Når man har noget lige på tungen

[Cora Greengrass]

Cora kunne mærke at denne aften ville blive mindeværdig. Ikke nok med at hun var overbevist om at hun så brandgodt ud i kostumet og ved sin plads ved sirenernes bord - hun havde også udtænkt nogle søde planer for Summer Maddox . Ikke at hun næsten havde brug for mere ydmygelse, end den hun bragte over sig selv med dét kostume.

Den første plan for aftenen var simpel nok. Hun havde fået fingrende i en weasley ton-tongue karamel og knust den til fint, sødt og farverigt pulver på pigernes badeværelse. Så snart bordene var ryddet efter middagen og musikken fyldte storsalen, bad hun en grævling distrahere Summer i et øjeblik, mens hun hældte pulveret i hendes glas.

Og så håbede hun på det bedste. Eller værste.

[Summer Maddox]

På trods af snakken med Ailis C. Finnigan, kunne Summer ikke for alvor tro på, at nogen kunne være så tarvelig at udstille hende i undertøj foran det halve af skolen. Hun bebrejdede derfor ikke Cora noget og vinkede da også en enkelt gang til hende under festmåltidet.

Aftenen forløb i hvert fald som smurt i olie. Hun hyggede sig med sin yndlingsslange og dristede sig endda til at snige sin hånd ind i hendes, da de efter måden havde siddet i et lidt løsere selskab på tværs af husene. Det sidste, hun forventede, var endnu en episode. Distræt så hun efter Ailis, uden for alvor at kunne koncentrere sig om den snakkesalige kollegianer ved sin side. Hun løftede bare glasset til læberne. Og få øjeblikke efter mærkede hun, at noget var helt galt.

Tungen voksede hastigt og selvom hun prøvede at lukke tænderne sammen, fik den hurtigt presset sig vej igennem den hvide mur for at væltede ud over hendes læber. Den var allerede tung og lagde tryk mod mundvigene, som den passerede knæet i det glitrende, røde stof og snart trillede den hen over gulvet. Hun gispede efter vejret i både chok og pladsmangel i munden, mens tungen syntes at fortsætte. Den måtte vel have passeret halvanden meter, da væksten endelig syntes at sætte farten ned.

[Cora Greengrass]

En barnestreg, mente Cora. Men alligevel en ondsindet en af slagsen. Hun havde kun hørt om hvad bolchet kunne mønstre, men det var skam noget helt andet at se det udspille sig. Øjnene blev lidt store og hun skjulte både forbavselsen og et bredt smil bag hånden, mens hun iagttog den voksende tunge. Selvfølgelig havde hun trådt lidt væk fra punchbordet, da Summer havde grebet ud efter glasset. Bare for ikke at inkriminere sig selv yderligere.

De omkringstående blev ret stille; stirrede i forbavselse mod tungen der rørte gulvet. Sirenen mærkede blikket flakke hen mod pigegruppen, før hun trådte over mod vejlederen. "Hellige kirke og morgana," Lød det fra hende, mens panden rynkede i bekymring. "Er det her en del af dit... kostume?"

[Summer Maddox]

Summer var i forvejen presset, men da Cora igen på mystisk vis lod at være nær hendes ulykke, kunne hun alligevel ikke lade være at overveje Ailis' advarsel. Lige nu var dog ikke tiden til det, som hun trak vejret ind gennem næsen.

Nej, prøvede hun at sige, men det blev aldrig til mere end en halvkvalt lyd og hun rystede i stedet på hovedet. Det var efterhånden godt rødt over de mange blikke.

[Cora Greengrass]

Der var ingen beviser, fortalte Cora sig selv. Hun havde ikke været dum nok til at beholde flere af bolcherne end det ene, som nu havde gjort Summers tunge lang og måske punchen lidt mere sødmefuld. Hun skævede lidt i mængden, men ville ikke ligefrem hjælpe vejlederen med at samle tungen sammen. Det var simpelthen for mærkeligt. I stedet lod hun andre elever træde til, mens hun selv forsvandt mere i baggrunden.

Med et ikke-forgiftet glas punch, tog hun plads på en af bænkene og betragtede katastrofen hun havde forsaget. En del af hende havde ondt af Summer - for hendes vendetta var ikke personligt. Samtidig var Alissas hævn, hendes egen.

[Summer Maddox]

Summer havde også ret ondt af sig selv. Hun kunne ikke få mange ord ud med den lange tunge og hun kastede et enkelt blik efter det sted, hvor hun sidst havde set Cora. Men slangen var intet sted at finde.

Så hun måtte skovle sin tunge op og ilede gennem storsalen for at finde Tibby Kendrick. Hun troede knapt sit uheld, da hun i stedet endte med at tumle direkte ind i Finley Runcorn. Tungen faldt ud af hendes favn og dumpede tungt ned på deres fødder.

[Finley Runcorn]

Finn havde været midt-punch-tår da en skikkelse ramlede ind i ham. Han fokuserede nu ikke meget på punchen der pludselig vædede sig, plettende, mod brystet. For det var egentlig ret umuligt at fokusere på andet end hvad der rullede over hans fødder. Det var næsten skræmmende hvor roligt han tog forfærdelsen.

"Har du spist en ton-tongue?" spurgte han, med det samme, før blikket ramlede ind i Summers. Han virkede upåvirket over sammenstødet, selvom han ikke var vildt begejstret for vejledere. "Man skal altså altid sige nej til den slags vædemål. Af gode grunde." Han forsøgte forsigtigt at få den ene fod fri.

[Summer Maddox]

Summer havde forventet et møgfald af proportioner, som minimum en streng bemærkning, og brynene fløj op i panden, da han rent faktisk virkede ... venlig. Ish.

"Ihe æhø-mmmmå." Det gik ikke så godt med at tale og hun stoppede i stedet, prøvede at se på ham uden at se alt for hjælpeløs ud, selvom det var lige dét, hun følte sig.

[Finley Runcorn]

Finn havde ingen anelse om hvad der var hændt mellem dem sidst. Desuden tog han bare overraskelsen i hendes ansigt som resultatet af... ja, tungen mod skosnuderne. "Jeg vil helst ikke røre den, men måske kan du lige," Han lavede en fakt med hånden over skulderen, som hentydning til at hun kunne hanke den over sin egen.

"Du skal nok vaske munden. Sådan. Rigtig grundigt. Det sidder jo på tungen," Og tungen var vildt lang, så der var nok at give sig i kast med. "Måske en vandbesværgelse, men så bør du nok gå udenfor med medmindre der skal blive pissevådt over hele gulvet."

[Summer Maddox]

Summer så temmelig klemt ud og dykkede en nuance ned, kinderne nu højrøde. Hurtigt fik hun hevet tungen til sig og kæmpede med trangen til at græde i ren hjælpeløshed.

Hun havde lyst til at sige, at det jo var magi og nok ikke kunne lykkedes med vand. Og bede ham finde et overhoved, eller måske endda Corban. Men tungen klaskede slapt og tanken om, hvor meget skidt, der nu var på den, gav hende tårer i øjnene.

[Finley Runcorn]

Dengang Finn selv havde oplevet det havde han været tretten og midt i en sommerferie. Hans far arbejdede med eliksirer til daglig, så han havde naturligvis brugt langt stærkere midler end vand. Hvad, anede han dog ikke, men blikket skævede alligevel over mod professor Cedrella Ogden .

"Oy," Kom det fra ham, da han mødte Summers blik - lettere panisk, da han så den våde hinde boble frem i hendes øjne. "Ikke græde, vel? Det er cool. Min tunge blev helt normal igen. Det er ikke ligefrem fordi den skal amputeres."

[Summer Maddox]

Ikke græde? Summer anede ikke, hvad hun ellers skulle, når hun stod der med favnen fuld af tunge og der et eller andet sted på de næsten to meter smagte virkelig støvet og sødligt. Men hun var også tilstrækkeligt forvirret over, hvad den pludselige forandring hos Finn skyldtes.

Og da hun kom frem til, at det måske alligevel var en eller anden form for nær-søskelig (som minimum medmenneskelig) omsorg.

"Må jeg give dig et kram?" spurgte hun sølle, så godt hun kunne det. Det begyndte at gå lidt bedre, nu hun havde vænnet sig til ikke at have nogen bevægelighed i den. Ligesom den gang, hun havde været hos tandlægen og hele munden var efterladt følelsesløs.

[Finley Runcorn]

Fuck nej, var Finns første indskydelse. Han var ikke en... krammer. Skuldrene hævede sig derfor lidt ukomfortabelt, da Summer bad om denne stolthedstest. Varmen steg mærkeligt i ansigtet, mens han skævede rundt. Havde hun ikke grædt, var han nok bare skredet nu.

"Øhm. Ohkay," Hørte han alligevel sig selv sige. Noget ved de våde øjne prikkede alligevel til en del af ham. Som var han en bror der trøstede en såret søster. Armene lagde sig akavet om hende - kun for et par sekunder, selvom hendes tunge kom klamt og mærkeligt i vejen.

"Bedre?" Han rømmede sig med et akavet udtryk i blikket.

[Summer Maddox]

Det var pisse klamt og generelt rædselsfuldt. Men det var rart at blive holdt og et øjeblik var det lidt for nemt at glemme alt det pis, han havde hevet hende igennem.

Summer lænede sig i hvert fald ind mod den flygtige berøring og nikkede. Der var nok en tur til hospitalsfløjen foran hende og da hun forsøgte at forklare det, var det kun halvdelen af ordene, der kunne tydes. Men et af dem var “hospital”.

[Finley Runcorn]

Det var ret ulækkert faktisk. Finn havde dog prøvet klammere, utroligt nok. Han var dog rimelig tilfreds med at krammet endte da det gjorde - for han var begyndt at blive alt for opmærksom på hendes tunge. Øjnene klemte sig lidt i, i øjeblikkene derefter, mens han forsøgte at forstå hvad fanden hun sagde.

"Hos... hvem?" spurgte han, som formodede han at hun bad ham aflevere ham hos en eller anden ven eller professor. "Måske skal vi bare tage dig op til sygefløjen."