Lad ikke sorgerne stige højere end til knæene

[Freddie Day]

Det var ikke, at Freddie havde set efter Iris Burke. Han havde efterhånden tilbragt en del tid med hende gennem Logan Filch, men aldrig for alvor snakket med hende. Noget i vennens advarsel havde dog pludselig gjort hende svært uimodståelig og han fandt ikke lysten til sig, til at holde fødderne fra at krydse distancen til punchbordet, som han ellers ikke havde fundet interesse i. Før en vis løve var trådt derhen, selvfølgelig.

Han stoppede ved hendes side og stødte blødt skulderen ind mod hendes. “Jeg er ingen danser, men jeg må indrømme, at du får det til at se sjovt ud,” bemærkede han med et nik mod det noget friere dansegulv, der fulgte med allehelgensfesten. Og som han netop havde set hende forlade.

[Iris Burke]

Iris havde forsøgt at danse sine sorger over Willard Ollivander væk og lige for nu var hendes humør rent faktisk højt. Antydningen af et smil hvilede stadig ober hendes læber, da en skulder stødte mod hendes og hun drejede hovedet, så de røde krøller bobbede lidt.

Brynene hævede sig lidt ved synet af klassekammeraten, som hun aldrig havde haft vanvittigt meget med at gøre, men smilet forblev også på læberne, som hun så interesseret på ham.

"Tak," svarede hun og løftede hagen lidt, mens blikket gled en enkelt gang over ham og hans kostume. Blikket vendte tilbage til hans. "Er du bange for selv at kaste dig ud i det, da?"

[Freddie Day]

"Damn. Så fik jeg dén," svarede Freddie og lagde en hånd over brystet, som havde hun skudt ham der. Det skæve smil lå dog stadig på hans læber, var måske endda vokset en smule.

"Gennemskuet på få sekunder. Oh well." Hans blik gled over hendes ansigt, men aldrig længere sydpå, før han fandt tilbage til hendes øjne. Hvor fristende det ellers var.

"Vil du tilbyde mig at holde min hånd, da?"

[Iris Burke]

Iris huskede ikke for alvor at have talt meget med Freddie gennem tiden, andet end at de havde undervisning sammen. Nu lod hun et vurderende blik løbe over ham, mens hun huskede både Logan Filch's advarsel og Willard Ollivander's anklagende kostume.

Og det var harmen over sidstnævnte, der tog beslutningen for hende, som blikket gled tilbage op til Freddies ansigt. Læberne spidsede sig lidt, som overvejede hun. Et rødt bryn hævede sig lidt, mens et bevidst charmerende smil krøllede mundvigene op.

"Er det en invitation?" skød hun tilbage.

[Freddie Day]

Blikket flakkede til hendes læber, før det igen fandt op til mandelformede øjne. Han smilede og hævede den ene skulder, nærmest nonchalant.

Han sagde ikke mere, men præsenterede sin hånd fladt for hende. Det ene bryn hævede sig opfordrende.

[Iris Burke]

Iris var virkelig ikke ovre Willard, men han havde kun godt af at hun flirtede med en anden og hun håbede, at han så det. Hun tog sig dog tiden til at se overvejende på den fremstrakte hånd og lod tungespidsen følge en af de sylespidse, forlængede hjørnetænder.

Så rettede hun blikket mod hans igen, vippede overgivende med hovedet og satte glasset fra sig, før hun rakte ud og lagde sin hånd i hans.

[Freddie Day]

Iris Burke så fremragende ud i sit kostume (og ville sikkert også gøre det uden). Freddie var derfor mere end tilfreds med, at hun dumpede punch for ham og han gjorde et nik ud mod dansegulvet.

"Vær blid ved mig," bad han drilsk og der var da heller ikke megen frygt at spore i de mørke øjne.

[Iris Burke]

Iris kunne være trodsig, når hun ville det og det her var uden tvivl sådan et tilfælde. I første omgang havde det nok ikke så meget med Freddie at gøre, men hun slap da et muntert fnys over hans ord.

"Ser jeg ikke blid ud?" spurgte hun med let hævede bryn, som hun bakkede nogle skridt tilbage mod dansegulvet og tog ham med sig.

[Freddie Day]

Freddie fulgte hende velvilligt og slap en munter lyd over spørgsmålet. Det blev taget som en opfordring til at lade blikket falde over hende og han prøvede da heller ikke at skjule, at han betragtede hende.

"Nah. Du ser decideret farlig ud."

[Iris Burke]

Iris kunne ret godt lide opmærksomheden, især nu, hvor hun i forvejen følte sig fravalgt og gjort til grin. Det var en helt perfekt distraktion og ordene tjente ham et fuldt tandsmil, som blottede de forheksede flagermusetænder helt.

"Bare rolig," forsikrede hun, som hun fortsatte sikkert på fødderne, selvom hun gik baglæns. Blikket spillede. "Jeg bider ikke."

[Freddie Day]

Freddie blottede sine helt almindelige mennesketænder i et drenget smil og fulgte hende ud på gulvet. Det ville være for nemt at bemærke, at han ellers ikke ville have noget imod det.

I stedet fulgte han hende ud mellem klassekammeraterne og brugte undskyldningen til at trække hende tættere på, så han kunne tale uden at hæve stemmen.

"Og det vil du have mig til at tro på?"

[Iris Burke]

Iris havde intet problem med at blive trukket tættere. Det var en del af det at danse og der var ingen usikkerhed eller tøven fra hendes side, som hun slet og ret draperede sine arme løst over hans skuldre. Tænderne var fortsat fuldt blottede, som hun så på ham med påtaget uskyld.

"Selvfølgelig," svarede hun og gjorde et lille slag med hovedet, så håret røg om på ryggen. "Det gør jo kun det senere angreb så meget mere uventet, ikke?"

[Freddie Day]

Freddie var mere end tilfreds med resultatet og lagde hænderne over hendes hofter. Han slap en munter lyd og gav hendes hofte et lille klem.

"Og som en superskurk afslørede du lige hele planen."

[Iris Burke]

Iris protesterede ikke over hans hænders placering, men fandt det meget naturligt og håbede ærligt talt bare, at Will så det, selvom selvsamme var blevet bare en anelse fjernere fra hendes tanker nu. I hvert fald var det en reel, munter lyd, der slap hende, som hun så på ham med et spillende blik.

"Det er jo kun rimeligt efter jeg gennemskuede dig med det samme, ikke?" spurgte hun drillende. "Så står vi lige."

[Freddie Day]

Freddie kunne sige en del om Gryffindors og behovet for at stå lige i stedet for at tage en fordel. Han grinede ned til hende og kunne ikke dy sig for at føre hendes hofter bare en smule tættere. Eller også bekymrede han sig bare ikke.

"Hvor nobelt af dig," bemærkede han. "Er du altid så selvopofrende?"