God samvittighed er tegn på dårlig hukommelse

[Kayfer Sinistra-Jones]

Januar var ved at rinde ud og kulden var til gengæld sat helt ind, da Kayfer troppede op på dørtrinnet foran Jesse Jones's lejlighed. Dagen forinden havde han trøstet en ulykkelig og frustreret Oranie Sinistra-Jones, der stod uden en læremester og uden at hendes foregående havde sørget for en overgang.

Han skumlede stadig, som han løftede hånden og bankede hårdt på døren. Jesse arbejdede hjemme nu, så han måtte vel være til at få fat i, selvom det kun var omkring middag.

[Jesse Jones]

Jesse så op fra den sandwich han var ved at smøre da det bankede på døren, lagde kniven og stak en skive agurk i munden, før han gik ud til hoveddøren og åbnede den. Brynene gled lidt op i mild overraskelse over at se Kayfer udenfor, men han trådte lidt til side og åbnede døren helt "Du plejer ikke at være typen for spontane besøg?" lagde han spørgende ud "Jeg skulle lige til at have frokost. Vil du have noget med?"

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer trådte forbi Jesse ind i stuen med et sammenbidt udtryk i ansigtet og stoppede op på gangen, uden at svare på tilbuddet om frokost. Relationen de to brødre imellem havde ellers været tættere i England, hjulpet på vej af at deres hustruer holdt af hinanden, men nu havde Jesse røvrendt Oranie Sinistra-Jones og Kayfer skumlede.

"Hvordan kunne du gøre det mod Ori? Efterlade hende uden nogen plan, nogen ny læremester?"

[Jesse Jones]

Jesse hævede brynene momentært over det, der ikke var et ja til frokost, men noget der hverken var det modsatte, eller noget han havde set komme "Ingen frokost så." konkluderede han, mens brynene trak sig sammen over midten og han lukkede døren "Skal vi stå her, eller vil du med ind at sidde så jeg kan forklare mig?" der var ingen grund til at lade som ingenting eller gå om den varme grød, men det var en både kompliceret og betændt sag og han var ikke sikker på, om broderen kendte til alle detaljerne.

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer havde lidt lyst til at himle med øjnene over responsen, men stod i stedet rank i gangen og klemte selvsamme øjne sammen over Jesse.

Han nikkede dog til sidst og gik ind i stuen, hvor han prompte satte sig ned og så afventende på sin bror, uden at have tålmodigheden til høfligheder. Det kendte de hinanden for godt til.

[Jesse Jones]

Jesse satte sig selv overfor Kayfer på en fodskammel og overvejede hvor han skulle starte "Jeg har ikke ladt Ori i stikken med min gode vilje, Kayfer. Det er kompliceret." begyndte han alvorligt, tav et øjeblik og fortsatte så med et spørgsmål "Hvad har Ori fortalt dig allerede?" endte han med at starte og så afventende på broderen.

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer kendte teknikken og faldt ikke for den fra Jesse. Han hævede et bryn og så sigende på sin storebror, som ikke burde forvente at han ville blive snøret til at tale ind i det.

"Pyt med hvad hun har sagt. Giv mig din forklaring."

[Jesse Jones]

Jesse hævede det ene bryn lidt uden at være enig i at noget var 'pyt' og uden at have haft anden interesse end ikke at skulle fortælle noget broderen allerede vidste "Hun kender alle detaljerne i sagen. Det var derfor jeg spurgte, så ikke pyt. Hvad hun end har fortalt dig, er det hvad der er sket." han slog ud med den ene hånd og gik lige til sagens kerne "Jeg blev involveret i en sag, der ikke på nogen måde gik efter hensigten og kort historie, fik jeg valget mellem at gå selv og stadig have muligheden for en karriere, eller blive fyret og ikke kunne få arbejde igen."

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer var ikke interesseret i Jesses sensibilitet, men i sandheden. Det var tydeligt at han ikke havde fået den hele. Det gjorde ham vred, fordi han forventede mere af sin storebror, så hans medfølelse var noget begrænset. De vidste begge at Jesse altid kunne få et arbejde derhjemme, uagtet om han ville bryde sig om at gå til deres mor for det.

"Og den lange historie?"

Et bryn hævede sig afventende.

[Jesse Jones]

Spørgsmålet kom ikke rigtigt bag på ham, men han tøvede et øjeblik, før han konkluderede, at han ikke længere var ansat i ministeriet og med den begrundelse godt kunne strække tavshedspligten lidt.

Så han begyndte fra starten. Fra Callistus S. Bancroft 's aftaler under bordet, sit eget forhold til Dominique O'Callaghan , hvordan han var endt med et ben i hver lejr som en anden dobbelt-agent og var endt med det ultimatum, der nu var grunden til Kayfer sad der og Oranie Sinistra-Jones stod uden læremester de sidste måneder af sin lærlingetid.

Han var tavs et langt øjeblik før han rejste sig og stoppede ved det lille bord med forskellige flasker og glas. Han skænkede op i et glas og vendte et spørgende blik mod sin bror henvendt til whiskyen "Jeg har tilbudt hende et job hos mig når hun er færdig."

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer stirrede lidt på Jesse og kunne for sit eget liv ikke begribe hvorfor Oranie Sinistra-Jones ikke selv havde fortalt ham hele historien. Han murrede med det, men i sidste ende kunne han ikke bebrejde hende halve sandheder efter alt hvad han havde slæbt hende igennem. Han åndede tungt ud, nikkede lidt til det tavse tilbud og kørte to hænder gennem håret.

"Paracelcus og Kirke, Jesse," sukkede han af storebroren. "Hvorfor har du ikke fortalt mig noget af alt det her langt før?"

[Jesse Jones]

Jesse skænkede op i et glas mere og åndede tungt ud mens han satte proppen i flasken igen "Der var flere grunde.." begyndte han, mens han overlod det ene glas til sin yngre bror og satte sig tungt igen "Det var for risikabelt som en af de største. Jo mindre I vidste, jo mindre chance var der for det ramte andre end mig hvis det gav bagslag." han vippede den gyldne væske rundt i glasset før han løftede det og tog en solid mundfuld "Bancroft er ikke nogen ufarlig mand at gå imod."

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer nikkede. "Tydeligvis," svarede han tørt og tog selv en tår af glasset og skar en lille grimasse.

"Du er altid så stoisk. Har du mon overvejet, at der er mennesker, der gerne vil hjælpe dig? Andre med kontakter i ministeriet?" Han åndede hørligt ud. "Oranie er helt på herrens mark, Jesse. Hun er begyndt at snakke om at blive lærling for Abraham Roberts..."

[Jesse Jones]

Jesse himlede ikke med øjnene, men den affejende håndbevægelse var lidt det samme, bare med en anden gestus "Der var ikke så meget nogen kunne hjælpe med her, uanset kontakter." brummede han, uden at pointere det også ville have set underligt ud, hvis han havde fået nogen til at gå i brechen for sig, kun for at stoppe alligevel et halvt år senere.

Brynene trak sig sammen igen og han så ned med et nik "Jeg ved det.. hun har været mit ansvar i flere år. Jeg er ikke bare pludselig ligeglad." han sukkede tungt og gned sig over skægget mens han rettede sig op igen "Roberts er dygtig. Han får ting gjort, men han er måske ikke den bedste til at lære fra sig."

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer bed hårdt sammen. "Roberts har et rygte for at tage unødvendige risisci. Fortæl mig om du ville være tryg ved at sende Amber ud med sådan en læremester?"

Han hævede begge bryn sigende. Det vidste de at han ikke ville.

"Jeg har bedt hende gå til Buchanan, men det vil hun ikke..." Oranie Sinistra-Jones var stædig som en okse. Det var besværligt at han elskede hende sådan.