Samarbejde

[Anton Day Harlow]

Anton var ikke ligefrem et nyt ansigt på biblioteket. Faktisk tilbragte han ret mange timer derinde, men det var som regel alene. Det var han også stadig lige nu, mens han allerede var lidt irriteret over opgaven Professor Yaxley havde givet dem. Eller, ikke opgaven i sig selv. Han kunne godt lide opgaver, men det faktum, at hun havde insisteret på, de skulle arbejde sammen to og to.

Derfor ventede han nu også bare på Rhae Vablatsky dukkede op, så de kunne komme i gang, men udnyttede tiden med at finde bøger de skulle bruge og adskillige han selv skulle bruge til andre opgaver.

[Rhae Vablatsky]

Rhae var heller ikke fremmed for biblioteket. Nok havde hun dumpet forvandling, men hun klarede sig generelt helt fint i de fleste fag og det kom ikke uden timer tilbragt mellem de støvede reoler.

Med eliksirer som et af sine stærkeste fag, havde hun ikke decideret behov for en makker. Hun havde dog ikke noget imod selskabet og den delte arbejdsproces. Derfor ville hun også være kommet til tiden, hvis ikke det var for den umenneskeligt lange vej fra spådomslokalet til biblioteket og hun hastede gennem det, til hun kunne spotte Anton.

"Undskyld, undskyld, undskyld," fik hun rablet ud. "Det er mega utjekket, men alle de etager."

[Anton Day Harlow]

Anton havde allerede drejet hovedet mod lyden af hastige skridt, der var mere gennemtrængende i det store, tyste bibliotek, end det ville være andre steder. Hvis nogen løb rundt derinde, var der jo en god grund til at fortælle dem det ikke var nødvendigt.

Da det viste sig at være Rhae, fik han dog alligevel ikke sagt det, men så i stedet en smule misbilligende på hende, mens han lagde en bog mere oveni stakken der allerede svævede ved siden af ham "Er der flere end der plejer at være?" spurgte han, tørt nok til det ville være svært at bestemme, om han spøgte eller ej.

[Rhae Vablatsky]

Rhae var venner med både Corban Yaxley Jr. og Cailean Morgaine og tog ikke hans ord til sig. Hun dumpede bare ned ved bordet, kun med en meters plads mellem dem. Bevægelsen fik blækket til at skvulpe lidt i hans blækhus, men hun bemærkede det ikke for alvor.

"Nej, men når professoren ikke vil stoppe, så er det ikke nemt at løbe ned ad en stige bagefter."

[Anton Day Harlow]

Anton satte sig ved bordet, stakken af bøger fulgte med og landede næsten lydløst på bordet ved siden af ham "Hmm.." brummede han og kunne ikke rigtigt modsige hende der, så i stedet rykkede han sit blækhus lidt, væk fra farezonen og lagde sin pen sirligt ved siden af det pergament der allerede lå klar "Så må vi bare være effektive." konkluderede han, rettede lidt på pennen og så afventende på hende "Hvor skal vi starte?"

[Rhae Vablatsky]

Blikket flakkede til nærmeste ur og Rhae kunne hurtigt vurdere, at hun ikke engang var en halv time forsinket. Sikken grund til at føle sig presset allerede. Hun havde i hvert fald ingen intentioner om at lade sig smitte og hev blot bog, pergament, fjerpen og blæk frem fra tasken. I processen fik hun puffet til hans pen, der endte med at ligge helt skævt på bordet.

"Pas," erklærede hun og hev bogen til sig for at bladre op på den rigtige side efter et blik på tallet nede i bunden på hans opslåede side. Struktur havde aldrig været hendes stærke side.

"Jeg kan starte hvorsomhelst. Så kan vi altid renskrive til sidst."

[Anton Day Harlow]

Antons bryn krøb sammen, men han rettede på fjerpennens position uden at sige noget, selvom det misbilligende drag der momentært gled over hans ansigt, sagde det hele "Det ville vi vel skulle alligevel.." begyndte han og så over på hende "Renskrive altså." det var da en selvfølge. Det ville i hvert fald ikke være ham der afleverede en kladde "Så lad os starte med selve opskriften, og tage bruges af den og baggrunden for den bagefter."

[Rhae Vablatsky]

Rhae forstod ikke, hvorfor der var et behov for at renskrive, hvis man fik det rigtigt i første hug, men sagde ikke noget. Hun fulgte bare Antons lidt neurotiske retten på sin fjerpen med slet skjult morskab.

"Jeg synes i hvert fald, at det kunne være meget smart, hvis anvendelsesmuligheder var ret tidligt i opgaven. Men det kan godt være efter opskriften. Skal vi overføre den fra bøgerne?"

[Anton Day Harlow]

Anton kneb øjnene lidt sammen og overvejede forslaget. holdt det op mod sin egen plan for en arbejdsgang og endte med at nikke "Ja, jeg tror opskriften først ville være det mest logiske. Det er trods alt den, der er kernen i hele opgaven." medgav han, åbnede sit blækhus, da han var sikker på hun var færdig med at lægge sine ting ud for tæt på det og rullede en enkelt gang med skuldrene med et nik mere "Ja, der er alligevel ikke noget vi skal ændre på den." han tog sin pen op, dyppede den i blækket og skriblede en overskrift ned på pergamentet med sin sædvanligt, sirlige skrift.

[Rhae Vablatsky]

Det var ikke, at Rhae havde lyst til at gå grævlingen på nerverne, men hans måde at sørge for, at blækhuset flugtede med bogen, selv efter han havde åbnet det, gav hende lyst til at rode det hele til. Hun kæmpede imod impulsen og fandt selv sit blækhus med lilla blæk, nu det alligevel bare var en kladde, frem.

"Ned med den, så," konstaterede hun med et nik og overførte opskriften i en sjusket, næsten ulæselig skriblen. Bogstaverne alle i lidt forskellig størrelse, svævende lidt skævt i forhold til hinanden.

[Anton Day Harlow]

Anton sagde ingenting mens han skrev, selvom han havde adskillige ting han gerne ville sige. Erfaring sagde ham dog, at gruppearbejde ikke blev lettere hvis man gav sig til at udpege alle de områder, hvor han mente den man arbejdede sammen med, kunne gøre tingene mere effektivt. Men lilla blæk.. hvem brugte lilla blæk?

Han rykkede diskret sit blækhus lidt da kanten af hendes pergament kom lidt for tæt på det og var hurtigt færdig med at skrive "Wheaton eller Parsons?" spurgte han og mente selv det var ret tydeligt han talte om to af de kilder, der kunne bruges til at uddybe på brugen og oprindelsen til eliksiren.

[Rhae Vablatsky]

Pennen gav sig krattende under det lidt for hårde pres, Rhae havde det med at udsætte den for. Hun tænkte dog ikke meget over, at hans bevægede sig mere lydløst over papiret, eller om hun måske skulle gøre det anderledes.

"Hm?" Hun så op på grævlingen og hævede brynene let. "Hvad?"

[Anton Day Harlow]

Antons pen stoppede over pergamentet og han så op. Et øjeblik så hun uforstående ud "Wheaton eller Parsons?" gentog han, men fortsatte denne gang. Måske havde han glemt at uddybe. Det skete ind i mellem når han mente noget var åbenlyst "Som primær kilde. Det har ret stor betydning hvem vi vælger, for de er ikke ligefrem enige."

[Rhae Vablatsky]

Rhae var ikke enig i, at det havde så stor betydning. Måske var de uenige, men et godt spin på en opgave kunne gøre dem begge lige velegnede. Derfor trak hun også bare på skuldrene.

"Lad os tage Wheaton," besluttede hun, selvom hun var ret ligeglad. Men Wheaton lød helt klart sjovest og desuden havde hendes W altid været flottere end hendes P.

[Anton Day Harlow]

Antons bryn krøb sammen over næseryggen og der gik et øjeblik før han accepterede med et nik. Rhaes valg virkede mere tilfældigt, end fordi hun reelt set havde en begrundet præference og det strøg ham lidt mod hårene "Okay.. Wheaton." pennespidsen blev dyppet et par gange ekstra før han alligevel ikke kunne lade være at udfordre valget "Hvorfor ham?" nysgerrigheden havde alligevel vundet og han så afventende på hende.