Dårlige karakter accepteres ikke

[Kazimir Valdez Vasilyev]

Kazimir var bitter, irriteret, vred og frustrerede! Han havde brugt lang tid på en stil i forvandling, altså lang tid i hans øjne det var mere end bare et par timer. Han havde været opsat på at denne stil kun kunne give ham topkarakter, den var jo nem og lige til at gå til! Men det var bare ikke sådan virkeligheden var, da han havde fået stilen tilbage med et A skrevet på i toppen.

Han havde mærkede hvordan vreden ulmede op i ham som han sad og stirrede ned på A'et i mens de andre fik udleveret deres stil! Måske var Kazimir ikke ekspert til forvandling og at han jo ikke havde dumpet opgaven, kunne han bare ikke acceptere et A. Blikket blev vendt mod hans professor med tydelige vrede øjne, han skulle nok give ham en lærestreg så han fremover ville huske at give ham bedre karakter fremover.

Det var derfor han havde udvalgt denne mandag nat til at skulle gøre det, for der var forvandling på skemaet tirsdag og med et klasselokal der var et stort kaos, kunne ud give dem en fritime. Kazimir skulle bare sørge for ikke at blive opdaget eller efterlade for mange beviser på at det var ham, hvilket han ikke altid var så god til i hvert fald ikke hvis man spurgte hans far.

Kazimir formåede at nå op til klasselokalet uden at blive opdaget, selvom der var et stykke der op fra slytherin opholdsstue. Blikket blev rettet ned på det dyre armbånds ur, klokken var lidt over midnat så de fleste professorer lå og sov uvidende om hvad der skete i løbet af natten, gik han ud fra. Tryllestaven blev fundet frem som han havde taget i døren og den var låst "Alohomora" mumlede han som lyden at låsen der gik op kom. "det for nemt" grinte han svagt for sig selv før han smuttede og lukkede efter sig. 

Hurtigt bevægede han sig op til Professor Ogdens skrivebord hvor han trak en æske med tegnestifter frem og knaldperler før han med en lille lommekniv løsnede det øverste lag stof på stolen og herefter lagde tegnestifterne ind under stoffet sådan at den spidse ende vendte op af mod stoffet men ikke gik igennem det helt og den lille flade side nedad mod stolen, da han mente der var lagt tilstrækkelig med tegnestifter til at han ikke ville kunne undgå at mærke dem når han satte sig tog han staven frem og mumlede "Reparo" som stoffet igen blev helt og ikke kunne ses der var pillet ved det. Nu skulle han blot have lagt knaldperlerne under stolens ben, uden at få dem til at springe imens da det ville larme en hel før. Han lagde æsken med tegnestifter tilbage i lommen før han forsigtigt tippede stolen for at lægge 5 knaldperler under de to af benene på stolen, det passede nemlig med 5 knaldperler så man ikke kunne se det på stolen. Det lykkes Kazimir at få dem lagt under 3 af benene på stolen men da han forsigtigt løftede for at lægge under det sidste ben, sprang samtlige knaldperler under de andre ben. 

Det gav et kæmpe sæt i ham, da han blev noget så forskrækket over det! "For fanden i helvede da også!" udbryd han med et hjerte der galoperede der ud af! Kazimir forholde sig helt i ro, for han var ikke sikker på om nogen havde hørt ham imens han overvejede at stikke halen mellem benene! 

[Padraig Ogden]

Padraig tilbragte natten med Cedrella Ogden, men vågnede med er sæt ved lyden af de små eksplosioner i klasselokalet på den anden side af døren. Han missede med øjnene, før han stod op, trak natkåben over sig og tændte lyset i sin tryllestav. Således pegede det også direkte på den unge mand, da han sekunder senere slog døren op til forvandlingslokalet og hævede begge bryn.

"Vasilyev," konstaterede han uimponeret. "Har du glemt noget?"

[Kazimir Valdez Vasilyev]

Tanken om at stikke halen mellem benene var virkelig fristende og Kazimir havde da også ville gøre det, hvis det ikke var fordi der var en person der var hurtigere til at reagere end ham selv. Kazimir var stadigvæk en anelse påvirket af forskrækkelsen og derfor nærmest frosset fast til gulvet hvor han sad på knæ.

Lyden af døren der gik op, fik Kazimir til at reagere hurtigt ved at rejse sig op og kigge mod lyden, hvor det viste sig at Professor Ogden stod med sin tryllestav hævet med lys forenden og i nattøj. Det velkendte smørrede smil bredte sig på hans læber "uhm, ja altså jeg ledte bare efter min fjerpen, jeg troede jeg havde glemt det her til sidste undervisning Professor" sagde han og trak på skulderne. "Flot nattøj Professor" prøvede han sig med for at bløde det hele lidt op, mens han skævede til den lille æske med knaldperler på gulvet. Hvordan ville han lige få samlet dem op uden at det blev opdaget.

[Padraig Ogden]

"Tak," svarede Padraig knastørt. "Vi kan tale videre om mit nattøj det næste halve år i eftersidninger eller du kan fortælle hvad du rigtig laver herinde og nøjes med to uger."

Han lænede sig let mod dørkarmen og betragtede den unge, ganske dumme dreng. Muntert var det, at hans stakkels overhoved lå ikke mange meter derfra. Han ville nu stadig hellere bytte knægten for Cailean Morgaine med Cedrella Ogden.

[Kazimir Valdez Vasilyev]

Kazimir så på Professor Ogden, han var tydeligt ikke helt med på hans sjove kommentar for at være lidt smart. "Professor, jeg tror de misforstår mig. Altså jeg er her fordi jeg har glemt min stil her, altså den du rettede og gav mig en skod karakter for " kom det fra ham, nok lidt mere 'vredt' og hårdt end det egentligt var hans hensigt men mon ikke Professor Ogden fangede hvad han mente med det.

Han kiggede sig omkring for at tjekke op om han lige nu kunne se det noget sted og tabte bevidst sin tryllestav på gulvet for at kunne bukke sig ned og samle æsken med knald perler op. Heldigvis kunne man ikke se tegnestifterne i hans stol, så det ville ikke blive opdaget. Han bukkede sig ned og tog hurtigt den lille æske med knaldperler og sin tryllestav i samme hånd og proppede det i lommen, dog faldt den ene knald perle ud af æsken da den ikke var lukket ordentligt og et lille knald kunne høres. Kazimir stod en anelse stiv i kroppen og bakkede lidt bagud, han fejlede for groft lige nu og skulle bare afsted! "Måske de skulle begynde at lancere dit eget nattøjs mærke" forsøgte han med et akavaet smil på læberne som han bakkede ind i Professor Ogdens skrivebord da han bakkede bagud.

[Padraig Ogden]

Padraig morede sig ikke. Drengen væltede rundt, men gjorde det kun værre for sig selv.

"Tre uger er du nu oppe på, Visilyew," konstaterede han. Uanset hvilke narrestreger drengen forsøgte at skjule, så var han oppe efter sengetid og brudt ind i et klasselokale. Han brød et utal af skolens regler.

"Tøm dine lommer. Nu."

[Kazimir Valdez Vasilyev]

Kazimir kunne godt fornemme at det ikke lige frem var til hans fordel dette, men han havde da gjort forsøget på det, men denne professor var ikke lige frem nem at snøre, mon ikke han kendte Kazimir lidt for godt til at han rent faktisk kunne snørre ham.

Han fnys over de 3 uger, han forventet ikke det var hver dag i 3 uger men bare en dag i 3 uger, det var ingen ting. Det kunne han sagens klare no problemo. "Javel Professor Ogden" svarede han til det med de 3 uger.

Ordene om at tømme sine lommer? Det var ikke liiiige det han havde forventet ville henne. "mener du det?" spurgte han og han stak hænderne i lommerne for at tømme dem, og vendte sig mod skrivebordet for at lægge det der. Knaldperlerne og nogle mønter samt lidt andre små ting pånær tegnestifterne de forblev i lommen. "De kan komme herover og selv se hvad der var i mine lommer, ikke noget særligt" kommenterede han spidst før han rykkede sig om på den anden side af skrivebordet. Kazimir fandt da også sin stav frem og lagde den til bunken af ting fra hans lomme.

[Padraig Ogden]

Padraig morede sig ikke. Han betragtede skrivebordets indhold, før han hævede begge bryn.

"Og nu vender du lommerne udad," konstaterede han. "Du flirter stadig med eftersidninger resten af året, Vasilyev. Og jeg forestiller mig at dit overhoved gerne vil have en lang, grundig snak om din adfærd."

[Kazimir Valdez Vasilyev]

Kazimir så på ham, han sukkede tungt og havde en stor trang til at rulle med øjne over hans professor, dog blev han enig med sig selvom det måske virkelig ikke var en så god ide. Særligt ikke det da ordene om at han flirtede med eftersidninger resten af året.

Man kunne ane på Kazimir han bestemt ikke følte sig godt tilpas selvom han virkelig prøvede at skjule sine følelser og humør, men hans usikkerhed var hans modstader når han blev for usikker var det svært at skjule dem helt. "Er det ikke kedeligt at stå helt derover?" Spurgte han og svarede bevidst ikke på det med eftersidninger resten af året og samtalen med hans overhoved, for det ville ikke være første samtale han ville skulle til. Kazimir havde faktisk ikke længere styr på hvor mange samtaler han havde været til.

Han valgte sig til sidst at give sig og lægge æsken med tegnestifter på bordet og vende vrangen udad hans bukser så man kunne se han ikke havde noget i dem. "Kan vi ikke lige forhandle de der eftersidninger professor?" forsøgte han, meste fordi hvis han fik eftersidninger resten af året, vidste han hvad der ville ske når hans far nok ville modtage en ugle om det. Kazi var ret overbevidst om at hans far ville få besked på den ene eller anden måde.

[Padraig Ogden]

Padraig betragtede knægtens samling af spidse stifter og hævede et dybt uimponeret bryn over ham. Han tog en dyb indånding og med et svirp fra en tryllestav røg hele indholdet af knægtens lommer ned i en skuffe i hans skrivebord, som åbnede sig for det, før den smækkede skarpt i.

"Ti stille," beordrede han vredt. "Femten point fra Slytherin." Under ordinære forhold ville han have hentet Cedrella Ogden i hendes gemakker, men han vidste at hun lå oppe i hans seng og kunne ikke så godt kalde slottets opmærksomhed på det faktum. Derfor nøjedes ham med at pege på døren.

"Ud, Vasilyev. Du møder op her efter aftensmad i morgen til den første eftersidning."

[Kazimir Valdez Vasilyev]

Kazi så på ham og kunne godt fornemme at hans bemærkning om det ikke var kedeligt at stå helt derover, ikke lige var en han skulle være kommet med. Han fulgte professorens blik med øjne som endte ned på de ting han havde haft i sine lommer før den forsvandt ned i skuffen på bordet. "damn" mumlede han lavt før han skrev sig bag øret om at skulle have skaffet sig nogle nye.

"ti stille" ordene var lige ved at få ham til at komme med en spids bemærkning om at det skulle han ikke bestemme, men da der så røg 15 point fra slytherin, måbede han en hel del! hvilket ikke var til at overse! "15?" kom det fra ham, men han valgte at stoppe sig selv før han fik ordene om at skulle gå og vende tilbage efter aftensmaden den næste dag. "Ja Professor Ogden, Sov godt" kom det fra ham, før han tog sin stav og vendte sig for at bevæge sig igennem lokalet små mumlende så lavt som muligt før han forlod lokalet og begav sig tilbage til sin sovesal.

//out