Vedligeholdelse i bådhuset

[Corban Yaxley Jr.]

Corban nikkede, selvom han vidste at der altid var et smalt fortrin ved at starte. Ikke at det som regel blev afgørende hvis han selv gjorde. Ofte havde Cailean vist sig som værende en langt bedre spiller end ham selv.

"Det er cool nok," sagde han så og satte sine egne sorte brikker op.

"Hvis det bliver et hurtigt første spil, kan vi tage bedst ud af tre?"

[Cailean Morgaine]

Det var lige før man kunne ane et smil trænge sig på i den ene mundvig, imens Cailean placerede de sidste brikker.

"Hvis det bliver et hurtigt første spil, Corban, så er det fordi du er ude af form." Drillede han, og betragtede ham sætte de sidste brikker op, før han selv gjorde sit først træk. Klar til at spille en offensiv strategi.

[Corban Yaxley Jr.]

Tre spil var noget af en forpligtelse, men måske var det derfor han havde spurgt. Der var stadig en del aften tilbage, men hvis... hvis de kunne bruge tid sammen sådan, kunne det måske gøre op for den elendighed han slæbte ham igennem til eftersidningen. Desuden var det deres sidste år som sovesalskammerater og han anede ikke om Cail ville se ham efter skolen.

Han trak på mundvigene ved bemærkningen, der ikke lød så fjendtlig og kritiserende, som han havde oplevet før. "Godt. Så må vi afgøre det, når vi ved om jeg stadig bare er lidt trænet," Han rykkede sin første brik. Og efterhånden havde de sat flere i spil.

[Cailean Morgaine]

Som spillet skred frem var der ingen tvivl om, at hverken Corban eller Cailean var særlig meget ude af træning. I hvert fald ikke mere end den anden. Cailean var en lille smule bedre, men sådan havde det altid været. Og han var ikke så meget bedre, end at Corban sagtens kunne give ham udfordring. Som det så ud nu, stod han faktisk bedre end Cailean.

Lige indtil Cailean havde brugt godt og vel et helt minut på at gennemskue brættet, og pludselig fandt ud af, at han kunne tage Corbans tårn og stille ham skakmat næste gang, hvis ikke han opdagede noget. Eller måske hvis han blev distraheret.

"Såeh, hvor længe har du set hende dér?" Han kendte stadig ikke navnet, men det var vel næppe nødvendigt.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban blev skam distraheret af ordene, men nåede at ombestemme sig i sidste sekund og rykke kongen hen i en nogenlunde sikker position igen. Cailean spillede dog godt i sin offensiv. Vanvittig godt.

"Ehm... Siden skoleåret startede," sagde han så snart det var Caileans tur. "Altså... bare som venner og lektiemakkere. Jeg vidste først til yuleballet at hun var interesseret." Og de havde ikke været på en date endnu, men der var udsigt til den i det mindste. Han håbede den kunne falde på valentin.

"Ser du nogen?"

[Cailean Morgaine]

Det gik Cailean en lille smule på, at han ikke anede hvem Corban havde lavet lektier med siden starten af året, og at det først var nu at han havde fundet ud af, at Corban åbenbart rendte rundt med en pige. Men så igen. De havde virkelig heller ikke været særlig investeret i hinandens liv på det seneste, så det var nok ikke så mærkeligt.

Heldigvis var det ikke tanker der distraherede ham synderligt, og han spillede derfor uforstyrret sit næste trak, og så først op ved Corbans sidste ord.

"Om jeg..." Han rynkede på næsen, "ad. Nej." Der var utroligt nok alligevel et ansigt der dukkede op for hans indre øje, men han fortrængte det hurtigt igen.

[Corban Yaxley Jr.]

En hvid springer blev taget, men sikkert under bekostning af hans løber. Corban håbede dog at Cailean ikke havde set trækket fordi der også foregik nogle intense ting i den anden del af brættet mellem dem begge. Så snart dronningen var i spil, virkede alt farligt.

"Oh. Det kunne jo godt være," Corban trak på skuldrene, stadig usikker på om Cailean nogensinde fik nogen med den attitude. Han skubbede tanken væk.

"Skak." Ikke med et -mat på endnu. Alt kunne ændre sig.

[Cailean Morgaine]

Cailean havde ikke set, at springeren var udsat og at det ville sætte ham i skak. Så han blev nødt til at rykke kongen, selvom Corbans træk havde åbnet op for, at han kunne snuppe løberen. Men lige nu var der også et andet spil i gang, og dér følte Cailean sig også sat en smule i skak.

"Altså, det er ikke fordi jeg ikke har fået tilbuddet, hvis det er dét du tror." Måske var det lidt en overdrivelse, men altså.

[Corban Yaxley Jr.]

"Nej... nej. Jeg mente det heller ikke sådan," Kom det hurtigt fra Corban, der nok frygtede at det her skakspil ville ende som et vist andet, hvor Cailean havde sagt visse ting - og hvor de var endt på gulvet efter at have slynget lemmer mod hinanden. Han fokuserede på spillet.

En brik blev snuppet, men Corban opdagede sent at han havde udsat sig selv ved at rykke den ud af dens forhenværende position. "Man behøver heller ikke en kæreste, bare fordi."

[Cailean Morgaine]

Cailean var ikke sen til at opdage Corbans fejl på brættet, og ej heller sen til at udnytte situationen.

"Men jeg kunne godt få en. Hvis jeg ville. Skak."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban havde ikke mange stedet at rykke hen nu og mærkede godt fælden snige ind. Han var udfordret uanset hvor kongen flyttede hen på sigt. Medmindre han lurede noget i de næste par træk. Den blev rykket væk et felt.

"Ja. Selvfølgelig. Hvis man vil så..."

[Cailean Morgaine]

Cailean var ikke udfordret længere. Ikke i skakspillet i hvert fald, og han havde næste træk klar, ligeså snart Corban havde gjort sit.

"Ja. Vil du? Altså har du tænkt dig... Med hende dér? Sådan, officielt?"

[Corban Yaxley Jr.]

Corbans blik gled op fra brættet, selvom det var hans tur til at rykke. Bare så han lige kunne vende blikket mod Caileans ansigt for en stund. Så flakkede det mod brikkerne igen.

"Det håber jeg. Jeg ved dog ikke om jeg kan være officiel på den måde, før jeg er flyttet ud." Og selv der... Han var forlovet og det forventedes at han giftede sig med Fiona.

Dronningen måtte ofres nu. For ellers var spillet helt tabt.

[Cailean Morgaine]

Cailean så ikke op fra brættet før han var sikker på, at han kunne tage dronningen uden at blive lokket i en fælde. Det kunne han. Så det gjorde han.

"Jo men... Du flytter vel først når du er blevet gift? Så er det jo for sent."

[Corban Yaxley Jr.]

"Jo..." Det gik pludselig op for Corban hvad han havde sagt. "Jo, selvfølgelig." Det var bedst at Cailean ikke vidste noget om de overvejelser han gik rundt med. Især efter hvad han havde sagt nede ved bådhuset omkring familien og Fiona. Ja, uanset om han så ikke havde ment det.

Løberen blev rykket for at tage brikken der havde snuppet dronningen, men Cailean havde bestemt nuppet flest sorte end Corban havde nuppet hvide. Og når dronningen var væk, blev det farligt.