Der er ingen fejltagelser, kun erfaringer

[Padraig Ogden]

Timen nærmede sig sin afslutning og Padraig gik rundt igennem eleverne og så på deres forsøg på at forvandle skolebordet til en hat og tilbage igen. Han stoppede op ved et af dem med et lille smil i mundvigene og hævede begge bryn.

"Sikke et forsøg, Slughorn," bemærkede han.

Virginia Slughorn

[Virginia Slughorn]

Ginny var ikke skidt til forvandling. I hvert fald ikke i teorien og heller ikke, når hun kunne øve sig, mens Professor Ogdens blik var vendt væk. Problemet var bare, når han så på hende med milde øjne og et smil, der fik maven til at slå kolbøtter.

Med varme kinder så hun fra ham og til sin hat, der nu havde fået bordben. Hun klarede halsen. "Jeg kan vist ikke få bevægelsen helt rigtig, Professor," svarede hun beklagende.

[Padraig Ogden]

Padraig smilede varmt og nikkede langsomt. "Selvfølgelig kan du det, Slughorn," forsikrede han. "Det er bare et flick og et swish. Sådan her." Han demonstrerede en enkelt gang.

"Prøv igen."

[Virginia Slughorn]

Det var ikke bevidst, at Ginny holdt vejret, mens han bevægede sig, men hun kunne ikke lade være. Hans duft vendte tilbage, mere intens og distraherende, end hun lige havde forventet det, da hun tog en dyb indånding i forberedelse.

Det endte også med at påvirke resultatet og hatten havde nu ikke kun bordben, men også taget farve efter Professor Ogdens slips.

[Padraig Ogden]

Begge Kayfers bryn skød op over tilbagegangen i resultat og rynkede så panden lidt.

"Frøken Slughorn," konstaterede han. "Du fokuserer ikke. Din bevægelse var rigtig. Det er dit fokus, der ikke er på plads. Prøv en sidste gang inden timen er slut."

[Virginia Slughorn]

Ginny gjorde måske ikke sin bedste indsats, men det var svært at fokusere med Professor Ogden så tæt på og hun forestillede sig, at hun kunne mærke hans varme. Selvbevidst klarede hun hals og hoved og rettede lidt på staven.

Det sidste forsøg gik bedre og hatten mistede benene igen, før hun fik den forvandlet tilbage til et bord.

[Padraig Ogden]

Padraig smilede varmt, da det lykkedes for eleven og nikkede anerkendende.

"Lige præcis. Meget flot, Slughorn. To point til Ravenclaw for en stædig indsats."

[Virginia Slughorn]

En rosa farve blomstrede frem over Ginnys kinder over rosen og blikket flakkede til bordet, før hun hævede det til Professor Ogden igen.

"Tak, sir," svarede hun med et genert smil. "Selvom det nu er Deres undervisning, der har spillet den største rolle i succesen."

[Padraig Ogden]

Padraig smilede til den unge kvinde med de glimrende evner, men en sans for at blive distraheret. Han svarede ikke, vedkendte sig ikke at hans del spillede en rolle, men nægtede det heller ikke.

"Hvorom alting er. Du nåede timens mål lige i sidste øjeblik," konstaterede han, før han klappede hænderne sammen en enkelt gang. "Så er vi ved vejs ende, sjette årgang. I skal pakke sammen, forvandle tilbage og gå til jeres næste timer."

[Virginia Slughorn]

Et taknemmeligt smil strøg over hendes læber og Ginny nikkede en gang mere til ham, før han henvendte sig til hele klassen. Kun langsomt gav hun sig til at pakke sammen og da lokalet fyldtes af skramlende stole, drejede hun sig mod professoren igen.

"Professor Ogden? Har De et øjeblik?"

[Padraig Ogden]

Padraig stod midt i larmen fra skramlen med stole og observerede helheden, da Frk. Slughorn overdøvede den med sit spørgsmål. Han vendte blikket tilbage imod hende og hævede et enkelt bryn let, før han nikkede. "Det har jeg. Der er stadig en time før halvdelen af 3. årgang har undervisning," medgav han.

Han slog ud imod katederet, som var det mest affolkede område af lokalet, imens klassen langsomt sev ud. "Hvad drejer det sig om?"

[Virginia Slughorn]

Det var et naivt håb, det vidste Ginny godt. Men maven tumlede, da Professor Ogden alligevel blev stående. Hun tog en indånding og rystede lidt på hovedet. En rød lok faldt ned ved tindingen og hun fejede den selvbevidst tilbage.

"Jeg havde bare nogle spørgsmål til afleveringen," løj hun uden udfordringer. "Men jeg vil ikke tage Deres sparsomme tid, professor."

[Padraig Ogden]

De sidste par elever sev ud af lokalet og Padraig kastede et blik mod døren, før det fæstnede sig på Virginia Slughorn igen.

"Mmh? Pyt med det. Jeg har tid. Sig frem, Frk. Slughorn."

[Virginia Slughorn]

Ginny havde ikke et rent faktisk spørgsmål, men heldigvis var hun god til at tænke på fødderne og kom hurtigt med ganske kvalificerede spørgsmål. Ikke, at hun fik meget ud af svarene dog. I stedet var det hans lyse øjne, der efterlod det største indtryk.

Og da hun forlod klasseværelset igen, var det med varme kinder.

afsluttet