Be different and be damned! [s]

[Bryce Donovan]

Bryce vidste præcis hvad hun mente. Det var trods alt ikke fordi de ikke var blevet set sammen blandt deres egen omgangskreds. De havde allerede været hinandens følge til bryllupper og andre selskaber med det magiske samfunds elite. Men der var noget befriende ved at kunne sidde sådan her uden at skulle tænke på deres omdømme.

"Det kan jeg også." lød hans dæmpede svar derfor. Når de havde været alene sammen hjemme hos ham eller hos hende, kunne de også sænke facaderne. Dette føltes som at kunne sænke facaden i det offentlige. "Jeg synes bestemt vi må gøre det her igen." Ikke mindst hvis det kunne give ham den samme varme kriblen i mellemgulvet af at sidde sådan her med hende i halvmørket.
Hans læber fandt hendes igen, og dvælede lidt længere mod dem.

[Callista Runcorn]

Callista smilede svagt, men varmt, noget der ni ud af ti gange var forbeholdt ham og lænede sig lidt mere ind over armlænet for at gengælde hans kys. Den frie hånd lagde sig blødt mod siden af hans hals "Vi skal helt bestemt gøre det igen.." gentog hun ham dæmpet, stadig med ansigtet ganske tæt på hans og rettede sig så lidt op "Og for så helt at spolere stemningen.. tror du jeg kan nå at træde af på naturens vegne inden den starter igen?"

[Bryce Donovan]

Det sitrede behageligt i huden, hvor hendes fingre havde berørt hans hals. Ikke at det var en uvant fornemmelse, snarere tvært imod, men det pirrede på en anden måde end når det havde været forspil til noget mere fysisk.

Han kunne ikke holde en underholdt lyd fra sig ved hendes spørgsmål.
"Det er også første gang jeg ser filmen, så jeg ved det faktisk ikke." indrømmede han. "Men hvis du skynder dig, kan du sikkert nå det. Ellers skal jeg nok opdatere dig når du kommer tilbage." lovede han hende med et glimt i øjet. Han var selv ganske opslugt af handlingen.

[Callista Runcorn]

Callista nikkede, gav hans hånd et diskret klem og lod så fingrene glide fri af hans mens hun rejste sig "Jeg skynder mig så." lovede hun og fulgte efter et par mugglere ud fra salen, i sin søgen efter toilettet.

Det gav hende også nogle minutter med sine egne tanker, men der lå stadig et lille, underfundigt smil på hendes læber, da hun kom tilbage og gled ned i sædet ved siden af ham igen. Hun tog lidt at drikke før hun vendte et nysgerrigt blik mod ham "Hvordan kom du på det her?"

[Bryce Donovan]

Hendes fingre gled ud fra hans, og Bryce så efter hende med et lille smil, før han blev efterladt til sig selv og sine egne tanker i den halvmørke sal. Og der var bestemt mange tanker som florerede.

Smilet var stadig tilstede da Callista kom tilbage igen, og Bryce foldede galant hendes sæde ned igen så hun frit kunne sætte sig igen.
"Jeg må jo tænke udenfor boksen en gang imellem hvis jeg skal blive ved med at overraske dig." pointerede han med et lille drag om munden. "Teaterstykker og fine middage er selvfølgelig ikke noget at rynke på næsen af. Men jeg må jo sørge for at du ikke går hen og bliver træt af mig." tilføjede han varmt, mens hans hånd igen søgte hendes mellem deres sæder.

[Callista Runcorn]

Callistas mundvige sitrede svagt over svaret på spørgsmålet og sænkede blikket, da hans hånd nærmede sig hendes "Men du sætter barren højt." gav hun dæmpet igen, lod fingrene glide ind mellem hans og løftede blikket til hans igen "Hvis jeg stadig skal kunne overraske dig." fortsatte hun med et glimt i de grå øjne, uden helt at kunne foregive, at hun ikke nød den opmærksomhed der fulgte med, at være genstand for hans overraskelser.

Hun var ellers normalt ikke vild med at blive overrasket, men det havde været en anden sag med Bryce, fordi han ikke havde ramt ved siden af en eneste gang endnu. At det nok også betød han kendte hende ret godt, var en tanke der ikke slog hende lige i nuet.

[Bryce Donovan]

Det føltes næsten helt naturligt, hvordan Callistas fingre faldt ind mellem hans igen, og han igen kunne give hendes hånd et blødt klem. Det blev fulgt med et dæmpet underholdt lyd ved hendes kommentar.
"Du har endnu ikke slået mig som en kvinde som bakker ned ved en udfordring." gav han igen, ikke helt uden et lille udfordrende glimt i blikket. Det ville være for nemt at komme med sigende hentydninger til hvordan Callista kunne overraske ham, men den slags kommentarer virkede næsten upassende for øjeblikket.

Han løftede deres samlede hænder og plantede et fjerlet kys på Callistas håndryg, mens lyset i salen igen blev dæmpet, og det så ud som om filmen ville fortsætte.

[Callista Runcorn]

Callistas smil trak igen insisterende i hendes mundvige og hun lagde hovedet lidt på skrå "Jeg er heller ikke sikker på, du kommer til at opleve det." gav hun tilbage, mens glimtet i hans blik, fik en lidt anden kriblen til momentært at melde sig.

Blikket faldt igen da han løftede deres hænder, men landede ved hans øjne igen, med samme underfundige smil, der havde hvilet på hendes læber da hun kom tilbage til salen. Hun sagde ikke noget, men satte sig bedre tilrette i sædet, stadig med fingrene flettet ind mellem hans og lænet ind mod ham over armlænet.

[Bryce Donovan]

Bryce ville ikke have det på nogen anden måde. Hendes modvilje til at bakke ned fra en udfordring var én af de mange sider ved hende som han holdt af, og håbede på at blive ved med at se i hende. Han lod også dét være enden på samtalen for denne omgang, og satte sig til rette i sædet igen med Callista hvilende ind mod hans skulder, og hans tommelfinger blødt strygende over hendes håndryg.

[Callista Runcorn]

Filmen rullede igen over lærredet og en stund så det ud til alting drev mod den lykkelige slutning man måske ville forvente. Det var dog ikke hvad der skete, måtte Callista diskret tørre fugt fra øjenkrogene, da udviklingen ramte et ømt punkt, hun ellers oftest begravede meget dybt, men der i mørket krakelerede det hele alligevel en smule.

Da lyset igen langsomt blev tændt, var hun fattet igen, om end øjnene var afslørende blanke, hvis man var tæt nok på til at se dem.

[Bryce Donovan]

Hvis der var nogen der var tæt nok på hende til at se de blanke øjne, måtte det være Bryce. Men han havde allerede set hvordan Callista flere gange diskret havde løftet sin frie hånd til sit ansigt, og regnet ud hvad der foregik. Han havde dog holdt tand for tunge, og kun givet hendes hånd bløde klem når det skete.

Han troede at mugglere plejede at have en lykkelig slutning i deres historier. Og selv om der måske var en glød af noget optimistisk i den her films slutning, var det ikke ligefrem nok til at Bryce ville kalde det nogen lykkelig slutning. Men han kunne heller ikke påstå at den ikke havde grebet ham.
Lyset gik langsomt op, og Bryce drejede ansigtet lidt, for at plante et blødt kys mod Callistas tinding.
"Jeg behøver vel ikke spørge om du kunne lide den." Det var en konklusion og ikke et spørgsmål, fulgt af et varmt smil på læberne.

[Callista Runcorn]

Callista missede lidt med øjnene mod lyset, eller i hvert fald også derfor og tog en dyb indånding før hun rystede svagt på hovedet og mærkede samtidigt et varmt kys mod tindingen, der fik hende til at lukke øjnene et øjeblik igen "Hvis ikke jeg vidste du heller ikke havde set den, ville jeg næsten have mistænkt dig for at have valgt den med fulgt overlæg." konstaterede hun, uden at der var nogen anklage i ordene. I stedet løftede hun hovedet lidt og så halvt spørgende op på ham, som for at lure, om hun var den eneste der havde set lighederne.

[Bryce Donovan]

Anklagen, som i virkeligheden slet ikke var en anklage, høstede en dæmpet, underholdt lyd fra ham. Alligevel var der en vis grad af alvor i blikket som mødte hendes, da hun løftede hovedet for at se op på ham.
Bryce var ikke uden en grad af selvindsigt. Forholdet mellem Rhett og Scarlett som havde udspillet sig på lærredet havde i allerhøjeste grad mindet ham om nogen. Og filmens slutning havde prikket lidt mere i brystet på ham, end hvad han ville have forventet af sådan en film.

"Det kunne jeg aldrig finde på." Svaret kunne lige så godt have været ment som et svar til hendes anklage, som en hentydning, og smilet der fulgte var mærkelig ømt. Han løftede igen hendes hånd og kyssede hendes håndryg blødt. "Lad os tage hjem til dig." foreslog han dæmpet. "Det virker ikke som om der står nogen længere bytur på skemaet i aften, synes du?"

[Callista Runcorn]

Callista hævede det ene bryn lidt, men modsagde ham ikke. I stedet nikkede hun let og mærkede sine fingre lukke sig lidt tættere om hans, da hans læber et øjeblik var mod hendes hånd "Det lyder som en perfekt plan i mine ører." medgav hun med et varmt smil og fortsatte "Jeg har en flaske vin jeg tror bare venter på os."

[Bryce Donovan]

Med et varmt smil om læberne og Callistas hånd i sin, fulgtes de ad ud af biografsalen og til den nærmeste tomme sidegade, hvor parret forsvandt med et sug i luften.

De dukkede op igen udenfor Callistas lille bolig på Isle of Skye. Bryce havde efterhånden tilbragt så meget tid i Callistas hjem at han følte sig mere end komfortabel der, og måtte tilstå at det føltes mere som et hjem end hans eget palæ. Dét var dog stadig én af tankerne han ikke havde luftet højlydt.
Da de kom indenfor tog Bryce sin egen og Callistas jakker over armen.
"Hvis du kan finde en god plads i sofaen, kan jeg finde vinen frem." foreslog han blødt, og plantede et kys på hendes mundvige mens hun stadig stod ved siden af ham.