Pladask

[Teddy Lupin]

Teddys bryn krøllede sig lidt sammen. Alt hev og trak i ham, for at sige eller gøre et eller andet, der kunne rette en smule op på hans tidligere, idiotiske handling. Men intet lod til at mildne hende, og han kunne jo et eller andet sted, godt forstå hende.

Samtidig syntes han ikke det var helt fair. Det var hans skyld og han var virkelig villig til at gøre det godt igen, men han havde lavet så meget rav i den, at han ikke engang kunne få en chance.

"Selvfølgelig. Undskyld. Jeg skal nok..." Han vinkede halvt, men fortrød inden bevægelsen var færdig. Menneskerne der før havde stået omkring dem var da også smuttet videre. De fleste i hvert fald. Og måske var det bedst for alle parter at han tog et vink med en vognstang, og pillede af.

Så han vendte om på hælen og så kun tilbage enkelte gange.
__________

Mødet med den amerikanske heks blev dog hængende i hans tanker. Måske havde han kun givet hende endnu et ubehagelig oplevelse? Det fortjente hun virkelig ikke, og uanset hvad hun mente, så følte han stadig han skyldte hende et eller andet.

Ikke meget mere end et par gader henne og cirka ti minutter efter mødet, tog han en beslutning. I en gadekrog erstattede han turkise lokker med røde krøller, skruede op for fregnerne og gemte munden bag et fuldskæg. Skuldrene blev bredere, og den genkendelige jakke han havde haft på, gemte han bag en skraldespand.

Det var ny mand der trådte ud fra gadekrogen igen, og han havde alle intentioner om, at gøre alt hvad han kunne for at gøre noget godt for den yngre heks. Eller måske i virkeligheden bare rense sin egen samvittighed...

Og der gik ikke længe før han fandt hende igen. På afstand fulgte han efter hende, indtil hun forsvandt ind i en forretning. Teddy fulgte med, men diskret.

[Amber W. Jones]

Amber var på jagt efter et par nye vinterstøvler og hun havde stået et stykke tid og beundret en model i vinduet, før hun tog sig sammen og gik derind.

Hun tænkte ikke meget over at en anden kom ind i den lille butik efter hende. Hun var allerede på vej hen til ekspedienten for at bede om at prøve modellen på.

[Teddy Lupin]

Teddy gav sig til at ligne en der kiggede på noget i forretningen. Men opmærksomheden var diskret rettet mod amerikaneren, så han så ikke voldsomt investeret ud i det par damesko han stod med. Hvad så nu?

Uden en egentlig plan, og stadig med en sko i hænderne gik han over mod heksen der sad og prøvede støvler.

"Undskyld, men arbejder du ikke på natteravnen?" Bød han høfligt ind.

[Amber W. Jones]

Amber så op. Butikken var lille, som langt de fleste i det snoede stræde, og manden, der stod tæt på og så ned på hende virkede bekendt. Hun vidste dog ikke helt hvordan, så hun skød det hen til at han måtte være en tidligere kunde. Hun trak på skuldrene.

"For næsten et år siden," svarede hun. "Og kun kortvarigt. Hvorfor?"

[Teddy Lupin]

Teddy havde ikke været på Natteravnen siden dén aften og anede faktisk ikke, at hun ikke længere arbejdede der. Men alt taget i betragtning gav det måske god mening.

"Ah, jamen jeg syntes nok jeg havde set dig før. Hvad laver du så nu?"

[Amber W. Jones]

Han svarede ikke. Amber var i besiddelse af en sund skepsis, ud over at have været gift med Jesse Jones i over et år og være bevidst om, at det kunne medføre uønsket interesse. Derudover havde hun lige mødt gerningsmanden bag hendes overgreb og det var langt fra glemt.

Så hun smilede falskt og overvejede udgangene og hvor langt der var til den nærmeste pejs.

"Ikke det store," løj hun. "Burde jeg kende dig?"

[Teddy Lupin]

Teddy anede ingen uråd. Han havde ikke den fjerneste anelse om, hvilke tanker der gik igennem heksens hoved, og han fortsatte bare med at smile venligt.

“Nej, undskyld. Jeg syntes bare du så bekendt ud.” Han stak en hilsende hånd frem. “Philip Walker,” præsenterede han sig selv.

[Amber W. Jones]

Teddy var ikke en kvinde, havde aldrig været inde i hovedet på en og vidste naturligt nok ikke hvordan langt de fleste havde antennerne ude efter potentielle farer fra mænd. Især mænd, der smilede, opførte sig som om de kendte en og tilfældigt befandt sig samme steder som man var alene. Amber var især opmærksom lige nu og hun stolede ikke det fjerneste på Philip Walker.

Derfor fik han også blot et let nik, som hun ignorerede hans hånd, ligesom han havde ignoreret hendes spørgsmål. "Du må have en god dag, Mr. Walker," svarede hun høfligt, men heller ikke i en invitation til spørgsmål.

[Teddy Lupin]

Smilet svandt en smule, og han fornemmede et hint af den kølighed han havde oplevet fra hende tidligere. Han havde gjort noget dumt igen. Åbenbart. For filan!

"Øh, ja. Jo. I lige måde," den udstrakte hånd trak sig akavet til et sted i nakken, før den faldt ned langs hans side igen. Hvordan skulle han nogensinde gøre det godt igen, når han ikke kunne finde ud af, hvad han blev ved med at gøre forkert?

Han pegede gestikulerede forsigtigt mod støvlerne, "hvis de er tunge kan jeg hjælpe med at bære dem til nærmeste pejs?" Forslog han, og indså lidt for sent, hvor underligt et tilbud det var, at få af en fremmede.

[Amber W. Jones]

Ambers creep-alert var gået totalt i selvsving over manden og hendes smil stivnede over hans tilbud. Hun klarede halsen og fik hurtigt regnet sig frem til omtrent hvor lang tid det ville tage at komme hen til Kayfer og Oranie Sinistra-Jones's lejlighed, som var det nærmeste sted hun kunne finde på, hvor han ikke kunne følge efter hende, uden at komme i problemer.

"Nej tak," svarede hun, en smule stift, selvom hun prøvede på at bevare den høflige tone.

[Teddy Lupin]

Hvad Teddy ikke ville give for en tidsvender... Hendes rektion var nok hvad han burde forvente, og hvis idéen før havde været en smule på vippen, så var den da faldet helt til jorden nu.

"Nej, undskyld. Klart." Det var en tåkrummende dum idé han havde fået. Og det blev med et lidt forhastet nik, at han søgte mod forretningens udgang.

[Amber W. Jones]

Amber stolede ikke på ham. Heller ikke på at han var gået, rigtig.

Hun købte ikke støvlerne, men gik snart ud af butikken og halvløb over gaden og ind til @oranies lejlighed, hvor hun Kayfer var hjemme, men der trods alt var trygt.

Hun var heller ikke sikker på at de to sammenstød ingen sammenhæng havde.

Lukket