Gran i håret

[Milphio Borgin]

Til B

Det var på en eller anden måde lykkedes for Miles’ tudse, at snige sig med til juleballet. Og det var også lykkedes den at blive væk. Næsten. Miles havde fundet den lille fyr, men da han nærmede sig var Jack hoppet ind under et bord, og da først Miles havde besværet sig med at følge efter, var den gamle tudse hoppet videre ind under det næste af de små runde borde.

Således startede en eventyrlig jagt, med Miles der kravlede ud fra et bor og videre ind under det næste, indtil Jack endelig gjorde ophold ved et par fødder. De fleste af bordene havde der ikke siddet nogen ved. De var forbi maden, trods alt, og der var en del der dansede. Men hér var altså et sæt fødder. Og hans tudse. Og da fødderne pludselig lagde an til at bevæge sig, skyndte Milphio sig frem for at gribe fat om anklerne, så de ikke ved et uheld fik gjort tudsen fortræd.

[Willard Ollivander]

Willard sad og gumlede på noget lækkert, da to hænder lukkede sig omkring hans ankler og han slap maden med et overrasket udbrud.

Han sparkede instinktivt ud efter hvad der end havde grebet fat i ham og stolen skrabede mod stengulvet, som han rykkede sig bagud - eller prøvede på det.

[Milphio Borgin]

Pointen med at tage fat i anklerne var, at få fødderne til at være stille.

På en eller anden måde havde det omvendt effekt.

Miles greb ud efter den stakkels tudse, og glemte helt at han var under et bord i processen, så da han sprang op slog han bare hovedet op i bordet alt imens tudsen nåede at stikke af.

"Av for- arhg..." Han ømmede hovedet lidt, inden han kravlede ud og stak hovedet frem fra under dugen. "Hvorfor gjorde du det?" Det var intet bebrejdende i spørgsmålet. Kun reel undren, imens han igen gnubbede en hånd mod toppen af hovedet.