Wakey wakey

[Amber W. Jones]

Amber smilede lidt over spørgsmålet og nikkede. "Fuldstændig. Jeg kan måske godt spise en bid, hvis du bestiller noget til dig selv," konstaterede hun med et glimt i de lyse øjne.

"Hvis ikke du synes jeg er dessert nok, selvfølgelig."

[Jesse Jones]

Jesse hævede det ene bryn lidt og slap så et underholdt fnys "Hvad er det for en underlig kvinde-ting?" spurgte han og fortsatte før hun kunne nå at svare, eller spørge "At I hellere vil spise af vores mad, end selv at bestille noget?" blikket spillede lidt igen og det hele var sagt i spøg, mens han tog dessertkortet og lod blikket glide ned over det, med et smil lurende i mundvigene "DU er mere min.. natmad." brummede han videre og så op igen "Hvad har du lyst til?"

[Amber W. Jones]

Amber himlede lidt med øjnene over at Jesse kaldte det en kvindeting, men sluttede øjenvendingen med hovedet drejet væk i et relativt smooth forsøg på ikke at blive opdaget i det. Hun samlede da også hurtigt dessertkortet op og så ned i det.

"Uhm... Hvad du end har lyst til. Jeg tager kun en enkelt bid. Så længe det ikke er gedeost."

[Jesse Jones]

Om Jesse så de momentært himmelvendte øjne, eller stadig havde opmærksomheden på dessertkortet var uvist. Han reagerede i hvert fald ikke på dem, men skar en lille grimasse "Ost er ikke dessert i min bog." brummede han og sænkede kortet, for i stedet at spejde ud over restauranten, for at fange en tjeners opmærksomhed.

Han gav efter for sin søde tand og bestilte chokolademousse og to kopper kaffe, før han vendte sin fulde opmærksomhed mod Amber igen "Der er en ting mere med Venedig.." begyndte han og tømte sit vinglas før han fortsatte "Det kræver du kan få fri både torsdag og fredag den uge, men jeg tog en chance og satsede på det kunne lade sig gøre."

[Amber W. Jones]

Amber tænkte sig undsluppet. Det var absolut en af de sværeste vaner at slippe af med og hun var landet over hans knæ mere end en gang for det. Derfor sank hun også lidt lettet sammen og hørte halvt efter bestillingen.

Hun så op, da Jesse talte og nikkede langsomt. "Formentlig. Hvornår var det præcis igen?"

[Jesse Jones]

Jesse rakte ud efter vinflasken og fyldte sit glas halvt "Om halvanden må det blive." han nippede til vinen før han fortsatte "Jeg overvejede at tale med din overordnede og se om jeg kunne ordne det på forhånd, men jeg var rimelig sikker på, du ville foretrække at gøre det selv."

[Amber W. Jones]

Amber hævede begge bryn og undlod at fortælle Jesse hvor sindssygt uprofessionelt og ikke i orden det ville have været at tale med hendes chef om det. Hun tog blot en enkelt, dyb indånding og nikkede.

"Det havde du ret i," nøjedes hun med at svare. "Jeg taler med hende. Det burde kunne lade sig gøre."

Hun tømte sit glas med vin i tide til at de kom gående med chokolademoussen og kaffen. Hun tog imod sidstnævnte og hældte lidt mælk i. "Så... Hvor længe skal jeg regne med at holde mig vågen, tænker du...?"

[Jesse Jones]

Jesse nikkede, uden at have tænkt mere i sagen, end et behov for at være sikker på en allerede betalt rejse, ville kunne lade sig gøre og skubbede den lille skål med desserten, ind midt på bordet, mens han trak på skuldrene med et glimt i de mørke øjne "Det kommer vel an på, om du havde tænkt dig at indvie dine nye accessoires i aften, eller om du mener det skal vente til en dag vi ikke begge to skal arbejde i morgen." svarede han og så afventende på hende.

[Amber W. Jones]

Amber smilede skyldbevist. Hun tog en enkelt skefuld af desserten og skubbede den så tilbage til Jesse. Blikket hvilede i hans og hun slog det ikke ned.

"Hvis du har lyst til at indvie dem, så vil jeg meget gerne. Men det var ikke min mening at bruge dem til at kontrollere noget. Det håber jeg at du ved. Jeg vil meget hellere have at du har styringen, Jesse."

[Jesse Jones]

Jesse overtog skeen og tog selv en mundfuld, mens et lille smil spillede på hans læber "Jeg har vist heller ikke sagt noget om at du prøvede på det." påpegede han roligt "Men jeg ville lyve hvis jeg sagde, jeg er komplet upåvirket af at vide du sidder med de manchetter på." han fyldte skeen igen og holdt den opfordrende ind over bordet mod hende "Jeg er kun en mand.. og du er en evig fristelse."

[Amber W. Jones]

Amber glødede en lille smule over at være en evig fristelse og overvejede end ikke at række frem og tage imod skeen. I stedet lænede hun sig lidt ind over bordet og spiste direkte fra den med blikket i Jesses.

"Tak," faldt det lidt forsinket og med et forlegent smil. Hun tog en solid tår kaffe og rømmede sig en smule. "Det er ret nervepirrende at have dem på. Tanken om hvad du kan gøre driver mig lidt til vandvid... Sir."

[Jesse Jones]

Jesses mundvige sitrede afslørende da hun lænede sig frem mod skeen og hans blik faldt momentært til hendes læber, mens de omsluttede den.

Det halve smil lå der stadig da hun talte igen og nu fik hans læber til at skilles i et halvsmørret smil, mens han selv tog en mundfuld mere af desserten "Og hvor længe har du haft dem liggende, mens du drev dig selv til vanvid?" spurgte han drillende.

[Amber W. Jones]

Amber tog en enkelt tår kaffe fra koppen, men havde lidt svært ved at fokusere på andet end Jesse. Hun smilede svagt og kastede et blik ned på det ene håndled.

"Fire dage," svarede hun, før hun så op igen. "Men det er flere uger siden jeg bestilte dem."

Hun åndede lidt ud. "Hvad synes du om... Det ord der...?"

[Jesse Jones]

Jesses smil var stadig det samme, men blikket blev mere intenst, mens han forestillede sig hende gå og vride sig i flere dage ved tanken om hans reaktion - og mulighederne der lå i gaven.

Han stak lidt i moussen uden at slippe hendes blik "Jeg kan godt lide det."

[Amber W. Jones]

Amber var også tæt på at vride sig lidt under Jesses blik og med det smil, der lovede så meget. Hun smilede selv igen, lidt forelsket, lidt forlegen og på alle måder charmeret.

"Ja? Okay. Så bliver jeg ved med det," svarede hun lidt åndeløst. Hun pillede ved koppen med kaffe. "Hvis jeg spørger hvornår vi kan gå, trækker du den bare endnu længere, ikke?"

Han var altid så tålmodig og hun vidste at han fik meget fornøjelse ud af at bruge det imod hende at hun bestemt ikke var det samme.