Post by Rosie Day on Oct 23, 2020 13:34:42 GMT 1
Rosie Day Robins
KALDENAVN Rosie i sig selv lyder lidt som et kælenavn er det er, hvad de fleste forholder sig til. Der kan da fra tid til anden snige sig et endnu kortere Rose ind. Freddie kalder hende Rosebud og hun elsker det i al hemmelighed.
FØDSELSDATO 23. oktober, 2012.
ALDER Femten.
NATIONALITET Engelsk. Hendes mor er skotsk, men Rosie har tilbragt hele sin barndom i England og identificerer sig som englænder.
BLOD Halvblods.
SOCIAL STATUS Med en mor i den gode ende af middelklassen og en far, der er muggler, er det nok ikke mange i den magiske verden, der ved specifikt hvem Rosie, eller hendes bror, er. Det er ikke noget, der fylder meget for hende.
Udseende
FACECLAIM Barbara Palvin.
UDSEENDE Rosie er først lige fyldt femten og det er relativt nyt at hendes krop har udviklet sig fra barn til ung kvinde. Hun har ikke nogle meget imponerende former, men de er der efterhånden. Hun har dog ikke helt gennemskuet at klæde sig efter det endnu.
Faktisk foretrækker hun generelt løsere, behageligt tøj og er helt sikkert mere til bukser end til skørter. Hun går stort set kun klædt i mugglertøj og kan slet ikke overskue tanken om at skulle skrues ned i et hekseskrud. I det hele taget er hun heller ikke specielt begejstret for skoleuniformens skørt, som altid har virket mere som en unødvendig hindring end noget andet. Ikke, at det nogensinde for alvor har stoppet hende i at slå vejrmøller på græsplænen.
Udseende har generelt aldrig fyldt sindssygt meget for hende, men nu er hun alligevel nået til en alder, hvor en smule selvbevidsthed alligevel er begyndt at melde sig og hun er ikke immun overfor de andre pigers snakke og meninger. Hun kan dog ikke se sig selv give sig til at læse Alt for Heksene eller ile til Madam Malkins. Hun er mere en hudafskrabninger-på-knæene kind of gal.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE -
KOLLEGIE Hufflepuff.
ÅRGANG Femte.
TRYLLESTAV Pæretræ, ni tommer, fønixfjer.
”This golden-toned wood produces wands of splendid magical powers, which give of their best in the hands of the warm-hearted, the generous and the wise. Possessors of pear wands are, in my experience, usually popular and well-respected. I do not know of a single instance where a pear wand has been discovered in the possession of a Dark witch or wizard. Pear wands are among the most resilient, and I have often observed that they may still present a remarkable appearance of newness, even after many years of hard use.”ANDRE EJENDELE En kat. Det er en grå kat af racen british shorthair og går under det opfindsomme navn Jessicat Meowgaret Day Robins. Hun fik katten hjemme hos sin mor, men tager den både med sig hjem til sin far og på Hogwarts.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Rosie er ikke en pige, der er specielt god til at sidde stille. Der skal helst ske noget og hun er altid den, der kommer hjem med græspletter på tøjet og jord i ansigtet efter det sidste nye eventyr - lidt til sin mors frustration. Hun er godmodig, til tider temmelig flabet og går oftest til verden med nysgerrighed. Langt det meste af tiden er hun da også smilende, empatisk og generelt vellidt.
Hun er meget loyal over for dem, hun holder af og tror generelt på det bedste i folk uden at være decideret naiv. Hun kan sagtens sætte hælene i og tale for sig selv, men hun tager også nogle ting meget nært og på den dårlige dag, kan en smule kritik eller en spydig kommentar virkelig ramme hende på det usikre punkt, som hun gemmer dybt under sin can do-attitude.
Generelt er hun ikke specielt god til at vise dybere følelser og prøver som oftest at skjule det, hvis hun er ked af det. Det er uden tvivl et levn fra barndommen og et liv med forældre, der skændtes meget. Hun kan ikke så godt tåle, hvis nogen er vrede eller kede af det og har lidt et pleasergen, som gør, at hun godt kan finde på at slå knuder på sig selv for at gøre alle glade - også hvis det er på bekostning af sig selv og går komplet imod, hvad hun egentlig har lyst til.
Det gør også, at tingene nogle gange bliver lidt for meget og hun brænder ud, men hun kan ikke rigtigt holde ud at lade nogen se det og går bare med det inde i sig selv, indtil hun finder en tom toiletbås eller gemmer sig bag sengeforhænget og får afløb for det. Freddie er en undtagelse til den regel, men hun er stigende bevidst om, at han har sin egen ting kørende og at hun ikke kan blive ved med at rende til ham, hver gang hun er ked af det og hun prøver at lade være.
Generelt er hun et sted i livet, hvor hun forsøger at finde sin egen selvstændighed og at gennemskue, hvem det lige er hun er og vil være. Lige nu finder hun en del inspiration i Freddie og de venner, som han omgiver sig med og selvom hun ikke helt vil indrømme det, så synes hun, at de er ret seje og vil egentlig bare gerne være en del af det. Det gør også, at hun for tiden har en lidt mere grænsesøgende adfærd, som om hun forsøger at bevise, at hun altså også er ret cool.
MAGISKE TRÆK Rosie kender ikke formen på sin patronus, for hun kan ikke fremmane en endnu, men hendes bedste minde er fra en tid, hvor hele hendes familie endnu var samlet og hun ikke fungerede som hoppebold mellem dem. I drømmespejlet ville hun da også nok se dem alle sammen samnen igen, men i en version, hvor Ellis og Demelza rent faktisk var glade for hinanden. Overfor en dementor ville hun til gengæld også helt sikkert genopleve nogle af de skænderier, som hun gennem tiden har overhørt, siddende ved siden af Freddie på trappen i barndomshjemmet. Amortentia ville få hende til at dufte varm kattepels, hjemmet i Haringey og græs efter regn.
Baggrund
FAMILIE
Ellis Day, 40 år. Muggler. Ejer og bestyrer af en lille pub i London.
Demelza Robins, 41 år. Halvblodsheks. Hun har en lille flyveskole for magiske børn i alderen 5-11.
- Freddie Day , 16 år. Halvblods. Hogwartselev.
BOPÆL Rosie bor halv tid hos sin mor i Godricdalen og halv tid hos sin far i Tottenham, når hun altså ikke er på Hogwarts. Huset i Godricdalen er noget nydeligere og mere soigneret end lejligheden i boligblokken i Tottenham, men hun slapper altid mere af, når hun er hjemme hos sin far og sin bror.
HUSALF -
HISTORIE Rosies tidligste år var meget idylliske og levede op til alle kernefamilieidealerne. Det begyndte dog at gå skævt, da det viste sig at ikke kun Freddie, men også Rosie selv, havde arvet magiske evner fra Demelza, som hidtil ikke havde indviet sin mand i, at hun var en heks. Rosie har kun meget, meget svage minder fra tiden før og ved ikke for alvor, hvor troværdige de er. Hun var kun fire, da det begyndte at gå skævt og i stedet husker hun de skænderier, som hun overhørte sammen med Freddie og al den tid hun brugte på at snige sig ind i hans seng, når hun ikke kunne holde det ud længere.
Det var da også nok for det bedste, da Demelza endelig gik tre år senere, men det efterlod alligevel en del mærker i den syvårige. Alt blev rykket op med rod og Rosie havde svært ved at falde til rette i den nye lejlighed, som på alle tænkelige måder var anderledes fra det hus i den pæne del af Haringey, som de kom fra. Hun savnede sin mor meget af tiden og så hende ikke meget, men fandt samtidig mest tryghed og hjemlighed i sin brors selskab. Lidt sværere gik det med Ellis, som nok havde for vane at behandle sin datter, som var hun en søn og ikke helt forstod det at have en pige, men Rosie elskede ham alligevel.
Den sværeste tid kom, da Freddie skulle afsted til Hogwarts og Rosie var i lang tid præget af det, allerede inden han tog afsted. Det var i den tid, at hun sagde ja til sin mors ønske om at hun også flyttede ind hos hende, selvom det på nogle områder føltes lidt som at komme ind i et helt fremmed liv. Det var meget pænt og Demelza ville nok gerne have hende til at være lidt mere traditionelt piget end hun på nogen måde var og Rosie brugte en del tid på at savne sin far og bror, men kunne samtidig heller ikke få sig selv til at såre sin mor ved at sætte ord på det.
Til gengæld var det også Demelza, der forærede hende den grå kat på den samme dag, som Freddie tog afsted og det var nok for alvor dét, der gjorde, at hun til sidst fandt sig lidt mere tilrette i Godricdalen. Den fik det yndefulde navn Jessicat Meowgaret Day Robins og blev en trofast følgesvend i det år, hvor hun savnede sin bror allermest.
Et år senere var det dog slut og hun var lykkelig, da hun kunne slutte sig til ham på Hogwartsekspressen - naturligvis med katten i armene hele vejen. Hun ville dog gerne være endt på samme kollegie som ham og var i en tid ked af det over det, men i løbet af de første par måneder blev det alligevel klart, at Hufflepuff nok ikke var det værste sted for hende at slå sine rødder. Nu mener hun naturligvis ikke, at der er noget bedre sted at være.
Andet
CBOX-NAVN Night.
ALDER 26.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.