På tærsklen (efterårsbryllup)

[Phaedra Fudge]

Phaedra befandt sig i et af værelserne af den imponerende ejendom, men var ikke omringet af et invasivt brudefølge. I stedet havde hun taget det hele i eget tempo hele morgenen og havde endda hjulpet sig selv i kjolen med hjælp fra en besværgelse der, i det mindste, kunne formå at lukke knapperne ved ryggen.

Der var ikke længe til ceremonien skulle forestå, men det var først godt en time før, at hun begyndte at tvinge sig selv til at trække vejret langsommere. Det blev sværere og sværere at forholde sig roligt, men selv nerverne havde hun taget højde for. Det var derfor hun havde inviteret en nær veninde fra skoletiden, Lucia Vixen , til at møde hende og klargøre de sidste detaljer. Det kunne være en velkommen distraktion. Og et behageligt gensyn.

"Kom ind," Hun rejste sig fra stolen foran det fintskårne sminkebord, så snart det bankede på døren.

[Lucia Vixen]

19. september 2027

Lucia havde været i et stadie af undren lige siden, at hun havde modtaget invitationen til Phaedra’s bryllup. Og travl som hun jo var for tiden med det nye arbejde, at flytte ind på Hogwarts (for anden gang) og livets stradbasser, så havde hun ikke læst længere end ‘bryllupsinvitation’ og datoen.

Phaedra var en god veninde fra Hogwarts, dog ikke en som Lucia havde hørt fra for nylig. Naturligvis ville hun deltage i hendes bryllup.

Hun var derfor mødt op som aftalt, ankommet til den store, blændende ejendom, hvor hun formodede at brylluppet skulle tage form.

Den spinkle, fine hånd rakte sig frem og bankede to faste slag mod døren. Ved lyden af venindens stemme smilede Lucia mildt og skubbede døren ind.

“Phae.”, lød der i et varmt suk, som hun slog armene ud.

[Phaedra Fudge]

"Lulu," Phaedras stemme blev blødere end hun selv havde hørt den længe, før hun gik veninden i møde og lagde armene omkring hende. Kjolen kom lidt i vejen grundet tyllets omfang, men hun formåede alligevel at holde veninden temmelig tæt i omfavnelsen. Hun havde virkelig været savnet.

"Det er så godt at se dig," Lød det fra hende, før hun skabte lidt afstand mellem dem igen. "Jeg er så glad for at du ville komme." Hun smilede fortrøstningsfuldt til den kønne heks, og nerverne omkring hele ceremonien og dét at skulle lænkes til en mand, gled i baggrunden.

[Lucia Vixen]

Hendes stemme passede med erindringen. Erindringen om en tid på Hogwarts, iført grønne og grå uniformer, snuderne var stukket lidt for langt frem og bekymringer ikke var en realitet. Lucia savnede de dage.

"Jeg har savnet dig.", udtrykte hun mildt mod Phae's øre i krammet. Lucia tillod kroppen at knuge sig i nogle sekunder. Det var trygt og varmt, på trods af den slanke krop hun knugede sig ind til.

Så slap hun atter og tillagde et skridts afstand. Hun skuede ned af veninden, så op på hendes øjne igen. "Selvfølgelig kommer jeg. Du ved godt, at du kan regne med mig."

"Jeg havde ikke regnet med det her. Et bryllup... dig... og om forladelse, men dén mand. Hvorfor, Phae?", hun måtte jo spørge. Elefanten i rummet. Hun havde hun hørt rygter om denne Fudge, men gode var de næppe. Og Lucia var beskyttende, frem for alt.

[Phaedra Fudge]

Engang havde det virket meget mere simpelt. Phaedra havde været forlovet, men havde også haft rådighedsrum i sin uddannelse under og efter Hogwarts. Brylluppet var trods alt blevet rykket til efter hun havde gennemgået sin lærlingeposition i ministeriet, og dernæst var hendes forlovede gået bort. Kort før brylluppet. På en paradoksal måde havde hun været mest fri, dengang hun var forlovet. 'Friheden' ved ikke at være bundet af en forlovelse i nogle år, havde fået hende til at føle sig mere... fanget af sin status.

Konfrontationen var forventet, og måske blødt lidt op af krammet der havde fundet sted sekunder forinden med veninden. Hun vidste at hendes kommende mand ikke ligefrem var... altså, han var på 'bæst-listen' hos ministeriet nu.

"Han er en Fudge. God familie," Var hendes umiddelbare, henkastede svar.

[Lucia Vixen]

Lucia havde lagt låg på den frustration, der åbentlyst ville være hos enhver der havde Phaedra kær. Manden hun giftede sig med var ikke just .. ideel.

"En god familie er vigtig.", måtte Lucia medgive. "Men det betyder bestemt ikke alt. Hvordan.. hvorfor? ", hun kløvede i ordene og tog sig til panden. "Jeg ved godt at altid har søgt mod det udfordrende, men det her? Du binder dig til manden resten af livet."

[Phaedra Fudge]

Phae havde forventet reaktionen fra de veninder der havde kendt hende i årevis. Hun forsøgte dog at virke upåvirket over Lucias ord, som hun dumpede ned på stolen foran sminkebordet og gjorde et lille vift med hånden i anmodning om at Lucia kunne tage plads på den blødt-polstrede bænk tæt på.

"Jeg kan ikke forblive ugift," Hun vendte ansigtet mod sit eget spejlbillede, så håret kunne rettes lidt på. "Jeg har mistet ét kommende ægteskab. Reginald Fudge tilbyder mig sikkerhed, uanset hvad han så er."

[Lucia Vixen]

Lucia måtte himle med øjnene til sidst. Ja, hun vidste godt hvad Phae mente med sikkerheden. Den der latterlig varme, vanedannende sikkerhed. Lucia var selv forfalden til den, selvom hun prøvede at vige uden om og være en selvsikker, uafhængig kvinde.

I stedet for at besvare med noget spydigt, kørte hun fingerspidserne op i håret og mærkede efter om alt sad som det nu skulle.
Dernæst vandrede hun hen for at tage plads på bænken. "Uanset er jeg glad for at du har inviteret mig.", måtte hun dog indrømme.

[Phaedra Fudge]

Kunne Phaedra havde gjort det anderledes, havde hendes liv ikke set sådan her ud. Hendes familie var streng, og hun ville blive frakastet den, hvis hun ikke blev gift ligesom sin lillesøster, mor og alle andre kvinder i den nærmeste familie var blevet. Arrangerede forlovelser var normalt i slægten. Alt andet, var uacceptabelt.

"Og jeg er glad for at du kom," Lød det fra Phaedra uden nogen form for skråsikkerhed. Hun satte pris på at veninden kom til fejringen, uanset hvad hun måtte tænke. "Det er for længe siden, så jeg ville gerne nå at indhente noget af det forsømte før ceremonien. Fortæl mig alt. Hvordan går det på skolen?"