og nikkede engang, skålede med ham og blev så ellers tavs.

Blikket flakkede ud over lokalet og hun måtte ned forundring blinke mørke øjne væk fra nethinden.

"Ikke det, der ligner," svarede hun og tog en tår, før hun vendte er drilsk blik tilbage på kollegianeren. "Er du jaloux, da?"

[Kazimir Valdez Vasilyev]

Det lå virkelig ikke til Kazi at være så omsorgsfuld og vise følelser, men han gjorde det når det var en person der betød noget for ham og Rhae gjorde, selvom det var igennem ”Ren Magi” han virkelig havde lært hende at kende, betød ikke noget for ham det gik jo ind for det samme. Kazi blev en anelse usikker over hendes blik og ansigtsudtryk, havde han sagt noget forkert? Han var ikke den bedste til det med piger.

Rhaes svar kom lidt bag på ham, og en anelse usikkerhed kom op i ham, hvilket han virkelig prøvede at skjule ”Mig ? Jaloux? Aldrig” kom det fra ham med et lille grin og en hånd i nakken. ”Jeg kan ikke blive jaloux” kom det lidt efter fra ham, mere for lige at rede den, hvis det overhovedet var ham muligt. Kazi valgte at tømme resten af sin drink i 3 mundfulde, den del skulle altså lige skylles ned.

[Rhae Vablatsky]

Rhae havde ikke lagt mere i sine ord end letsindige drillerier. Det betød dog ikke, at hun ikke morede sig over svaret, der var mere forfjamsket, end hun erindrede tidligere at have set Kazimir. Hun grinede, mens han tyllede sin drink ned.

“Den er god med dig,” svarede hun og tog en tår. Hun så dog ikke væk, selvom hun nu måtte betragte ham over glassets kant. Øjnene blev klemt let sammen om det spillende blik.