Når den sidste græskarlanterne brænder ud

[Corban Yaxley Jr.]

Corban betragtede Cailean med en vantro. Indtil kistelåget blev smækket i, og han måtte glippe en gang med øjnene ved den høje lyd. Den forhenværende bedste ven var så krigerisk. Derudover var Corban ret sikker på at han ikke ligefrem havde ledt efter noget som helst i rodet der sikkert samlede støv i skuffer og kister.

"Hvorfor bruger du altid den tone?" spurgte han så, direkte. "Det betyder rent faktisk noget at være præfekt. Eller vejleder. Alligevel får du det altid til at lyde som om det er det værst tænkelige man kan være."

[Cailean Morgaine]

Spørgsmålet kom bag på ham, hvilket kom til udtryk i hans ansigt for et kort øjeblik, før han rynkede et bryn og så lettere uimponeret ud.

"Det betyder bare at du er en stræber og en sladrehank, gør det ikke? At du tror du er bedre en alle andre, fordi du har et dumt lille badge og at man ikke kan fortælle dig hemmeligheder, fordi man aldrig kan vide, om du siger det videre til en voksen."

[Corban Yaxley Jr.]

Da spørgsmålet blev stillet, var det som at kradse et myggestik han ikke før havde kunne nå. Derfor lyttede Corban faktisk opmærksomt til svaret indtil Cailean havde talt færdigt. Selvom han var rædsomt uenig.

Et suk forlod dernæst hans læber. "Hvor mange gange har jeg lige sladret om dig til en voksen?" spurgte han så. De var voksne nu, men de boede et sted med et reglement.

[Cailean Morgaine]

Cailean åbnede munden og lukkede den igen med en skeptisk og lettere irritabel mine. Corban havde faktisk aldrig sladret. Cailean havde heller ikke fortalt ham alting altid, men de gange Corban på den ene eller den anden måde, var blevet involveret i Caileans gradbøjninger af reglerne, havde Corban faktisk ikke sladret.

"Det er ikke pointen," endte han med at mumle lidt bittert. "Du ville sladre, hvis jeg fortalte dig alting."

[Corban Yaxley Jr.]

Brynene rynkede sig, mens han skubbede brillerne længere op på næseryggen. Han følte både en triumf over at kunne afkræfte Caileans latterlige udsagn, samtidig med at både nervøsitet og nysgerrighed bed over hvad hans forhenværende bedste ven havde gjort, som skulle være værd at fortælle om.

"Så ville du uden tvivl fortjene det. Jeg har ikke din ryg længere."

[Cailean Morgaine]

I et split sekund, overvejede Cailean at sige hvad han havde gjort ved Greengrass. Om ikke andet for at chokere Corban. Men tanken blev ret hurtigt bandlyst, og erstattet af et indigneret fnys.

"Fint. Jeg har heller ikke din."

[Corban Yaxley Jr.]

Selvom det stadig gjorde lidt ondt indeni, var det en sandhed Corban havde tvunget sig selv til at vænne sig til. "Det kommer ikke ligefrem som en overraskelse," bemærkede han så blot og løftede bogen igen.

Corban havde døjet med en del det her år, men Cailean havde ikke været der.

[Cailean Morgaine]

Uanset den sandhed Corbans ord helt sikkert var bundet i, blev Cailean alligevel fornærmet. Og nok til, at han i irritation og afmagt greb ud efter hvad som helst - en pude - og kastede den efter idioten i den anden seng. Den var bare lidt for klodset, og havde ikke helt den rigtige vægt til at blive kastet så langt, så den landede akavet på gulvet i mellem dem.

"Fuck dig Corban. Du har alligevel ikke nogen problemer, så det er ikke fordi du nogensinde har haft brug for nogen til at have din ryg."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban var egentlig ikke helt sikker på om han forsøgte at skærme brillerne bag bogen, eller om han forsøgte at skærme bogen fra at ryge ud af hænderne, da han så Cailean gribe efter puden. Puden der, vel og mærke, snart landede mellem gulvet og efterlod et mærkværdigt og akavet sekunds tavshed mellem dem.

"Hvad... fuck ved du om det?" Bandeordet var et han tilsyneladende ikke havde brugt længe. "Måske har jeg ikke brug for at nogen har min ryg, fordi jeg kan bære mine egne problemer, frem for at kanalisere dem ved at opføre mig som en aggressiv og utaknemmelig møgunge."

[Cailean Morgaine]

Cailean trak vejret ind og glemte at puste ud igen for en stund, imens han mærkedede hvordan den 'aggressive og utaknemmelige møgunge' kradsede for at blive sluppet løs. Fucking Corban. Cailean nåede at rejse sig, og overveje hvor meget idioten ville stritte imod, hvis han hev ham ud af sengen og stak ham en.

I stedet samlede han puden op fra gulvet og kastede den tilbage i sengen, imens han selv blev stående og så på sovesalskammeraten med smalle øjne. Som søgte han efter de dér problemer, som Corban påstod at have. "Ikke en skid du kan, Yaxley. Du gør bare hvad dine forældre og professorerne siger du skal, og dit største problem er, at du tror du er bedre end alle andre for det."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban var godt klar over at han måske bare burde holde munden lukket, men Cailean skulle ikke påstå at han ingen problemer havde. At det hele var nemt for ham, eller at han var en Hr. Perfekt der gjorde som forældrene bedte ham om. Ofte havde der ikke været et andet valg.

Han satte sig mere op i sengen for at forebygge et eventuelt angreb fra Cailean der stod dér og gav ham igen på den verbale front. "Du ved ikke hvad du snakker om. Jeg tror ikke jeg er bedre." Modargumenterede han. Det var sandt nok. Måske var han mere seriøs omkring sine ambitioner end mange andre, og måske fik han gode karakterer, men indeni var han en teenager med problemer, bagage og uden mange venner.

"Jeg ved ikke om du har problemer med at læse, men mit badge siger ikke ligefrem perfekt, vel?"

[Cailean Morgaine]

Cailean vendte øjne og fnøs. Dybt begravet et sted vidste Cailean måske godt, at Corban ikke troede han var bedre end alle andre. Det bundede nok nærmere i, at det var noget Cailean syntes. Uden at han nogensinde ville indrømme det, men på mange måder ville han virkelig ønske han selv var mere ligesom fucking Corban Yaxley. Bedre.

"Som om." Hans kæbemuskler var spændte, og det var frygtlig svært at få dem til at slappe af. "Hvis du har så mange problemer, så fortæl! Lad mig hører hvor frygteligt det er, at du har en foldet side i din yndlingsbog eller whatever."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban havde kendt Cailean siden de var elleve. Desuden skulle man nok være tabt bag en thestralvogn for ikke at bemærke måden hvorpå området omkring den jævnaldrende knægts kæbe spændte sig op.

"Jeg fortæller ikke dig noget som helst," protesterede han så, selvfølgeligt. "Hvorfor skulle jeg fortælle dig om mine problemer, når du ikke fortæller mig om alle dine? For du har tydeligvis en del, sådan som du opfører dig."

[Cailean Morgaine]

Cailean bed hårdere sammen, men rettede sig så lidt op og løftede hagen. "Som om jeg gider høre om dine problemer, anyway. Det eneste rigtige problem du har er, at du ikke har nogen fucking rygrad og du er bange for din egen far." Svarede han skarpt og vendte ryggen til for at gå tilbage til sin egen seng.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban stirrede vredt efter den anden løve, da han vendte ham ryggen. Munden blev åbnet kortvarig, før han lod læberne trykke sig sammen igen. Han ville ikke provokeres til at afsløre noget som helst, og så ingen nytte i at dele sine problemer med en dreng der tydeligvis kun ville bruge dem imod ham.

"Jeg har mere rygrad end dig. Du har brug for falske venner til at holde sammen på din." Han tyggede lidt sammen.