A place to crash

[Kiaan Patil-Fawley]

Hvad der havde startet så godt, var end helt rædselsfuldt. Der var heller ikke gået længe efter Kiaans samtale med Cora Greengrass før han havde bestemt sig for at der ikke var nogen grund til at blive længere, og han havde ikke set nogen grund til at fortælle nogen at han gik. Han havde simpelthen fundet  sine sager og var gået ud fra sommerhuset, lagt benet over sin Comet, og forsvandt op mod den mørke nattehimmel.

Tidligere på aftenen var han nået konklusionen at han ikke skulle hjem til forældrene. Han havde drukket, og var mere end en smule snalret, og havde virkelig ikke lyst til dén snak. Han havde derfor sat kursen mod London, hvor Kala Patil-Fawley forhåbentligvis ikke ville have noget imod en uventet gæst.

Kombinationen af alkohol og eftervirkningen af eliksiren, som meget snart gerne måtte være ude af hans system, gjorde det ikke til den mest behagelige flyvetur. Især når han blev ved med at gruble over alt der var sket, og hvad han havde hørt. Hans kys med Olive O'Neal. Skænderiet som fulgte. Samtalen med Cora, og nyheden om at Olive havde kysset River Felix Martel.
Det var en lettelse da Londons oplyste gader endelig tog form foran ham, og han kunne rette kosten mod bygningen Kala og Ronan boede. Han havde besøgt hende nok til at vide hvilken brandtrappe som ledte til deres lejlighed, og det var dér han sænkede kosten, og pressede ansigtet mod ruden, som også blev banket let på.

[Kala Patil-Fawley]

Da Kala i sin tid havde underskrevet kontrakt med Montrose, havde hun ikke haft den fjerneste anelse om, hvor hårdt det ville blive at spille professionelt. Ikke alene for hendes muskler, men også for leveren. I hvert fald var hun komplet mørbanket, da hun efter endnu et PR-stunt lod sig dumpe ned på sengen med en opgivende lyd.

Hun havde da også kun lige nået at lukke øjnene en enkelt gang, da en lyd trængte igennem. Som bankede nogen på hendes rude. Havde hun ikke selv primært brugt koste som transport, havde hun nok bare ignoreret det. Nu skubbede hun sig i stedet op igen med et opgivende støn, før hun gik ud i stuen igen.

Synet af Kiaan på brandtrappen i nattemørket, kost i hånd, fik hende til at rynke brynene og der gik måske et øjeblik længere end normalt, før hun åbnede vinduet og trådte til side.

"Hva, ehm?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Så snart han kunne se Kalas form på den anden side af ruden, vinkede han forsigtigt til hende fra sin side, før han kunne trække både sig selv og kosten indenfor.

"Hey, Kals." lød det dæmpet fra ham, mens et sørgeligt forsøg på et smil trådte frem på hans læber. "Er det cool hvis jeg sover her i nat? Jeg kommer fra en fest, og jeg har kinda drukket lidt." Og han var ikke alene om det. Så snart han trådte tæt på hende for at give hende et kram, kunne han lugte alkoholen på hende. Dét, sammen med hendes noget forvirrede udtryk da hun havde sluppet ham ind, fik ham til at smile beklagende. "Du må undskylde hvis jeg vækkede dig."

[Kala Patil-Fawley]

"Hey," skyndte Kala sig at gengælde, så det ikke virkede, som om hun ikke ønskede at have ham der. Forklaringen fik hende da også til at nikke. Hun havde altid forsøgt at sove ude efter fester, netop fordi forældrene ikke var vildt begejstrede, når først der var alkohol involveret.

"Nah, jeg er lige kommet hjem," svarede hun, da hun igen sank ud af krammet. Hun smilede skævt til ham og trak fingrene igennem det mørke hår.

"Bare smadret. Men du ser heller ikke vildt oplagt ud. Stil kosten." Hun dumpede ned i sofaen, stadig iført ude-tøjet.

[Kiaan Patil-Fawley]

Han gav en lettet lyd fra sig. Han havde slet ikke taget det i overvejelse om Kala overhovedet havde været hjemme, eller om det var et dårligt tidspunkt for ham at dukke op. Han havde egentlig bare haft brug for et sted at være, som ikke var hjemme hos River.

"Jeg er fløjet fra Cambridge." forsøgte han at forklare sig, som om det var nok forklaring på hans tilstand, mens han satte kosten fra sig, for derefter at dumpe ned ved siden af søsteren. "Det var ret vildt. Alle fra femte til syvende årgang var vist inviteret." Flere var sikkert taget hjem i løbet af aftenen. Han havde ikke lyst til at vurdere hvem der stadig var der.

"Hvad med dig, var det bare en tur i byen, eller var du ude med holdet, eller hvad?"

[Kala Patil-Fawley]

Turen fra Cambridge var alligevel et stykke, men Kala var selv fløjet på tværs af England mere end én gang og stillede ikke spørgsmålstegn ved det. Hun hævede bare brynene lidt over fortsættelsen, før hun slap en munter lyd. Den slags vanvidsfester var altid underholdende nok.

"Moontrimmer har lanceret en ny kost," svarede hun og trak benene op til sig. "Så der var en del spillere fra alle ligaens hold med."

[Kiaan Patil-Fawley]

Måske var det udsigten til at kunne fokusere på noget andet end festen, eller måske var det fordi Kiaan rent faktisk var interesseret i nye koste på markedet - man var vel en engageret Quidditch-spiller, om end ikke i samme grad som søsteren - men Kiaan smed sig ivrigt på emnet.

"Ja?" spurgte han mens han sank en smule ned i sofaen. "De lod jer vel prøve en tur? Kan den anbefales?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala kunne sagtens snakke i timevis om koste og havde da også ved flere lejligheder kedet Ronan Thomas halvt til døde, især med sine nærmest fanatiske oder til Comet. Hun nikkede, før hun satte albuen i ryglænet og brugte den til at holde sit hoved oppe.

"Den er faktisk overraskende god," svarede hun. "Fra 0 til 200 mil på ti sekunder." Hun hævede den ene skulder. "Men altså, den er hverken lige så fintfølende som eksempelvis en Nimbus eller så stabil som en Comet. Men jeg tror, den er fin til angribere." De fire roller havde trods alt forskellige behov til deres koste.

Hun gabte. "Ej, jeg er simpelthen nødt til at lave en kop kaffe. Skal du have én med?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Han kunne altid stole på at Kala kunne holde samtalen gående, når først snakken faldt på de forskellige kostemodeller. Og det var måske hvad Kiaan havde brug for mere end noget andet lige nu. Han nikkede derfor forstående, og løftede øjenbrynene imponeret på de rigtige tidspunkter.

"Damn." svarede han med en dæmpet fløjten. "Det lyder som gode sager. Men jeg holder mig nok stadig til min Comet. Dén stabilitet er ret brugbar som søger." indskød han med et nik mod hans egen kost som stod lænet op af væggen ved siden af sofaen.

"Meget gerne, tak." svarede han taknemmeligt. Det kunne også være kaffen ville hjælpe lidt med at få alkoholen lidt ud af systemet - eller i hvert fald få ham til at mærke det lidt mindre. "Er Ronan forresten ude igen?" tilføjede han, da det gik op for ham at han ikke havde set noget til Kalas kæreste og bofælle.

[Kala Patil-Fawley]

Kala skubbede sig op fra sofaen, allerede klar til at fortsætte samtalen om kostemærker. Faktisk kunne den nok føre dem ud til de så sene nattetimer, at solen ville kaste sit lys fra horisonten.

I stedet blev hun overhalet indenom af et spørgsmål, der fik maven til at trække sig bare lidt sammen. Hun slap en bekræftende lyd og skubbede savnet væk ved at hellige sig kaffelavningen. Ikke, at der var meget mere til det end at sætte vand over til kogning og hælde det over instantkaffen.

"Stadig," rettede hun ham imens. "Men altså, han var jo også hjemme til nytår." For tre laaaange måneder siden.

[Kiaan Patil-Fawley]

Der var måske ikke noget at sige til at et arbejde som forbandelsesbryder ofte kunne betyde at man var væk flere måneder af gangen. Men Kiaan var stadig overrasket over at høre at han ikke havde været hjemme siden nytår.

"Damn." lød det sympatisk fra ham. Nu var han ked af at han havde spurgt. Han vidste jo hvor glad Kala var for Ronan, og kunne forestille sig savnet. "I får noget at indhente når han kommer hjem, hvad?"

[Kala Patil-Fawley]

Der var muligvis intet, Kala havde mindre lyst til at tale om, når hun var lidt beruset og træt, end Ronan og hvor længe, han havde været væk. Hun slap en dæmpet lyd i bekræftelse.

"Yeah. Tænk, hvis han gik glip af Moontrimmers nye kost," bemærkede hun i et forsøg på at vende emnet væk fra det igen. Spøgen var desuden åbenlys. Det var i hvert fald ikke Ronan, hun gik til, når hun skulle nørde over koste.

[Kiaan Patil-Fawley]

Hentydningen var lige så tydelig som spøgen, og Kiaan modsagde den ikke. Han kunne trods alt meget nemt relatere til ikke at have lyst til at tale om ens romantiske partner - eller manglen af samme.

"Det må være en skuffelse han overlever." svarede han, og lod dét være enden på snakken om Ronan. "Men du sagde 0-200 på ti sekunder? Hvordan føles dén slags acceleration?" Det var ikke uden en oprigtig interesse i spørgsmålet. Hans Comet var måske ikke ligefrem sløv, men den kunne ikke opnå dén fart. "Og hvor fløj I henne? Ikke her over London, går jeg ud fra."

[Kala Patil-Fawley]

"Nu skal du lige huske, at jeg har fået en Comet Firefly, stump," bemærkede Kala, selvom Kiaan var mindst et hoved højere end hende. Hun vendte sig med de to kopper og rakte den ene til broren, før hun dumpede ned at sidde igen.

"Fra 0 til 230 på samme tid. Du skal prøve den, desuden. Den er langt mere smooth i accelerationen, end Moontrimmer. Den dirrer nemlig lidt. Lidt ligesom Cleensweap 19. Eller Swiftstick's linje fra 2022, som de stadig har nogle af på skolen. Og nejnej, vi var ikke i London."

[Kiaan Patil-Fawley]

"Nåh ja, hør lige på frøken Professionel-Quidditchspiller, lady Fancy-kostemodeller, lah-dee-dah." lød det flabet fra sofaen, mens Kiaan sendte søsteren et drillende smil, da han tog imod den ene kop med dampende kaffe.

"Jeg vil også voldgerne prøve en tur på Firefly'en. Jeg har jo stadig lidt tilbage af ferien før jeg skal tilbage til skolen." tilføjede han, som en meget slet skjult hentydning. Han havde virkelig ikke travlt med at tage tilbage til Hogwarts, og blive konfronteret med at se både Cora og Olive på en daglig basis. Så hellere kvalitetstid med søstrene. "Hvis det altså kan passes ind i dit travle skema."