Æblet falder (ikke) langt

[Logan Filch]

Hogsmeadeweekend, oktober

Det var kun omtrent en måned siden sommerferien tog sin afslutning, men mødet med Rowan Filch på De Tre Koste var nok heller ikke ligefrem et produkt af hjemve eller blot far-søn hygge. Faren havde nok gøremål i troldmandsbyen, og Logan havde for længst at droppe at spørge ind til hvorfor forældrene sjældent troppede op i weekenderne sammen. Sådan var det bare.

"Så der er er mange bestillinger?" spurgte han, henvisende til farens arbejde. Logan kendte kun den halve historie, og smalltalkede nok mest mens han slugte en tår af sit krus.

[Rowan Filch]

Rowan havde haft en aftale i byen, men det var halvt det og halvt fordi han ville følge op på Logans skoleindsats, at de havde en aftale nu. Han tog en tår, før han satte sit krus fra sig og nikkede.

"Forretningen går strygende," forsikrede han. "Og hvordan går det i skolen?"

[Logan Filch]

Pegefingeren trommede en enkelt gang mod kruset, før Logan trak skuldrene lidt opad og lod dem sænkes igen. Han mindede dog sig selv om at rette sig lidt mere op i stolen i det næste sekund.

"Joh, det går," Lød det lidt trukkent, før han kom med den sædvanlige indrømmelse. "Det kunne gå bedre i... eliksir." Farens spidskompetence. Det var der han var svagest. Opgavekaraktererne var ikke ringe, men Logan havde tårnhøje forventninger til sig selv.

[Rowan Filch]

Det var som sædvanlig. Rowan havde ellers brugt en del af sommerferien på at have Logan med i bryggeriet og forsøgt at lade det smitte af på den unge mand, men til ringe effekt. Han var næppe den første far, der ønskede at se sit afkom overtage sin egen virksomhed en dag og det var ærlig talt skuffende, at muligheden for det kom længere og længere væk. Han sukkede let og hævede begge bryn lidt.

"Hvad bruger du din lektietid til? Vel ikke tant og fjas?"

[Logan Filch]

Logan var en stræber på mange områder. Meget af det lå nok i barndommens usikkerheder. Især fra tiden før hans første tegn på magi endelig viste sig, hvilket - i forhold til visse andre fuldblodsbørn i kredsen - havde været sent. Han mærkede derfor farens suk lidt dybt, men lod det ikke vise. Det var tilvant.

"Nej, selvfølgelig ikke," Løj han ligeud. Han lagde nok mere tid i studierne end visse medstuderende, men var også god til at lade sig friste af andre ting. "Mine U.G.L'er var gode, synes jeg."

[Rowan Filch]

Rowan brummede lidt. "Tilforladelige," mente han, men kunne altid ønske sig mere. "Men det er ikke en sovepude. Bare fordi du klarede dine prøver acceptabelt, betyder det ikke, at der ikke er høje krav nu."

Han tog en tår mere af sit krus. "Du kan lade dig distrahere af fester og kvinder, når du er færdig på Hogwarts," konstaterede han, velvidende at Logan var hans søn.

[Logan Filch]

Logan pillede lidt mere ved kruset nu, men nikkede da til sin fars formanende ord. "Jeg slækker ikke af på den," sagde han, både som om han modargumenterede at han lænede ryggen mere tilbage nu, samtidig med at love at han ikke ville gøre det fremtidig. Da hans far nævnte fester og kvinder, kunne han ikke undgå at tænke på de samtaler han sommetider havde haft med Freddie Day : en fyr der vist kun havde den slags i tankerne.

"Far. Jeg er fokuseret." 

[Rowan Filch]

Rowan satte kruset ned igen og betragtede sin søn alvorligt. Han nikkede langsomt og smilede lettere sardonisk.

"Mmh. Du ved hvad jeg forventer af dig og dit fokus," konstaterede han.

[Logan Filch]

Logan mødte sin fars blik. At flakke ud af en øjenkontakt var et tegn på svaghed, og han ønskede ikke at fremstå sådan overfor sine forældre. Ja, især ikke den part han sad overfor nu.

"Ja. Jeg ved det godt," bekræftede han og tog en trukken slurk af sit eget krus. Forventningerne vejede tungt og sommetider forstod han godt hvor fuldblodsbørns eskapisme udsprang fra.

"Hvordan har mor det?"

[Rowan Filch]

Rowan fugtede læberne en smule, før han trak på skuldrene. "Din mor har det udmærket," svarede han med et passende niveau af beroligende viden, selvom han ærlig talt ikke vidste så meget om sin hustrus følelsesliv.

"Hænger du stadig rundt med den Day-knægt?"

[Logan Filch]

Udmærket var ikke ligefrem et ord han fik meget ud af. Logan antog dog at det måtte betyde at der ikke var noget nyt at berette om på hjemmefronten. Sommetider var han nysgerrig på om forældrenes dynamik var anderledes, når han var på skolen - frem for hjemme på ferierne. Om der overhovedet var en.

"Freddie?" spurgte han. Han nikkede så. "Ja. En gang imellem."

[Rowan Filch]

Rowan indviede ikke Logan i hjemmelivet, fordi han ikke havde behov for at vide hvordan det stod til mellem hans forældre: At de levede meget distancerede liv, selvom de sov i den samme seng endnu.

Han var til gengæld ikke bange for at involvere sig i sin søns liv, hvis han mente der var en grund. "Hm. Han er ikke en særlig seriøs dreng," pointerede han. "Pas på at han ikke distraherer dig."

[Logan Filch]

Logan vidste bestemt at Freddie nok ikke var en af den slags mennesker, hans far ønskede i hans netværk. Kammeraten var dog knaldgodt selskab, men det kunne han ikke så godt diske frem med som et overbevisende argument. Derfor nikkede han bare.

"Han distraherer mig ikke," sagde han så. Det var løgn. Samtidig var det ikke kun Freddies skyld. Logan havde trods alt været den der spurgte knægten om at få en smøg en sjælden gang imellem. Og ham der også bragte piger op i samtaler. "Jeg har styr på det."

[Rowan Filch]

Rowan var tydeligvis ikke overbevist, men han lod det fare for nu og nikkede langsomt. "Mmh," brummede han. "Det håber jeg. Og ellers hører jeg om det fra Cedrella Yaxley."

Han hævede begge bryn let ved påmindelsen om, at han var venskabelig med Logans eliksirprofessor.

[Logan Filch]

Påmindelsen kom ikke ligefrem bag på Logan. Han vidste udmærket at han skulle holde drengestregerne under låg, skulle de melde sig. Hogwarts var ikke et fristed, men en institution. Derfor nikkede han.

"Jeg forstår, far," Understregede han igen, med en rolig tone i stemmen, før han søgte mod kruset igen.