Te og konfettihjerter

[Corban Yaxley Jr.]

Det var ikke første gang Corban havde sat benene i tesalonen, men det var første gang han havde været der på valentinsdag. Derfor var hjertet også sprunget et slag over i forskrækkelse over den fortryllede omgang konfetti og røde papirshjerter der dalede over ham og Althea Roberts da de trådte derind.

Selvfølgelig rømmede han sig med det samme og forsøgte sig med et smil, så det ikke blev alt for åbenlyst at det hele havde overrasket ham. Ørene var godt kolde, da de tog plads ved et af de runde oppyntede borde, men han havde ikke taget en hue på i dag, fordi han havde sat håret lidt mere end normalt. Althea havde trods alt endelig givet ham den date, og han ville gerne gøre et godt indtryk. Selvom det her måske var meget... blødt og lyserødt.

"Der ligger en lille bogantikvar nede af gaden. Jeg tænkte vi kunne checke det ud efter," Foreslog han, efter at have bestilt en kande te og nogle små anretninger af forskellige kager og scones til bordet.

[Althea Roberts]

Thea havde aldrig i sit liv haft en grund til at være på Nuttetruts, men hun gættede på at konfettien var særlig for Valentins. Hun var til gengæld ikke den store fan.

Det hele var ekstremt lyserødt og hendes blik gled lidt utrygt rundt, som hun fulgte efter Corban. Hun havde i teorien taget noget pænt tøj på i dag, men det var så iskoldt, at hun havde været nødt til at trække i både skiundertøj og tage en tyk trøje ud over. Til sidst en frakke, som hun dog løsnede, imens de gik igennem tesalonen og hang over stoleryggen.

Hun glattede sit hår lidt efter at have taget huen af og betragtede Corban tage styringen og lave hele bestillingen uden at stille hende nogen spørgsmål. Måske var det bare sådan man gjorde på en date...? Hun kendte ikke reglerne.

Hun kendte til gengæld udmærket antikvaren og lyste lidt op over hans forslag. "Ja, det vil jeg rigtig gerne. Jeg har set efter om han ikke snart fik en gammel udgave af Ulysses ind i månedsvis," sukkede hun ivrigt.

[Corban Yaxley Jr.]

For Corban virkede det rimelig naturligt at tage føringen i dette scenarie. Måske fordi han, efter forholdet med Fiona, ofte var blevet ledt rimelig meget til hvad han skulle gøre der kunne anses som værende romantisk. Althea var dog ikke ligefrem en af sirenerne, men han bevægede sig måske, grundet nervøsitet og spændthed, i en sfære han kendte.

"Ja?" Corban smilede lidt mere naturligt, da Althea godkendte ideen. Han ville ærligt også langt hellere være ved antikvaren end herinde under pynten, men samtidig... Ja, han ville give hende en rigtig date. Så godt man kunne mønstre den slags under en Hogsmeadeweekend.

"Han har alle mulige spændende sager i hvert fald. Jeg har hørt at der er visse bøger han kun tager frem fra gemmerne, hvis man stiller de helt rigtige spørgsmål."

[Althea Roberts]

Corban ramte lidt ved siden af med den lyserøde tesalon, men hovedet på sømmet med antikvaren. Thea nikkede og så langt mere begejstret ud over gamle, særlige bøger end regnbuekrymmel.

"Skal vi prøve at få ham til det? Hvad tror du man skal sige?"

[Corban Yaxley Jr.]

Selvom det kun var for et sekund, blottedes Corbans øverste tandrække i et sekund over spørgsmålet. Altimens heksen i tesalonen fik tryllet et fad med små kager og en kande te hen mod deres bord.

"Jeg har virkelig kæmpet med at finde ud af det siden jeg fandt butikken," Den lå ved en sidegade og var ikke specialt-udseende udefra. Derfor havde det virket som lidt af et fund, da han stødte på den en dag. "Jeg er dog ikke lige kommet tættere på..."

[Althea Roberts]

Thea smilede varmt. Teen satte hun pris på, de puttenuttede kager var hun mere tvivlsom omkring. Blikket flakkede lidt over det hele, før hun bare så på Corban.

"Du... Alt det her... Det er meget sødt af dig og det smager sikkert godt, men bare til en anden gang, så behøver du altså ikke alt det her, Corban. Jeg er jo bare mig. Jeg kan lide de fleste af de samme ting som du kan."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban vidste, desværre, en masse om te og trækningstider, så han strakte endnu ikke armen frem for at hælde op til dem i de blomstrede, alt for små kopper. Da Althea tøvende begyndte at snakke, mærkede han nerverne under huden igen. Hun var ikke tilfreds med det...

"Oh," Kom det først fra ham, før han skævede rundt til de sødmefulde dekorationer som vel burde være romantiske på valentinsdag, men, ligesom så meget andet, var lidt kvalmende.

"Det... ja. Du har ret. Jeg ville bare gerne. Du ved. Imponere dig."

[Althea Roberts]

Varme steg abrupt op i Theas kinder og hun så lidt væk et øjeblik, før hun tvang blikket tilbage på sødeste Corban.

"Jeg er meget imponeret," svarede hun mildt. "Jeg kender ikke mange, der frivilligt ville udsætte sig for det her sted. Modigt," drillede hun forsøgene.

"Jeg glæder mig til teen. Og til at gå på eventyr med dig i antikvaren."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban havde forsøgt at spille det sikkert. Sådan i den måske hvad-kan-piger-stereotypisk-lide forstand. Det havde været et misfire, men det var et velment forsøg på at gøre dagen speciel på en eller anden måde.

"Du er alt for sød ved mig," sagde han så med en blød og forlegen trækning på læberne. Snart hældte han teen op. Den måtte jo hverken trække for kort tid eller for længe.

"Jeg glæder mig nu også lidt til at kigge på bøgerne. Det er meget... lyserødt herinde. Mere end jeg lige huskede," Han havde dog også været her med både forældre og Fiona - og ikke på valentins.

[Althea Roberts]

Althea smilede svagt, men varmt. Hun rakte forsøgende sin hånd ud, da Corban havde hældt te op, og lagde den over hans på bordet. Følte varmen fra den og varmen fra hende selv.

"Jeg er ikke for sød," pointerede hun vigtigt. "Du er rigtig sød, Corban. Du fortjener det."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban havde været mere varsom over de seneste uger. Givet det hele tid - og fokuseret på at give Althea mere plads ved ikke at bringe det hele op igen, indtil han havde mærket at det måske var på sin plads at forsøge at invitere hende ud. Kinderne blev derfor synligt varme, da han mærkede hendes hånd.

Og ordene gjorde ham da også lidt målløs.

"Bruger du... sukker?" spurgte han så, i mangel på bedre.

[Althea Roberts]

Althea smilede svagt beklagende over akavetheden og trak sin hånd til sig med et lydløst suk. Jesus, det skulle ikke være nemt.

"Nej tak, bare lidt mælk," svarede hun. "Tak."

Bøger, emner, lektier. "Så er du klar til forårets prøver?"

Det havde de snakket om for under en uge siden.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban var ingen naturlig charmør. Især ikke når han var nervøs. Det indledende fjendskab mellem ham og Fiona havde hjulpet på tingene, fordi det var andre følelser han havde fokuseret på først. Nu, var det hele startet som et venskab, og fordi han havde klokket i det, gik han meget op i at gøre det rigtigt denne gang. Så det ikke endte som...

Han hældte lidt mælk op i hendes kop, taknemmelig for emneskiftet.

"Oh. Ja. Godt forberedt som altid," Et smil dirrede i mundvigen. "Selvom jeg har måtte lægge skemaet lidt om, nu hvor jeg varetager eftersidningerne for Cailean Morgaine."

[Althea Roberts]

Althea hævede begge bryn lidt over Corban, der nævnte eftersidningerne. Ikke fordi hun ikke havde hørt om det, men fordi hun ikke rigtig forstod det.

"Hvorfor er det nu igen, at det er dig, der står for det...?"

[Corban Yaxley Jr.]

Corban fortrød for et sekund at han havde nævnt det, selvom han var imponeret over hvor henkastet han kunne sige det. Skuldrene trak sig flygtigt op og nedad igen.

"Nogen skal gøre det," sagde han, som var det den egentlige forklaring bag. Han rørte lidt i sin tekop med skeen. "Jeg føler lidt han er mit ansvar. Som præfekt og tidligere kollegievejleder naturligvis."