En boomerang kommer tilbage til den der kaster (TW vold)

[Cora Greengrass]

Lige efter Cora bliver forladt i kosteskabet i Her er spillereglerne

Noget i brystet havde knuget sig ubehageligt sammen, da Kiaan Patil-Fawley forlod kosteskabet og rendte efter Virginia Slughorn .Ja, selvom det var Cora selv der havde beordret ham til det. Hun kunne ikke helt ryste nerverne og følelsen af sig, da hun selv trådte ud i lyset og væk fra det støvede depot, mens der blev rettet på håret - godt filtret af en søgers fingre. Hun håbede at ingen ville bemærke rødmen i læberne efter en lang stunds kyssen. Eller hvordan kjolen rynkede lidt hist og her, selvom hun forsøgte at glatte den ud. 

Men da hun så ekskæresterne, lidt derfra, besluttede hun at trække den modsatte vej, så hun ikke ville tiltrække deres opmærksomhed. Synet, og jalousien, øgede hendes behov for luft. Og det var måske derfor hun slippede ud af de tunge døre for at samle sig selv, og vente. Måske på at Kiaan fandt hende igen. Men da døren opdagede sig lidt igen, og tvang hende til at trække til siden, var det Cailean Morgaine hun så.

[Cailean Morgaine]

Senere på aftenen befandt Cailean sig igen udenfor storsalen og festlighederne derinde. Han havde holdt sig til medlemmerne af klubben det meste af aftenen, men når han af og til blev efterladt alene, ville han hellere helt forlade festen og komme tilbage senere. Det var bedre end at stå og glo.

Desuden havde han set i storsalens loft, at det var stjerneklart. Og han var aldrig ked af en undskyldning for at bevæge sig udenfor, så det var lige hvad han gjorde. Frisk luft. Udenfor. Alene.

Og så alligevel ikke. Da han åbnede døren, havde han nærslået den lige ind i en anden. En anden som var ingen andre end Cora Greengrass.

Han betragtede hende et kort øjeblik. Truslen han tidligere på aftenen havde rettet mod hende bag hendes ryg, var egentlig glemt og lagt på hylden. Men nu kiggede den alligevel frem i hans bagerste tanker, som han lukkede døren efter sig uden at fjerne blikket fra hende. Djævlehornene var ikke længere kun en del af hans kostume.

"Hvorfor er du herude?" Uden at lade blikket vige fra hende for længe ad gangen, afsøgte han området omkring dem med øjnene. De var umiddelbart alene.

[Cora Greengrass]

Cora kendte ikke løven personligt. Han var ældre end hende, og var ikke ligefrem på sirenernes gode side. Det overraskede hende derfor lidt, da han ikke bare ignorere hende, men derimod begyndte at tale. Øjnene gled flygtigt op mod djævlehornene der var fastgjort mod hans pande.

"Hvad tror du?" fangede hun sig selv i at spørge - alt for sarkastisk. Måske var det i en kopiering af hvordan hun anså at sirenerne ville have svaret, eller måske havde han bare fanget hende på et helt forkert tidspunkt. "Jeg trækker noget luft."

[Cailean Morgaine]

Hun var uden tvivl med i harpyreden. Sarkastisk og ubehagelig. Men Cailean kunne også være ubehagelig, og han havde lidt for mange gode grunde til at være det.

Højere end hende, faldt blikket ned på den yngre pige imens han ganske rolig stak hændende i lommerne. Og lagde fingrene om sin stav.

"Alene?"

[Cora Greengrass]

Cora mærkede tydeligt højdeforskellen, da hun var nødsaget til at lægge nakken længere tilbage for at betragte ham. Ved spørgsmålet, var der noget skamfuldt i hende der antog at han kunne se på hende, at hun havde låst læber med en fyr i en lille evighed. Derfor var hun ikke længe om at nikke.

"Ja."

[Cailean Morgaine]

Ganske hurtigt og muligvis ubemærket i det han ikke drejede hovedet, sendte Cailean blikket tilbage mod døren. De var stadig tæt på andre mennesker, selvom det nok var de færreste der forlod allehelgensfesten til fordel for den kolde efterårsluft.

Hvis han kunne lokke hende ned til søerne, var der også muglied for at skubbe hende i vandet og lade de rigtige sirener tage hende. Han rettede ryggen en smule.

"Hey, hvis du har brug for lidt luft kan vi gå en tur. Så slipper du får at få døren i ryggen igen, og jeg skal nok lade være med at sladre til dine veninder om, at du står herude alene til festerne." Tilbuddet lød reelt nok. Cailean var ikke dårlig til at lyve, så længe han ikke var under pres.

[Cora Greengrass]

Cora havde ingen anelse om hvad han ville hende, eller hvorfor han foreslog hende en gåtur mod søerne. Hun antog at han nok bare ville score en stund med hende. Sådan var havde det så ofte været, når nogen drenge viste interesse eller kom med gode ideer. Hun huskede at Alissa Avery engang havde fortalt hende at Cailean var et dårligt æble. Et af dem der havde ligget på jorden alt, alt for længe.

"Jeg går da ingen steder med dig," proklamerede hun så, helt roligt som var det en selvfølgelighed. "Jeg kender dig ikke - dør i ryggen eller ej."

[Cailean Morgaine]

Caileans læber blev smallere, og han konkluderede hurtigt at hun nok var ligeså strid som resten af harpyerne. I stedet for at prøve og snyde hende, trak han hurtigt staven som han allerede havde fat i og rettede den ufortrødent mod hende.

"Det tror jeg du gør, Greengrass." Beordrede han faretruende, "jeg tror du går lige præcis derhen, hvor jeg siger du skal gå hen."

[Cora Greengrass]

Cora blinkede en gang. Så en gang til, mens hun overvejede om Cailean mon bare spillede smart. Hans tone, ansigtsudtryk og den næsevendte tryllestav afkræftede dog hurtigt den teori. "Men..." Hun begyndte at mærke nerverne under huden, og selv hvis hun havde været en god duelist, var der ikke blevet taget meget højde for tryllestaven i valg af kjole. Den ene, diskrete lomme, skulle trods alt knappes op for at komme til den.

Hun skævede mod døren, men den var for tung til at trække op i en bevægelse, så derfor rakte hun ikke ud mod den. I stedet trådte hun et trin ned ad trappen, bevidst om at han fulgte hende.

"Det er ikke sjovt."

[Cailean Morgaine]

Cailean var iskold overfor hendes ynkelige 'men'. Han havde alle fordelene, og der var ikke ret meget hun kunne stille op. Han fulgte bare med da hun endelig flyttede fødderne, stadig med staven rettet mod hende.

"Jeg morer mig ellers kongeligt," svarede han igen uden at lyde som en der reelt morede sig. "Drej til højre her. Mod skoven. Og sæt farten op!" Der var langt bedre udsyn til søerne fra slottet, end til den forbudte skov. Og Caileans plan lå ikke helt fast endnu, selvom staven på ingen måder var tøvende.

[Cora Greengrass]

Cora anede ikke hvad hun havde gjort ham. Om det kunne være fordi Cailean havde set hende forlade kosteskabet... om, fordi han også var af en ren slægt ville straffe hende for noget. Ikke udenvidere glad for mørke og kulde, foldede hun de halvnøgne arme over kors og gjorde som hun fik besked på, af mangel på en bedre løsning.

"Jeg vil gerne tilbage." Forsøgte hun, mens de gik. Det var svært at navigere området i de her sko, og hun mærkede tænderne klapre af kulde, men også... frygt. "Jeg har ikke gjort dig noget."

[Cailean Morgaine]

Cailean var ganske uvidende om Greengrass' kosteskabseventyr. Han var motiveret af noget helt andet. På overfladen bildte han sig selv ind, at det var fordi hun hang med Avery og hvis det ikke var grund nok, så var hverken Rhea eller hans kusine, Erin Morgaine , super begejstret for hende. Men hun havde åbenbart også været efter Summer Maddox , og dét var noget Cailean mente han havde eneret på.

"Så har du sikkert gjort nogle andre noget, Greengrass. Lad værre med at spille hellig." Han trykkede spidsen af staven mod hendes ryg, og satte selv farten op. "Hvad gjorde du for eksempel ved Summer Maddox tidligere, hm?" Det havde egentlig ikke været planen at nævne hendes navn, men som så ofte før, talte han før han tænkte.

[Cora Greengrass]

Da hun mærkede stavens spids mod ryggen, blev det lidt besværligt at kaste sig ud i et forsøg på at synke klumpen i halsen. Cora fumlede lidt diskret med kjolen mens hun gik, men underlaget under fødderne var så ujævnt, at det var næsten umuligt at finde den gemte lomme hvor hendes egen stav lå.

Da navnet på pigen hun tidligere på aftenen - og velnok siden skolestart - anonymt havde tyranniseret, forstod hun hvad det handlede om. "Jeg har ikke gjort hende noget," påstod hun, og indså hvor tæt på skoven de efterhånden var kommet. Hun stoppede op, så tryllestavens spids kun stak dybere.

"Det var ikke mig." Blev hun så ved.

[Cailean Morgaine]

Tyv tror hver man stjæler, og Cailean havde brugt præcis den samme løgn så uendeligt mange gange før, at han absolut ikke bed på. Hun kunne gentage 'det var ikke mig' så mange gange hun ville, uden at det ville gøre nogen forskel.

Da hun stoppede, greb han fat i hendes hår og strammede til, så han nærmest kunne styre hende fremad. Stadig med staven i ryggen på hende. "Brænd på bålet, Greengrass. Jeg ved det var dig, og jeg skal fandme nok sørge for at du holder dig fucking lagt væk fra både Maddox, Rhea og min kusine resten af dit liv."

[Cora Greengrass]

Den overraskede lyd der forlod de buttede læber, blev erstattet med en lille piven, da han greb tættere om hendes hår. Hun trykkede tænderne ned om underlæben og blev tvunget fremad, mens øjnene begyndte at blive varmere, og pludselig savnede hun kosteskabet sikkerhed.

"Du m-må ikke gøre mig noget," Fik hun kvækket frem. Uanset hvor meget hun gerne ville virke som om intet kunne røre hende, følte hun sig ret forsvarsløs lige nu. Der var vitterligt ingen der havde hendes ryg. Den eneste der var dér, var en dreng der trak hende merlin-ved-hvorhen.

"Du bliver smidt ud, hvis du gør mig noget." Der var næppe smart at true ham, selvom der ikke var meget substans og kraft bag ordene.