It's a different glow when you're stress free, fuckboy free

[Freya Runcorn]

"Gideon Flint din lede, lille, dumme, grimme dreng."

Det var omtrent det hun havde haft lyst til at sige til ham til juleballet da han på trods af deres sammenstød til Allehelgenes var dukket op med Virginia Wolfe på armen. Freya var ulmende vred, men i stedet for at konfrontere ham, havde hun smidigt undgået ham hele aftenen. Hun havde lige tilfældigvis fundet Milphio Borgin ved en lejlighed, lige tilfældigt drejet af ved et hjørne, forsvundet på toilettet når han nærmede sig, selvom hun ikke vidste om det var for at tale med hende.

Hun skulle bare ikke tale med ham. I toget havde hun været sammen med venner både ud og hjem. Hun havde succesfuldt holdt sit liv frit af fuckboy Gideon siden midten af december og hun havde planer om at fortsætte det i januar, indtil hun nær var gået ind i ham på vejen ud fra skolegården. Hun gav ham ét blik og antog samme farve som hendes hår, før hendes læber snerpede sig sammen og hun stak foden ud i et håb om at han ville snuble over den. Den lort.

[Gideon Flint]

En kollision mellem dem var næsten helt undgået. Indtil Gideon da snublede over foden der stak sig ud foran ham, netop da han skilte læberne ad for at sige noget til pigen der havde undgået ham i, hvad der for en teenager, føltes som en evighed. Han var nær havnet på jorden, havde han ikke genfundet balancen i sidste øjeblik. Og grebet ud efter Freya for støtten. 

"Hvad i alverden laver du?" Kom det fra ham. Han rettede sig op, men slap ikke grebet om hendes arm, selvom det da blev blødere, trods fingrene endnu var lukket godt om materialet.

[Freya Runcorn]

Freya havde ikke lige overvejet at han ville gribe fat i hende og hun skar en grimasse og trak til gengæld selv armen ud af hans greb, da han stod op. Hun bed tænderne lidt sammen over hans uforståenhed og himlede med øjnene.

"Hov. Det kom jeg vist til," svarede hun tørt. "Det må du sørme undskylde, Flint."

[Gideon Flint]

Gideon skævede til den ene side og dernæst den anden, før han tillod sig rigtigt at forholde sig til Freyas nedladende tone. Han sænkede stemmen en anelse, da blikket forsøgte at fange hendes igen.

"Er der noget vi skal tale om, eller er din plan at undgå mig resten af semesteret?" spurgte han direkte.

[Freya Runcorn]

Freya kneb øjnene let sammen og stirrede på Gideon. Hun burde svare ja og valse væk, men lorten fik hende til at gnistre.

Hun tog en dyb indånding, men lignede stadig at hun var ved at bryde i brand.

"Jeg tror ikke der er noget at tale om," svarede hun. "Du holder tydeligvis ikke dine løfter. Jeg ved ikke hvorfor jeg spilder tid på dig."

[Gideon Flint]

Gideon var ikke helt tabt bag en vogn og vidste naturligvis hvad Freya refererede til. Farven i hendes ansigt lige nu var mindst ligeså afslørende som måden hun havde undgået ham til juleballet, da han var ankommet til denne med Virginia Slughorn på armen. Brynene trak sig sammen.

"Spild eventuelt lige nogle minutter på mig endnu, arite?" Foreslog han og nikkede over mod en af bænkene. "Lad mig i det mindste forklare hvorfor, nu hvor du tyer til at spænde ben for mig."

[Freya Runcorn]

Freya vidste virkelig godt, at det intet godt gjorde, at lytte til Gideon Slangetunge. Han var alt for elegant til at få det hele til at lyde, som om der var en mening med at han havde været en lort. Hun bed tænderne sammen, men nikkede stift alligevel og gik med ham hen til bænkene og satte sig ned uden at se på ham.

Han var ligesom en hypnotisør, der fortryllede. Det skulle hun ikke have noget af. Nej tak.

[Gideon Flint]

Kampen var ikke vundet, men var nu heller ikke umulig, da hun faktisk dumpede ned på bænken ved siden af ham. Ganske vist uden at værdige ham et eneste blik, ligesom hun ikke rigtig havde gjort siden juleballet.

"Kom nu, Runcorn. Kig i det mindste på mig," Forsøgte han til en starter, før hans læber slap et suk og han tyede til ordet: "Undskyld. En af mine bedste veninder spurgte, og hun ved ikke noget om os. Så jeg kunne nødigt fortælle hvordan det hang sammen."

[Freya Runcorn]

Freya så ikke på Gideon. Ikke før han gav sig til at komme med sit forsvar. Gnistrende øjne vendtes alligevel direkte mod ham og hun stirrede direkte på ham.

"Du lovede at du ikke ville," svarede hun, overhovedet ikke opblødt. Ikke det mindste. "Og du gjorde det med lige hende, selvom du lige havde fulgtes med hende til Allehelgenes. Man kan overhovedet ikke stole på dig, Gideon."

[Gideon Flint]

Kollisionen mellem deres blikke fik ret hurtigt Gideon til at opdage dén der gnistren i hendes. En gnistren som ikke gjorde ham spændt og tændt for en gangs skyld. Det var måske også dén erkendelse der fik ham til at undlade at forsøge sig med et charmesmil. I stedet betragtede han hende bare med alvor og subtil ærlighed.

"Runcorn, jeg ville have forklaret dig det til festen. Trukket dig væk og tilbragt tid med dig der," Men hun havde undgået ham. "Lad mig i det mindste gøre det godt igen."

[Freya Runcorn]

Freya rynkede panden dybt over Gideon og hans nye, underlige alvor. Hun prøvede også på at lade være med at tænke på at blive trukket væk af ham. Hendes blik flakkede, men hun var ikke overbevist bare at et par pæne ord.

"Du havde lang tid til at forklare det før festen," pointerede hun. "Du kunne have gjort meget, men i stedet for valgte du igen at behandle mig som en ligegyldig pige du bare godt kan lide at kysse på engang imellem." Hendes frustration var åbenlys. Hendes hjerte rimelig knækket.

[Gideon Flint]

Gideon mente bestemt ikke at han havde haft lang tid. Han havde dog intet behov for at fortælle Freya hvordan Ginny havde spurgt ham dagen før og hvordan klubmødet havde trukket ud. Klubben var ikke noget hun behøvede at indvies i. Ikke når han ikke anede hvor hun stod. Heller ikke med ham, lige nu.

Brune bryn trak sig sammen. "Du er ikke ligegyldig for mig," valgte han så at indrømme. "En veninde inviterede mig og det virkede mærkeligt at sige nej, når jeg skulle alene afsted. Løftet var måske hurtigt givet, men jeg må forsikre dig om at jeg ville have taget dig med, hvis det var en mulighed."

[Freya Runcorn]

Freya så på Gideon, da han indrømmede en bid følelser for hende. Hendes øjne stak lidt, men hun var alt for stædig til at græde og nægtede det. At det pressede lidt på kunne han dog muligvis godt læse og det kunne hun bare ikke gøre noget ved. Hun klarede halsen.

"Nå," svarede hun i et forsøg på at lyde ligeglad, som fejlede grumt.

[Gideon Flint]

Det var utroligt hvor stort det faktisk føltes at indrømme en ikke-ligegyldighed. Gideon betragtede Freya lidt, før han valgte at kaste et blik rundt i skolegården mens han vendte og drejede hendes nå. Hænderne var foldet løst i skødet, men snart pressede han håndfladerne lidt sammen for at få varme i kolde fingre.

Og så fandt de brune øjne tilbage mod hendes ansigt.

"Lad mig gøre det godt igen." Foreslog han så.

[Freya Runcorn]

Hun havde en klump i halsen. Gideon rev hendes følelser rundt og det var ret åbenlyst at han ikke var nær så påvirket af situationen.

"Og hvad så næste gang?"

Hun så ham frustreret i øjnene. "Hvad sker der så?"