Borte borte Bush-tit

[Cailean Morgaine]

Cailean godtog det som et definitivt 'ja', og dvælede ikke ved det efterfølgende 'måske'. Han måtte selvfølgelig lige snakke med de andre, så han kunne sikre sig at de ikke snakkede om noget som Corban måske kunne blive skræmt væk af. Han skulle bare lige lærer dem at kende først, og så var Cailean sikker på, at det alt sammen nok skulle gå.

"Ja, selvfølgelig kan vi det. Du kan da komme over en af dagene, hvis du vil?"

[Corban Yaxley Jr.]

Alt det med møderne og de nye venner var ikke noget Corban havde ufattelig meget lyst til at tænke over lige nu. Ikke når en potentiel mulighed for at genskabe forholdet til Cailean havde vist sig igen. Om Corban ville have godtaget muligheden så hurtigt og med den åbenhed uden lidt procenter eller eliksir i blodet, anede han ikke. For han vidste jo heller ikke præcis hvad han havde indtaget, eller hvorfor det fik ham til at tænke mere på hvad han ønskede frem for hvad han frygtede.

"Ja?" Enhver mulighed for at slippe væk fra hjemmet virkede ideel. "Det kunne være cool."

[Cailean Morgaine]

Svaret fik et smil til at trænge sig på. "Ja? Ja, det kunne det. Jeg tror heller ikke min far er hjemme det meste af ferien, så vi kan næsten have det hele for os selv."

Cailean bed ikke mærke i, at han var stoppet op.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban kunne ikke helt lade være med at smile over udsigten til at kunne få noget normalt tilbage med Cailean. Hvis det nogensinde havde været helt normalt at to knægte bare oftest sad og spillede skak.

"Det ville være perfekt. Det vil jeg glæde mig til," Den sidste bemærkning var temmelig reel, selvom det nu også var et udtryk for noget inderligt, han normalt nok havde skubbet om i skjul bag emblemet. Men han havde drukket eliksir. Tingene var anderledes i aften.

[Cailean Morgaine]

Cailean glemte alt om møder og Althea Roberts og utallige akavede aftener på sovesalen. Han mærkede bare en varme sprede sig, da Corban sagde at han glædede sig. Heck, det var lige før, at han havde lyst til at give idioten et kram, og fortælle ham, at han havde savnet ham.

Og af uransagelige årsager lukkede han derfor afstanden mellem dem og lagde armene om Corban, som de kun havde haft armene om hinanden da de var ganske små. "Jeg har savnet dig," det blev mumlet lidt men var alligevel tydeligt nok til, at en der stod tæt på kunne høre det.

[Corban Yaxley Jr.]

Det kom vildt bag på ham. Corban stod komplet paf, da Cailean lukkede armene omkring ham og fik skubbet Corbans briller lidt på sned i processen. Det der med at blive krammet af en dreng var... Ikke ligefrem noget han var vant til. Det var heller ikke ligefrem fordi han nogensinde var blevet krammet af sin far. Og han erindrede heller ikke lige at have gjort den slags med Tom Yaxley *.

"J-jeg har også savnet dig," Fik han alligevel fremmumlet. Eliksiren havde et greb om ham, og det fik han da også snart om Cailean. Faktisk følte han sig heller ikke som en komplet idiot, da han stod og krammede ham i gangen.

*RIP

[Cailean Morgaine]

Cailean følte sig ikke fuld. Han havde godt nok drukket en hel del af den dér punch, men den lod til at være meget mild. Og han var i øvrigt heller ikke typen der gik og krammede folk, blot fordi han havde fået lidt indenbords.

Han havde bare savnede Corban. Og han ønskede virkelig, at de kunne være venner igen. Derfor føltes det heller ikke akavet, selvom de stod midt i gangen og var to drenge på deres syvende skoleår. Det føltes bare... rart.

Der gik et øjeblik hvor det bare var sådan, og hvor ingen af dem sagde noget. Cailean lukkede øjnene og ignorerede verden lidt for en stund.

[Corban Yaxley Jr.]

Det var ikke bare et kram. Det var et langvarigt kram mellem to drenge der måske ikke ligefrem var de bedste til at snakke om deres egne følelser. Der gik da også et godt stykke tid, før nogle stemmer fik Corban til at løsne armenes hold om Cailean. De faldt ned langs siderne og han rettede sig langsomt op.

"Såehm. Måske skal vi lede videre efter et spil?" foreslog han, ikke helt bevidst om at det føltes lidt vådt i næsen.

[Cailean Morgaine]

Cailean sank og trådte også et par skridt baglæns ud af krammet, da lyden af stemmer blev lidt for nærgående. "Øhm, jo det..." Hænderne forsvandt ned i lommerne.

"Parker og jeg spillede kort tidligere?" Skak var måske ikke det rigtige spil at forslå til en fest.

[Corban Yaxley Jr.]

"Godt. Så lad os finde nogle kort," Kom det fra Corban med et smil, der ikke var ligeså anstrengt som de mange andre han havde givet Cailean gennem de seneste mange måneder.

Og med det, gik de igang med lidt af et søgeprojekt efter kort. Kort der viste sig at være ret skuffende i udseende, da kongerne, dronningerne og knægtene ikke engang bevægede sig. Men i det mindste lavede de noget sammen igen, og Corban syntes pludselig resten af påskeferien virkede mindre forfærdelig.

Lukket