Whiskey og venskab bliver bedre med tiden

[Thaddeus Buchanan]

Det var næsten et år siden, at Thaddeus og Cedrella Ogden var blevet forlovet. I en anden alder havde det sikkert været fint, men de var begge over tredive nu og det var kun et spørgsmål om tid, før der ville blive stillet spørgsmål, hvis ikke der blev gjort enten det ene eller andet.

Derfor havde han inviteret sin forlovede ud at spise. Det var selvfølgelig ikke ting, man diskuterede over maden. De havde dog heller aldrig haft noget problem ved at finde ting at tale om og han var mildt stemt, da han bød hende sin arm uden for restauranten.

"Gå med mig?"

[Cedrella Ogden]

For et år siden ville Cedrella ikke have forestillet sig, at hende og Thaddeus ikke ville have fundet en løsning på deres fælles problem endnu. I starten havde hun været fortrøstningsfuld omkring det, men som forholdet med Padraig Ogden udviklere sig i en mere og mere alvorlig retning, var det begyndt at blive reelt bekymrende.

"Gerne," svarede hun efter en ellers glimrende aftensmad og tog hans arm. En lille stund gik de i tavshed, før hun tog en indånding og talte. "Er du bevidst om, at vi nærmer os et år?"

[Thaddeus Buchanan]

Det kom ikke bag på Thaddeus, at Cedrella havde indset formålet med middagen. Tværtimod behagede det ham, at de begge lod til at være enige. Begge ville de undgå unødvendigt drama og postyr.

"Det lyder meget rigtigt," svarede han, selvom han selvfølgelig var meget bevidst om det.

[Cedrella Ogden]

Cedrella regnede naturligvis med, at Thaddeus udmærket vidste det, men det var en god introduktion til emnet, som de nødvendigvis måtte tale om. Hun slap en lavmælt udånding.

"Et år bliver typisk betragtet som tidsfristen for forlovelser," fortsatte hun. "Hvad gør vi ved det, Thaddeus?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus var ikke ubekendt med etikette og sociale spilleregler og sænkede nakken lidt i enighed. Til gengæld havde manden, der brystede sig af at have svarende, pludselig ikke mange. Han tog en indånding.

"Jeg vil stadig gå igennem med det, hvis du ønsker det," svarede han roligt. "Men jeg har ingen interesse i at blive gift med dig mod din vilje."

[Cedrella Ogden]

Cedrella tog en indånding mere, uden at ryggen på noget tidspunkt var blevet den mindste smule mindre rank. Hun smilede svagt og lagde den modsatte hånd over hans arm.

"For to år siden ville jeg ikke have tøvet med at tage imod det," svarede hun ærligt. De havde en turbulent fortid, men de var blevet voksne siden og var tydeligvis kompatible. Der var bare lige et men.

"Jeg tror ærligt, at vi kunne have været gode. Men jeg elsker en anden, og jeg kan hverken byde dig, ham eller mig selv det. Jeg ønsker dog heller ikke at skabe en skandale for dig." Og det var netop der, de altid endte.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus tvivlede ikke på sandheden i hendes ord og lyttede alvorligt, til hun nåede frem til dén knude, de blev ved at sidde fast ved. Han nikkede en gang. Engang havde han været villig til at gennemgå en skandale for Lavender. Nu var der ikke samme incitament.

Men i sidste ende var det ikke mere kompliceret end: "Jeg har ikke tænkt mig at stå i vejen for din lykke."

[Cedrella Ogden]

Cedrella smilede svagt over hans ord, som netop var en af årsagerne til, at hun ikke bare kunne få sig selv til at bryde forlovelsen.

"Du er for god af dig," svarede hun, men tonefaldet var mildt og afslørede den reelle værdsættelse. "Jeg vil gøre, hvad jeg kan for, at det hele falder på mig. På den ene eller den anden måde."

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus var overhovedet ikke særlig god af sig, men gjorde hvad der bedst tjente sig. Cedrella respekterede han dog og mere end det, holdt han oprigtigt af hende. Hånden lagde sig over hendes.

"Jeg håber, at han er det værd," konstaterede han og overvejede, om han burde sikre sig det på egen hånd.

[Cedrella Ogden]

Cedrella tog en indånding over spørgsmålet og tillod sig rent faktisk et øjeblik til at mærke efter, før hun svarede.

"Ja," lød det dog, alvorligt. "Hvis ikke, ville jeg aldrig gå fra det her."

[Thaddeus Buchanan]

Dét svar betød ikke meget fra et hjerte, der var underlagt forelskelse, men Thaddeus kendte Cedrella og stolede på hendes vurderinger og selvindsigt. Han nikkede en enkelt gang.

"Har du talt med din familie om det?" Det ville ikke blot påvirke hende selv eller hendes forældre, selvom han ikke havde meget tilovers for hendes far. Men hun havde også søskende og vist, trods alt, et tættere forhold til dem, end Thaddeus generelt lod til at have til andre mennesker.

[Cedrella Ogden]

Det var ikke helt uden grund, at de havde været forlovet i et år uden udvikling. Tværtimod havde Cedrella også taget sig tiden til at se tiden an, velvidende at Padraig kunne være kommet på bedre tanker, så snart tågerne fra bruddet havde lagt sig.

Det var dog ikke sket og som den første, stormende forelskelse også havde lagt sig, var der blevet noget tilbage. Noget, hun ikke ville slippe. Ved spørgsmålet tog hun dog en dyb indånding.

"Nej," svarede hun ærligt, selvom det da slog hende, at hun godt ville kunne fortælle Tom Yaxley det. Det var en svagt forundrende indsigt. "Ikke før alt er uigenkaldeligt fastlagt og ikke til at ændre." Hun stolede nemlig ikke fuldt ud på, at Morag ikke ville ty til mørkere metoder for at få sin vilje.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus behøvede ikke mere for at forstå svaret og ville uanset ikke have holdt det imod hende. Han tog en indånding og slap den igen.

Men han sagde ikke mere. Han havde sagt sit og det var ikke ham, der ville bryde forlovelsen.

[Cedrella Ogden]

Cedrella faldt også lidt hen i tavshed, mens hun genspillede den korte samtale i sine tanker. Han havde sagt, at han ville gennemføre det, hvis hun ville, men hun kunne ikke lade være at undre sig:

"Hvis situationen var anderledes, ville du så ønske det? Det her?"

[Thaddeus Buchanan]

Det var blandt andet Thaddeus' job at tænke i hypoteser og han havde allerede udspillet en del i tankerne, da Cedrella tog ordet igen. Tavst skævede han ned til hende, før han igen rettede blikket frem.

"Hvordan ville situationen være anderledes i det scenarie?" inkvirerede han roligt.