10 minutes in heaven: Aedan og Parker

[Penelope Parker]

Huset var koloenormt og Parker havde allerede åbnet de første ti døre uden at finde et badeværelse, så hun kunne plaske lidt vand i hovedet. Punchen havde været sød og selvom hun egentlig havde besluttet sig for, at det kun skulle blive til ét glas, var det blevet fyldt igen og den syntes at gå direkte til hovedet.

Hun åbnede en dør mere og nåede knapt at registrere, at der foregik en leg, før hun var med i den. Minutter efter var hun på vej mod kosteskabet og så lidt forvirret på Aedan C. Finnigan. Og så blev dørene lukket bag dem.

Hun fugtede læberne og betragtede sin ekskæreste. "Jeg overvejede, hvor du var blevet af," mumlede hun, allerede distraheret af hans varme og kosteskabets pladsmangel.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan havde tullet lidt rundt for sig selv i noget tid, men fandt også sig selv pludselig halvskubbet ind i et skab sammen med Parker. Det var okay, for de var jo bare gode venner nu, men de stod alligevel ret tæt og han så ned på hende med lidt store, lyse øjne i mørket.

"Var bare lidt rundt omkring," brummede han. "Det er også et stort hus. Hvor var du henne...?"

[Penelope Parker]

Parker var virkelig ikke kun venner med Aedan og kunne ikke helt overskue, hvor tæt på de klare, blå øjne var. Eller hvor godt han duftede. Hun tog en indånding mere af det.

"Ingen anelse," svarede hun, halvt fordi det var et kæmpe hus og halvt fordi hun allerede halvt havde glemt, hvad han havde spurgt om.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan tænkte lidt at hun næsten måtte vide hvor hun havde været henne, men også at det ikke var sikkert hun synes det var så vigtigt. Det var jo også fair nok. Han trak på skuldrene og tjattede lidt til hende. Venner, jo.

"Har du haft en god fest? Og er det rigtigt det var dig, der tog Cailean Morgaine med...?"

[Penelope Parker]

Parker nikkede lidt og kom til at læne sig lidt ind mod ham. Måske var der ikke længere lige så meget put og slet ingen kys, men nærheden havde hun altid søgt og fandt også tryghed i den nu.

"Ja. Efter den jul, han har haft, synes jeg godt, han måtte have en god aften."

[Aedan C. Finnigan]

Aedan hævede et bryn over Parker, men egentlig gav det måske god mening, det han havde tænkt. Måske havde det udviklet sig over al den tid. Han kneb øjnene lidt sammen med et smil.

"Du er vild med ham, er du ikke?"

[Penelope Parker]

Der var muligvis ikke det spørgsmål i verden, der kunne være kommet mere bag på Parker, til trods for, at det ikke var første gang, Aedan havde stillet det. Hun rynkede brynene og overvejede, om han mon virkelig kunne være så blind. En hånd lagde sig prøvende over hans side.

"Cail? Nej. Virkelig ikke."

[Aedan C. Finnigan]

Som Aedan så det var et uforståeligt crush den eneste grund til at nogen ville behandle Cailean så meget pænere end han behandlede alle andre. Derfor havde han også sine mistanker om Corban Yaxley Jr., som han ikke bragte op lige nu.

Hans blik på Parker var tvivlende, men han smilede alligevel skævt til hende. Var det sådan det føltes at være venner og ekskærester? Kunne man tale om den slags.

"Nå nå," svarede han. "Så gå du bare rundt med dine små overraskelser, Parks."

[Penelope Parker]

"Aed," mumlede Parker og kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde hørt sin stemme som den fløjlsbløde mumlen, den var nu. Hun kom til at trække tomlen lidt over hans side.

"Jeg er ikke vild med Cailean." Trykket indikerede dog, at der var én, hun var vild med.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan var ret blank og ret lullet ind i den gode forestilling om, at de var venner. Han tænkte slet ikke sådan, selvom hun rørte lidt intimt ved ham. De var jo også de bedste venner. Han nikkede lidt i mørket.

"Nej nej," svarede han. "Det er fint. Du må gerne have dine hemmeligheder. Det rager jo teknisk set heller ikke mig."

[Penelope Parker]

Der var ikke det, der ikke havde raget ham igennem flere år nu. Men hvordan skulle hun fortælle ham, at følelserne for ham aldrig helt var forsvundet? Hun indåndede hans duft og så ind i øjne, der trods skabets mørke stadig fremstod blå.

"De forventer sikkert, at vi kysser herinde," hørte hun sig selv mumle og lod også den anden hånd finde hans side.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan fnøs lidt og overvejede at fjerne Parkers hænder fra sine sider. Det føltes meget tæt. Hendes ord klingede lidt rundt, men så lænede han sig frem og gav hende et blidt kys på panden, som en ven eller en bror lige så godt kunne have gjort.

"Sådan. Klaret," mumlede han. "Beklager at jeg ikke er Cailean." Hans blik spillede drillende.

[Penelope Parker]

Måske var det drilleri, men Parker fandt det ikke særlig morsomt. Især ikke, når hun stadig kunne mærke huden sitre.

Og ganske uvidende om, at hun havde en ukendt eliksir i systemet, trådte hun tættere på ham. "Aldrig," mumlede hun og strejfede hans hage, som hun skubbede sig op i en søgen på hans læber.

[Aedan C. Finnigan]

"Aargh, ej," nåede Aedan at protestere og han trådte tilbage mod skabets væg og satte en hånd op og blokerede for Parker.

"Hvad laver du? Dårlig joke, Parks," erklærede han lidt forpustet.

[Penelope Parker]

Hvis det var en joke, havde Aedan haft helt ret. Problemet var bare, at det virkelig ikke var og at eliksiren, hun uforvarende havde indtaget, syntes at få alt andet til at glide i baggrunden.

"Det er ikke en joke," mumlede Parker og lukkede fingrene om hans sider. "Kan du ikke mærke det?"