Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af (S)

[Gideon Flint]

Det havde virket som det mest fornuftige mødested. Ingen ville vide hvad de ønskede rummet skulle tage form som, og det lå relativt tæt på begge deres kollegier. Derudover var det desuden mødestedet for fuldblodsklubben, så Gideon var velbevandret i korridoren med den forsvindende dør.

Håret var blevet redt tilbage og den mørke, langærmede trøje sad godt på ham. Det overbeviste han i hvert fald sig selv om. Da han bemærkede den rødhårede løve for enden af gangen, løftede han hånden som hilsen. Vintersolen var gået ned, så det eneste lys i korridoren var det der brændte i faklerne på murbrokkerne.

"Runcorn. Så dukkede du alligevel op." Der var gået omtrent en uge siden han var blevet kærester med Freya Runcorn og han havde endnu ikke fortalt en sjæl om det. Dog havde han skam gjort sit for at mødes med hende efter timerne, men han var blevet god til lige at få hende på tomandshånd.

[Freya Runcorn]

Freya havde til gengæld fortalt en sjæl om hende og Gideon. Flere. Først Finn og siden Milphio Borgin og andre fra Gryffindor. Hun synes det var relativt uvirkeligt endnu, men det føltes mest rart.

Sådan var det også den aften, selvom en af dem på sovesalen drillede hende med kjolen. Den var kort, men langærmet og hun var ikke ude på at blive forkølet, så hun havde høje strømper på, der gik over knæet og forsvandt under skørtekanten.

Da hun fik øje på Gideon tumlede hendes mellemgulv en tur. Det var frygtelig rart og hun smilede skævt til ham. "Ja, jeg overvejede ellers at brænde dig af, Flint," drævede hun.

[Gideon Flint]

Uanset hvor smart Gideon gerne ville spille, var han bestemt ikke upåvirket af synet af Freya der kom gående mod ham. Kjolen var på den korte side og dermed også på hans. Smilet sitrede frem.

"Ah, det tror jeg nu ikke på," sagde han og rakte hånden frem for at fange hendes, så han kunne trække hende tættere på sig. Han skævede mod den nøgne væg til sin venstre side. "Jeg tænkte at fornødenhedsrummet er oplagt. Vi kan gøre det ligeså romantisk som du ønsker."

[Freya Runcorn]

Freya fnøs let over selvsikkerheden, men lagde sin hånd i Gideons alligevel og lod sig trække tættere på. Hendes blik gled over muren og hun hævede begge bryn lidt.

"Aha," drævede hun. "Men hvad skal du så selv gøre for det?" Hendes hoved blev lagt lidt på skrå og blikket på ham var afventende.

[Gideon Flint]

Gideon var ingen designer eller smagsdommer for romantik. "Jeg skal da selvfølgelig sørge for at alt andet end scenariet," sagde han så, som var det helt åbenlyst. Pegefingeren strøg blidt over hendes.

"For at du efterlader rummet langt lykkeligere, end da du gik derind, mh?"

[Freya Runcorn]

Freya rynkede panden lidt over Gideons formulering og tyggede ned i sin underlæbe, før hun tog en hørlig indånding.

"Lykkelig...? Uhm... Hvad tror du der skal ske derinde?"

[Gideon Flint]

Gideon kunne ikke helt forhindre sig selv i at more sig over Freyas rynkende bryn og hendes søgen på et uddybende svar. "Slap af, Runcorn," kom det fra ham, før han gav hendes hånd et klem.

"Jeg siger bare, at du sikkert har savnet at spendere tid med mig. Og nu hvor du er en større romantiker end mig, satser jeg da på at du vil sætte pris på at min opmærksomhed udelukkende er din i dag."

[Freya Runcorn]

Freya kneb øjnene lidt sammen. "Du får mig til at lyde fuldstændig latterlig," konstaterede hun.

"Som om du ikke går lykkelig derfra. Du har dagdrømt om at se mig afklædt i et halvt år," skød hun igen.

[Gideon Flint]

Hun var lidt latterlig. Gideon kunne nu godt lide det, selvom han nu ikke havde haft meget imod deres hemmeligholdelse og, måske i virkeligheden, ikke var voldsomt forstående overfor hvorfor de behøvede at være kærester.

"Sandt," indrømmede han uden megen tøven. "Så hvorfor taler vi om det, frem for bare at komme indenfor? Vi skal jo alligevel vade forbi et par gange før døren kommer frem."

[Freya Runcorn]

Freya trak på skuldrene. Hun trak også sin hånd ud af Gideons med et skævt smil.

"Du går bare i gang," svarede hun kækt. "Aftalen var jo at du skulle sørge for romantikken..."

[Gideon Flint]

Krævende overvejede Gideon at kalde hende, men nu hvor hysterisk ikke var et ord han måtte bruge i dag, antog han ikke at han måtte tilføje lignende til vokabularer. "Okay. Fint." Gav han op.

Romantisk... Gideon vidste ikke helt hvorfor tankerne drev dérhen, men han forestillede sig elementer fra stuen i familiens ferieejendom. En varm og gnitrende pejs, en blød sofa og en fortryllet grammofon. Noget af pynten huskede han bestemt ikke, så ligegyldige pyntepuder, malerier og blomstervaser blev taget fra i erindringen.

Pladderromantikere nød sikkert også levende lys for dekoration mere end nødvendighed, og derfor var der også levende lys i rummet der endelig manifesterede sig - efter et par gåture forbi muren.

[Freya Runcorn]

Freya synes ikke hun var urimelig. Hun var blevet lovet at Gideon tog sig af at finde et romantisk sted og han havde ærlig talt taget den lette løsning. Så måtte han i det mindste selv tænke sig til det. Han blev på en eller anden måde nødt til at bevise at han faktisk ville noget, mente hun.

Så da hun trådte ind i stuen, der lugtede lidt af tørrede blomster og hvis indretning føltes som hjemme hos sine bedsteforældre, drejede hun sig rundt og hævede begge bryn lidt af ham med et glimt i de lyse øjne.

"Okay... Her er meget hyggeligt," indrømmede hun.

[Gideon Flint]

Måske var det den lette løsning, men Gideon havde ikke antaget at Freya ville klappe i hænderne over endnu flere tomme klasselokaler, klokketårnet, linnedrum eller - ja, noget sted i krypten. Det begrænsede mulighederne, nu hvor det var så skidekoldt udenfor. Brynene rynkede dog også lidt over synet der mødte dem, selvom det var hans fantasi der havde mønstret det.

"Ohr hold dog..." Han holdt et bandeord for sig selv, men egentlig var der nok bare hyggeligt. Ikke ligefrem romantisk, men... det kunne det måske blive. "Vil du have rosenblade og glitter, eller hvad?"

[Freya Runcorn]

Freya hævede et bryn af Gideon, trådte et skridt tættere på ham og svajede let ind mod ham, som hun greb let fat om hans trøje med fingrene.

"Nu skal du lade være med at blive så sur," svarede hun ham drillende. "Jeg sagde det var hyggeligt. Skal vi skændes om det?"

Hun fugtede læberne. "Det kan selvfølgelig være sådan du helst vil varme lidt op til at kysse med mig. Måske har du bare vænnet dig til det."

[Gideon Flint]

Gideon var faktisk temmelig vant til at skændes med Freya. Måske var det en del af det hele. Han lod ikke så mange andre give ham modstand, medmindre det da var så han kunne forsvare sine egne ideer til klubmøderne. Det her var noget andet, og han måtte da også indrømme at heksens nærhed fik skruet ned for kæbens spænding.

"Jeg tror nærmere det er mig der skal varme dig op," Kom det så fra ham, før han lagde hænderne mod hendes hofter og lænede sig ned for at fange hendes mund i et kys.