Det handler ikke om at undgå storm, men om at danse i regnen

[Freya Runcorn]

Freya var ikke ligefrem kendt som meget stillesiddende. Tværtimod. Alligevel sad hun den morgen med benene hængende fra vindueskarmen og så på trappen, der ledte op til Ravenclaws opholdsstue.

Hun havde været ved at rejse sig og gå et par gange. Det passede hende ikke at sidde og vente på Gideon Flint og hun kunne ikke helt genkende sig selv i det. Alligevel var hun der endnu, da han kom gående ned. Hun så på ham og trykkede læberne lidt sammen.

[Gideon Flint]

Gideon trådte ned ad trappen mod området hvor ørne og løver ofte gik hver til sidst mod deres opholdstuer. Det var der, ved det store vindue, at han bemærkede det genkendelige, røde hår og mærkede sit blik kollidere med en hvis heks'. Ventede hun på ham, eller var det... ønsketænkning?

"Runcorn," Valgte han alligevel at hilse med et nik, før hænderne fandt kappelommerne og han trådte hen mod karmen.

[Freya Runcorn]

Freya var sur over at hun tænkte på Gideon når hun skulle sove og hun var ekstremt utilfreds med at hendes mellemgulv trak sig sammen, da deres blikke kolliderede og han gik hen imod hende. Hun tog en hørlig indånding og rettede sig op.

"Flint," hilste hun. "Jeg har hørt man bør ønske dig tillykke."

[Gideon Flint]

Gideon havde fanget sig selv i at lade tankerne vandre mod kys i krogene med den rødhårede heks flere gange siden Lughnasadh. Så var forlovelsen blevet fastlagt, og selvom han lod som om det ikke generede ham, havde det efterladt en klump i brystet på ham, bag de dyre, bløde skjortefibre.

Han forsøgte at virke upåvirket over hendes ord, men brynene krummede sig da i et sekund. "Mh. Tak," svarede han så og formåede at lyde nogenlunde henkastet. "Mine forældre er henrykte."

[Freya Runcorn]

Freya var ikke ligefrem dybfølt i sin lykønskning, men hun var svagt tilfreds med at se, at Gideon ikke lignede en dybt forelsket ungersvend, der var begejstret ved udsigten til at blive gift med Erin Morgaine. Hendes blik flakkede kort mellem hans øjne og hun fik ordene ud, selvom det føltes lidt som at åbne brystkassen og gøre sig ufattelig sårbar. Det brød hun sig ikke om.

"Og er du henrykt? Er du forelsket i hende?"

[Gideon Flint]

Brune øjne søgte at læse heksens, men den svage flakken der viste sig deri, fik kun den mærkelige klump i brystet til at blive tungere. Gideon kendte sin pligt og sit ansvar overfor blodet der fyldte årerne. Hans egne følelser og fornemmelser var ligegyldige i det større billede og var egentlig blevet skubbet væk over de seneste uger. Selvom Freya nu spurgte ind til dem og fik hænderne til at grave sig dybere i kappelommerne.

"Hvad har det med sagen at gøre?" spurgte han i stedet.

[Freya Runcorn]

Klart. Freyas lyse øjne gnistrede ved mødet med Gideons og hun tog en dyb, langsommelig indånding. Han var utrolig - og ikke på en positiv måde.

"Hvad der har med sagen at gøre, om du er forelsket i hende du skal giftes med? Gee, MacCloud," drævede hun sarkastisk. "Hvorfor kyssede du mig?"

[Gideon Flint]

Gideon åbnede munden for at understrege hvordan aftalte forlovelser som regel ikke havde noget med forelskelser at gøre, da Freyas ord fik ham til at kaste et blik over skulderen.

"Merlin og morgana, vil du lige dæmpe dig lidt?" Skændte han dæmpet, da øjnene fandt hendes ansigt igen.

[Freya Runcorn]

Freyas kinder fik lidt varme over Gideons reaktion på hendes spørgsmål og hagen blev skubbet stædigt frem. Hun trak på skuldrene. "Hvorfor? Det betød jo alligevel ikke noget, vel?"

Hun hævede begge bryn udfordrende et øjeblik, før hun fnøs. "Det er også ligemeget. Jeg ville bare sige, at jeg ikke gider mere. Så ved du det."

Hun fejlede i at virke så ligegyldig som hun havde haft planer om, da hun skubbede sig ud fra vindueskarmen for at gå ned mod Storsalen, selvom hun ikke rigtig var sulten.

[Gideon Flint]

Det nev mere end forventet nu hvor Freya proklamerede at det ikke betød noget. Og at det ikke skulle ske igen. Selvom Gideon ikke havde ønsket at dvæle meget over hvorfor han tænkte så meget på hende, kunne han ikke affinde sig med at det stoppede. Uanset hvad det så var.

Det var derfor han greb ud efter hendes arm, da hun passerede ham. Grebet var ikke hårdt, men der var noget insisterende over måden hvorpå fingrende lagde sig om hende på. "Jeg er ikke forelsket i Erin. Det er en aftalt forlovelse, og jeg ved ærligt ikke hvad du mener jeg skal gøre ved det."

[Freya Runcorn]

Freyas mellemgulv foretog et hop og en kolbøtte, da Gideon tog fat i hende. Hun stoppede op og noget ved hans svagt frustrerede tonefald fik en fryd til at gå igennem hende. Det var ikke ligegyldigt for ham. Det var selvfølgelig heller ikke ligegyldigt for hende, men det kunne hun jo ikke bare stå og indrømme blankt, imens han virkede som om intet rørte ham. Hun smilede svagt, men fik det tværet af ansigtet, før hun vendte sig imod ham og de pludselig stod ret tæt.

"Jeg har ikke sagt du skal gøre noget ved det," pointerede hun. "Hvorfor kyssede du mig?"

[Gideon Flint]

Trækningen omkring hendes mund fik mere til at røre sig i ham, selvom hans eget udtryk vedblev i de alvorlige folder. Kæben var dog mere spændt end normalen, og da de pludselig stod så tæt, mærkede han en svag summen under huden. Øjnene flakkede mellem hendes og hånden forlod ikke hendes arm.

"Fordi jeg havde lyst," svarede han så ligeud. "Og fordi du er vildt provokerende."

[Freya Runcorn]

Freya så Gideon ublu i øjnene med samme lidt dumstædige udtryk som han efterhånden måtte være vandt til. Han blev særligt ofte beriget med det. Hun tog en indånding, der fik hendes næsefløje til at udvide sig lidt.

"... Kommer det til at ændre sig, fordi du er forlovet?"

[Gideon Flint]

Gideon vidste at visse ting burde ændre sig. For Erin havde givet udtryk for at hun ikke ligefrem ønskede at stoppe sit forhold til Ian Ogilvy , men Gideon kunne kun godtage det så længe familierne ikke opdagede det. Det virkede risikabelt at stole på at pigebarnet ville håndhæve diskretion i en forlovelse hun ville opløse.

Han bed lidt sammen, før han svarede: "Min lyst til at lukke munden på dig er vist rimelig uændret."

[Freya Runcorn]

Freya himlede med øjnene over Gideons grimme svar, men det sitrede stadig i hendes mundvige, for nu vidste hun, at han ikke var dødligeglad. Hun trådte et halvt skridt tættere på ham, så de næsten var næsetip ved næsetip.

"Du," åndede hun helt lavt ud. "... Kan lide mig, Gideon Flint."