Nogle ser for meget, til at se sig for

[Rhae Vablatsky]

Skoleåret var gang igen på fuld roulade. Skemaet var måske ikke lige så fyldt som året forinden, hvor alle UGLer skulle tages, men det sørgede professorerne så at gøre op for i lektiemængde. Rhae fulgte dog egentlig ganske fint med og havde endda fået et par rosende ord med på vejen af sit overhoved på vej ud af lokalet.

Det var lige i døråbningen, at det ramte hende og øjnene spærredes lidt op. Både lydene fra de andre elever og eliksirbogen, der faldt til gulvet, og synet af omgivelserne gled alt sammen i baggrunden, som billeder flød over hendes indre blik.

En ivrig stodder skubbede til hende bagfra, men Rhae bemærkede det ikke. Hun tumlede bare et par skridt fremad, mens synet atter holdt hende fast og hendes læber gled fra hinanden. Før ord kunne nå at komme ud, blev hun dog skubbet igen og snublede hun direkte ind brystkassen på Kiaan Patil-Fawley.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan havde netop været på vej gennem korridoren forbi eliksirlokalet, da en strøm af elever bevægede sig ud derfra. Fuldt bevidst om hvor nemt det var at blive puffet og skubbet til af sådan en strøm, havde han valgt at standse op og vente på at eleverne tyndede ud, og man nemmere kunne komme forbi.

Det havde i hvert fald været hans plan, indtil hans blik faldt på Rhae, som var stoppet op midt i det hele, med det udtryk hun fik i ansigtet, når hun fik ét af sine syner. Kiaan havde set det før, men det var vist første gang han så det ske midt i det hele på den måde.
Netop som han skulle træde tættere på, for forsigtigt at guide hende til side, blev hun skubbet bagfra og røg direkte ind i ham.
"Slap dog af, du skal jo nok nå det!" kaldte Kiaan efter sjetteårseleven som blot trak ligegyldigt på skuldrene og forsvandt ned af korridoren. Han rystede opgivende på hovedet og så igen ned på Rhae, som han hjalp med at rette op. "Hey, Rhae? Er du her?"

[Rhae Vablatsky]

Det var de pludselige syner på de mest ubelejlige tidspunkter, der havde ført til, at Rhae havde måtte tage sit femte år om. Efterhånden var det dog længe siden, at de var kommet til hende på den måde og hun blinkede sig brat ud af det, da hun kolliderede med en brystkasse.

"Wow, det var syret," konstaterede hun med et selvironisk smil, men uden at kunne skjule, at hun var bare lidt overvældet af episoden.

[Kiaan Patil-Fawley]

Smilet smittede af, ligesom Kiaan ikke selv helt kunne holde smilet fra at glide over i et dæmpet grin.

"Det er vist også et ord man kan bruge." istemte han enigt. Den første gang han havde set Rhae få én af sine visioner havde han stirret på hende uden at ane hvad der foregik. Han stirrede ikke længere, men han vidste stadig ikke helt hvad han skulle gøre hverken af sig selv eller hende, når det opstod.
Og så var der selvfølgelig altid nysgerrigheden på hvad fremtiden bar.
"Så...?" spurgte han ledende. "Så du noget spændende?"

[Rhae Vablatsky]

Det var som en drøm, der kun blev sværere at fastholde, des mere intenst Rhae prøvede at tænke på det og snart sev fragmenterne ud mellem fingrene på hendes som fine sandkorn. Hun rystede på hovedet.

"Mh. At jeg ville støde ind i en cool quidditchspiller, for eksempel," svarede hun med et glimt i øjet, tydeligvis i spøg. "Som ville invitere mig en tur med ud på Quidditchbanen."

Måske kunne hun ikke spille mere, men det betød ikke, at hun ikke fandt en sælsomt tilfredsstillende nostalgi ved at være på banen.

[Kiaan Patil-Fawley]

Et bryn gled op i panden på ham, og Kiaan så sig en gang over skulderen, før han så tilbage på hende med et påtaget overrasket smil.

"Nårh! Du mente mig!" Smilet bredte sig til grænsen af et grin, og han måtte give et nik fra sig. "Well, var det ikke noget med at lige meget hvor hårdt man prøver, kan man ikke gå imod sådan et syn? Så er det vist nemmere bare at følge det." Han blinkede kækt til hende med det ene øje. "Har du lyst til at tage med til Quidditchbanen?" spurgte han med en påtaget galanthed i stemmen og en arm stukket frem til hende.

[Rhae Vablatsky]

Rhae havde det ofte underligt efter et syn, som om noget i hende var blevet limet skævt sammen igen. Og denne gang var ingen undtagelse. Der var derfor noget dejligt befriende i Kiaans letsindige bemærkning, som trak en munter lyd fra hende.

"Det ville være mig en fornøjelse, Mr. Fawley," svarede hun, ikke længere lige så langt fra den sorgløse tone, hun normalt benyttede.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan havde haft mulighederne til at se hvordan Rhae havde det efter sine 'episoder' i løbet af den tid, hvor de havde undervisning sammen, før hun måtte tilbringe en periode væk fra skolen. Der var måske ikke noget at sige til at han var klar over at hun havde brug for noget til at distrahere fra det hele. Det var en rolle han gladeligt påtog sig.

"Så lad os komme afsted, Vablatsky!" erklærede han med en arm om hendes skuldre, og de sammen begav sig væk fra eliksirlokalet og til trapperne op til indgangshallen. "Havde du forresten en god ferie? Jeg har haft så meget at se til, at vi ikke rigtig har fået snakket sammen i det sidste."

[Rhae Vablatsky]

Det var to år siden, at Rhae var blevet trukket fra holdet af sikkerhedsmæssige årsager og der var unægteligt noget nostalgisk i at blive kaldt ved sit efternavn igen. Hun sank da også bare ind til Kiaan uden at tænke nærmere over nærheden.

"Ja, den var helt stille og rolig." Alle andre virkede til at have været inviteret til fester, men det var lige så længe siden, som hendes exit fra holdet. Og begyndelsen på episoderne.

"Hvad med dig? Hvad har du haft så travlt med?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Måden Rhae gled ind i ham var efterhånden en så normal ting at Kiaan heller ikke selv tænkte videre over det mens de gik. De havde jo gået sådan mange gange før.

"Jeg misunder dig næsten. Min ferie var næsten alt for hektisk." svarede han med et lille selvironisk smil. "Jeg var gæst til Alyssas bryllup, besøgte min søster i hendes nye sted, jeg var til lughnasadh..." Og af dem, havde besøget hos Kala Patil-Fawley været det mest uproblematiske og afslappende. "Og så har jeg jo mine skønne F.U.T.'ere at se frem til. Jeg har vist kun Quidditch-træningerne til at slappe af med lige for tiden." Blikket faldt på hende med et skævt smil. "Apropos, du har ikke tilfældigvis haft syner om hvem der vinder pokalen i år, hm?"

[Rhae Vablatsky]

Rhae kendte ikke hans søster godt, men huskede hende dog fra holdet. Avery var hun derimod lidt for bekendt med og hun bekymrede sig ikke med at skjule sin misbilligende rynken på næsen over, at Kiaan havde været med. Selvom hun selvfølgelig godt huskede hans betagelse af den tidligere sovesalsfælle. Ikke, at hun forstod det.

"Selvfølgelig," svarede hun i munter sarkasme, mest for at drille ham. Det var ikke ofte, hun tillod sig selv synerne om dem, hun kendte. Og når det skete, huskede hun dem heldigvis sjældent.

"Denne gang er det gryffs og pufflere, der kommer til at konkurrere om den, mens Slytherin og Ravenclaw kan få lov at slås om sidstepladsen. Måske, du skulle lade mig tage søgerpladsen i stedet. Så kunne det være, vi får ændret oddsene?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Sarkasmen ville sikkert have prellet af på ham, selv hvis den ikke havde haft den muntre undertone hun havde for vane at give den. Kiaan var efterhånden godt bekendt med Rhaes spydigheder, og var ærlig talt ret så underholdt af den, når det kom til stykket. Det var én af de ting han havde manglet, da hun måtte gå et år om og de ikke længere havde undervisning sammen.

"Dig som søger? Det tør jeg altså ikke. De lader mig aldrig komme tilbage på holdet hvis jeg gør det." drillede han muntert tilbage og gav hende et lille puf i siden med albuen. "Vi kan jo ikke gøre det for svært for de andre hold, vel? Med Vablatsky på holdet ville de jo ikke have en jordisk chance for at vinde."

[Rhae Vablatsky]

Det var over et år siden, at Rhae sidst havde spillet, men det tog hun sig ikke af i deres muntre udveksling. Hun smilede bare bredt, så de halvskæve tænder kom til syne.

"Det var ikke en særlig slytherinsk tilgang til det," pointerede hun med et glimt i øjet, uden at bekymre sig meget med fordommene om kollegierne, når ikke lige det var at grille sine kollegianere, når det passede ind.

[Kiaan Patil-Fawley]

"Det kommer an på, hvordan man ser på det." pointerede han muntert. "Måske er min egentlige motivation at jeg hellere vil have holdet havner på en tredjeplads med mig som spiller, end jeg vil have at vi vinder uden mig på holdet." Hans øjne fik et drillende glimt, og han kunne ikke holde sig fra at give et muntert grin fra sig. Hvis Kala havde hørt ham sige det ville hun sikkert have givet ham et ordentligt nakkedrag.

[Rhae Vablatsky]

Rhae kom til at grine over måden, han fik vendt komplimentet på. Hun havde rigeligt med selvironi til at tage lidt røg og stak en finger i siden på ham.

"Godt at høre, at prioriteterne er i orden," bemærkede hun muntert. "Det skal jeg da nok huske at fortælle Ailis C. Finnigan."