Hvad der skete inden...

[Elias Oliver Wood]

Tråden foregår før festen, men bevæger sig også ind i (derfor, fora)

Det var dagen efter flytningen til Dorset og fordi Elias havde tænkt sig at udskyde indflytningsfesten til han rent faktisk havde tingene lidt mere på plads, havde det egentlig virket oplagt at takke ja til Jemima Burke om at tage med til en-eller-anden fest. Han havde inviteret kæresten forbi det nye hjem: førsteetagen i et lille rækkehus, hvorunder der boede en anden magiker - en bekendt gennem farens netværk.

Lejligheden ikke voldsomt stor, men der var da eget tekøkken og et adskilt soveværelse og badeværelse, selvom man godt kunne mærke at rummene var inddelt ud fra indskrænket plads. 

"Ja, det ser måske ikke ud af meget," sagde han til kæresten, efter at have hentet hende på kroen nede ad gaden hvor den nærmeste suseforbindelse var, og ledt hende op ad trapperne mod sin del af huset. Der var en del kasser der endnu ikke var pakket ud, men de møbler der nu var, stod da hvor de skulle. "Jeg har bestilt noget mad som vi kan få ned, inden vi smutter. Lyder det ikke som en god plan?" 

[Jemima Burke]

Månederne siden juleferienn havde sneglet sig afsted. Sådan føltes det i hvert fald og selvom Jemima havde set ham en gang om måneden, var det bare slet ikke nok, efter tiden de havde tilbragt sammen alene. Faktisk havde det om muligt kun gjort hende endnu mere forelsket end hun allerede var og det føltes frygtelig voksent, at skulle besøge ham et andet sted, end i hans forældres hus i Portree.

Hun nikkede til maden og gik lidt længere ind i den lille lejlighed, hvor hun drejede en omgang omkring sig selv "Jeg synes det er ret fantastisk." erklærede hun og lod blikket finde ham igen "Næsten perfekt."

[Elias Oliver Wood]

"Jeg ville nu ikke kalde det nær perfektion, men det er sødt af dig at sige," Elias havde været godt varm i kinderne siden han hentede hende ved kroen. Sidste gang de havde spenderet så meget tid sammen, havde været i juleferien og de minder havde bestemt givet ham noget at varme sig på over kolde måneder.

Han viste hende ind i køkken alrummet. Tekøkkenet var ret kært og havde måske ikke meget bordplads, men der var hvad man skulle bruge. Derudover var en sofa blevet rykket ind, men ellers var det lutter papkasser eller træningstasker fyldt med ting og sager der skulle pakkes ud.

"Bare smid jakken på en papkasse og skoene... et eller andet sted." Han havde selv lynet jakken op og bankede roligt skoene af, uden at kunne slippe hende helt med blikket.

[Jemima Burke]

Jemima trak på skuldrene og vidste godt det ikke kunne sammenlignes med hvad hun selv kom fra "Jeg sagde ikke perfektion.. bare.. perfekt, fordi det er dit og ikke en sovesal sammen med ti andre, eller at bo hjemme og blive overvåget." konstaterede hun med et skævt smil, mens hun tog jakken af og lagde den over den nærmeste kasse, som skoene også havnede ved siden af

"Jeg er glad for du ville med i dag." hun glattede den korte kjole lidt, selvom den ikke rigtigt var krøllet, men det var første gang hun havde været alene med ham siden juleferien og nogen ting stod meget tydeligt frem for hendes indre blik og fik det til at krible spændt i mellemgulvet "Jeg har savnet dig.. fik jeg sagt det?"

[Elias Oliver Wood]

Så snart Jemimas jakke var kommet af, gled blikket automatisk ned over hende. Han fangede sig dog hurtigt i det og smilede fjoget over at have været så åbenlys.

"Selvfølgelig. Det skal da nok blive hyggeligt," Forsikrede han hende om. "Hvis det bliver sent kunne du jo måske... bare måske, hvis det var i orden, crashe her." Foreslog han, før hendes næste ord fik ham til at trække hende lidt tættere på. Fingrene flettede sig ind mellem hendes.

"Ja... det gjorde du egentlig. Jeg har også savnet dig, Jem."

[Jemima Burke]

Jemima havde hjemmefra virkelig kæmpet med hele konceptet 'afslappet' festtøj. uden Elias inde i billedet, ville hun sikkert være troppet op i jeans og en løsere trøje, men fordi han havde sagt ja til at tage med, var hun endt med at kapitulere og havde bedt Iris Burke om hjælp til både at vælge sit tøj og en smule makeup. Krøllerne havde hun opgivet at tæmme.

Hun behøvede slet ingen opfordring for at søge tættere på ham og lod hænderne stryge op over hans brystkasse og finde omkring halsen på ham "Det vil jeg vildt gerne.." svarede hun uden tøven, men skar en lille grimasse "Men jeg tror mine forældre får en hippogrif på tværs, hvis ikke jeg kommer hjem sammen med Iris senere." hun så halvt undskyldende, halvt ærgerligt op på ham "Men jeg har nogle dage endnu før jeg skal tilbage.. hvis du har tid, så kan jeg måske godt få lov til at besøge dig." at det var tvivlsomt hun ville få lov at overnatte, hvis forældrene vidste det kun ville være de to og hun sikkert ville dele sengen med ham, sagde hun ikke højt, for siden juleferien havde hun tænkt på det hver eneste dag når hun skulle sove.

[Elias Oliver Wood]

Hænderne foldede sig bag Jemimas ryg, så de kunne stå helt tæt på hinanden. Øjnene forlod ikke hendes og selvom han forstod ærgerligheden i hendes blik, forstod han også at det måske var en overoptimistisk tanke, hendes familie taget i betragtning. "Det var også bare lidt drømmetænkning," undskyldte han sig. Tomlen strøg flygtigt over hendes lænd og materialet på den velklædende stof under. "Jeg håber at vi får tid en af de andre dage."

Nakken bøjede sig ned for at fange hendes læber i et blødt kys. "Jeg har tænkt så meget på dig," mumlede han mod hendes mund.

[Jemima Burke]

Det undskyldende udtryk lå stadig på hendes ansigt, men udsigten til en anden dag med ham, i lejligheden, fik hende alligevel til at smile varmt.

Hun strakte hals og både kysset og indrømmelsen fik sommerfuglene til at blafre i hendes mave "Mere end sædvanligt?" drillede hun dæmpet, mens tankerne helt af sig selv, kredsede omkring tanker hun havde tænkt siden juleferien.

[Elias Oliver Wood]

Elias nikkede og mente det skam. Noget ved at have kunne spendere så mange timer med hende - og undersøge nye grænser - havde kun intensiveret savnet til hende.

"Ja. Virkelig," sagde han, stadig med ansigtet tæt på hendes. "Ved merlin hvor er jeg virkelig glad for at det her er den sidste ferie før sommeren. Nedtællingen skrider fremad."

Med det, hørte han ringeklokken nedenunder, i den fælles entre. "Det må være maden." Han plantede et kys mod hendes mund, før han hentede posen med det blandede takeout, han havde bestilt fra et endnu-ukendt spisested i byen. For ham i hvert fald. "Hvad kunne du tænke dig at drikke?" spurgte han så.

"Jeg har... vand, mere vand og øl." Øllene var tilovers efter gårsdagens flytning, hvor en holdspiller fra Puddlemere havde taget dem med. Det var traditionen, havde han påstået.

[Jemima Burke]

Bekræftelsen fik kun Jemimas smil til at blive bredere. Det var efterhånden lidt som en ikke-kontrollerbar impuls når han var i nærheden, men hun havde ikke det mindste imod den. Tværtimod fik han hende til at slippe en lille latter da han fortsatte "Jeg tæller ned på min kalender hver dag." indrømmede hun og fortsatte med en lille grimasse "Jeg er så færdig med Hogwarts." det var ikke ren overdrivelse, for hun følte sig ikke rigtigt helt hjemme på slottet og var rastløs efter at komme videre.

Med et alt for kort kys slap hun ham og var et øjeblik alene i den lille lejlighed, med muligheden for igen at lade blikket vandre nysgerrigt. Det fandt dog helt automatisk tilbage til Elias da han kom tilbage "Uhm.." hun så underholdt på ham og foregav at overveje "Øl? Vi er vel på vej til fest, ikke?" tanken fik det igen til at krible i mellemgulvet, for det ville være første gang de sådan helt offentligt, tog nogen steder som ikke bare venner.

[Elias Oliver Wood]

En latter forlod de smilene læber, før han gjorde runden forbi køleskabet. "Jo, det er vi vist," På grund af holdet, var det ikke blevet en sædvane at drikke meget, men som Jemima sagde - det var en fest. Så kunne kroppen og hovedet gøre ondt dagen efter, hvor han ingen planer havde alligevel.

Han bragte øllene og maden med over mod sofaen. "De her to papkasser må lige agere sofabord. Det har jeg ikke skaffet mig endnu," Der var mange møbler der manglede, og det var vel et naturligt resultat af at skulle fordele dem man havde fået af de gamle, eller lige købt på forhånd, hen over et større areal.

Bakkerne med lidt forskelligt mad kom ud af posen. Takeawaystedet var vel mindst en form for pub, med den slags mad man kunne forestille sig der. Shepherds pie, pomfritter, en risret med ærter af en eller anden grund. Han havde egentlig bare købt lidt af det hele. "Hov, gafler": Gik det op for ham, før lidt magi dog heldigvis fik bestikket over så de kunne dykke ned i maden.

"Så kan det være at jeg drister mig til at lave mad næste gang." Han anede ikke hvordan.

[Jemima Burke]

Jemima overvejede at spørge om hun skulle hjælpe med noget, men da det lod til Elias havde fint styr på alting, satte hun sig i sofaen, uden at blikket dog rigtigt forlod ham "Hvem behøver et rigtigt bord når man har papkasser." spurgte hun med et grin, uden at have noget problem med det. Faktisk var det kun lidt spændende og fik tanker om selv at flytte hjemmefra til at summe bagerst i hendes bevidsthed.

Hun snuppede en stadig lun pomfrit mens bestikket kom svævende gennem luften og så på ham med et hævet øjenbryn "Skal jeg glæde mig, eller være nervøs for det?" hun kunne ikke selv påstå hun var nogen ørn, eller noget som helst andet, i et køkken. Hun var vokset op med en husalf og en familie der ikke helt kunne sammenlignes med hans.

[Elias Oliver Wood]

Øllene blev åbnet med siden af gaflen, før han dykkede ned i maden. Et trick ørnen havde lært af en en knægt fra løvernes Quidditchhold. Selvfølgelig kunne den slags nemt klares med magi, men det var nu også rart ikke altid at læne sig op ad den slags. En tanke, sikkert spirret af at have en mugglersk mor.

"Jeg må indrømme at det nok bliver det sidstnævnte," svarede han, mens han begyndte at spise. Et smil lå endnu over læberne. "Måske burde jeg have lært lidt før jeg flyttede ud."

[Jemima Burke]

Jemima smilede skævt og puffede blødt til ham med den ene, bare skulder "Hey.. det er ikke som om vi har haft ret mange chancer for at lære det mens vi var på Hogwarts." pointerede hun, tog en gaffel og dykkede ned i laget af kartoffelmos der udgjorde det øverste lag af pie'en "Måske kan vi lave noget sammen." foreslog hun og stak gaflen i munden med et lille smil ved tanken om i det hele taget at lave noget som helst hverdags-agtigt sammen med ham.

[Elias Oliver Wood]

Nej, det havde de ikke. Der var ret mange ting man ikke lærte på Hogwarts. Især i forhold til at han sommetider følte han havde lært visse magiske færdigheder han ikke kunne implementere på nogle praktiske måder. Der var ingen undervisning i at kunne klare sig selv på det fundamentale plan. Og ingen seksualundervisning.

"Ja?" Han lyste op ved tilbudet og stak mere mad i munden. "Meget gerne. Det kunne være ret hyggeligt. Køkkenet er dog ret lille, men så kommer vi da hinanden ved."