Sensommeraften

[Kala Patil-Fawley]

Man skulle tro, at det at være professionel quidditchspiller ville gøre Kala i stand til at tage turen op ad trapperne til lejligheden. Det viste sig dog ikke at være tilfældet, især ikke efter en hel dags træning og en lille runde for sjov med Kiaan Patil-Fawley, som tumlede ind i lejligheden bag hende.

"Og du fortæller mig, at jeg selv foreslog, at vi tog en runde mere?" spurgte hun, selvom hun godt vidste, at det var tilfældet. Lige nu virkede det dog som det rene vanvid. Så meget, at hun slet ikke tænkte over, at hun endnu ikke havde fortalt ham, hvem hun boede sammen med.

[Kiaan Patil-Fawley]

"Jeg siger ikke at jeg ikke også opfordrede til det." lød det muntre svar bag hende. Kiaan lagde ikke skjul på at han fandt det mere end en smule underholdende at se hende trække sin tydeligt ømme krop op af trapperne, mens han selv gik roligt bag hende. Den træning hun havde haft før de havde haft deres møde og egen runde på banen, måtte have trukket tænder ud.

"Jeg måtte jo se om forandringen i træning har gjort en forskel, ikke? Måske endda få opsnappet et par gode tips undervejs." Han havde stadig et muntert smil på læberne, mens han så sig en gang omkring i lejligheden. Kala havde haft tid til at flytte ordentligt ind, og det var første gang Kiaan selv fik set hendes nye hjem. "Det har du ellers skuldret godt, Kal." komplimenterede han med et skævt smil.

[Kala Patil-Fawley]

Kala slap et muntert fnys. Om træningen havde gjort en positiv forskel, vidste hun endnu ikke. Faktisk kunne hun ikke huske, hvornår hun ikke havde følt sig, som havde baskerne været efter hende med battet, når hun var drattet omkuld derhjemme.

"Altså, jeg har kun bidraget til mit eget værelse. Alt andet var her, da jeg flyttede ind," rettede hun ham med et skævt smil.

[Kiaan Patil-Fawley]

"Det forklarer den gode indredning." kom det drillende svar, understreget af at lige så drillende smil, mens Kiaan fortsatte sin lille gang rundt i stuen. Hvem Kala end boede sammen med måtte leve et spændende liv. Uden at være en ekspert på noget af det, var Kiaan i hvert fald sikker på at se genstande og souvenirer fra flere steder rundt omkring i verden.

"Well, din roommate har god smag, må man da indrømme." Han afsluttede sin runde og sluttede sig til Kala, så han kunne dumpe ned at halvt sidde, halvt ligge ved siden af hende. "Er det her så planen foreløbig? Blive liggende her til du kan bevæge dig igen?" Spørgsmålet blev fulgt af en sigende prikkende pegefinger på hendes ene lår, uden at smilet fortog sig.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fnøs, selvom lyden var mere munter end affærdigende. Hun var ret sikker på, at Ronan gik nogenlunde lige så meget op i indretningen, som hun selv gjorde. Og det var ikke ret meget.

“Ja, det tænker jeg,” svarede hun og slap en munter lyd. “Selvom det nok ikke bliver lige foreløbigt.” Hun sank lidt dybere ned i en efterhånden mere liggende end siddende stilling.

“Men vi har øl og sodavand på køl og kaffe i skabet, så det går nok.”

[Kiaan Patil-Fawley]

"Det lyder som mit cue." konstaterede han med et kækt smil på læberne, og med en svingende bevægelse med fødderne fik han skubbet sig selv op fra sofaen og begav sig ud mod køkkenet. Han havde ingen forestillinger om at han ikke kunne føle sig som hjemme i Kalas lejlighed.

"Skal du ha' noget med?" spurgte han, mens han åbnede køleskabet og tog en ølflaske til sig selv. "Din roommate har forhåbentligvis ikke noget herinde de vil savne." tilføjede han. Tonen var munter og ubekymret.

[Kala Patil-Fawley]

Det var først ved andet roommate, at det slog Kala, hvor længe der alligevel var gået, siden de sidst havde snakket. Eller nok nærmere, hvor meget der var sket siden. Så hun slap en dæmpet lyd.

“Nej, Ronan er rimelig cool med det,” svarede hun henkastet. Som havde det ikke været en gigantisk overraskelse lige pludselig at stå over for ham igen.

[Kiaan Patil-Fawley]

Det klirrede i flaskerne, før Kiaan lænede sig tilbage nok til at kunne se over mod Kala i sofaen, som enten ikke havde tænkt synderlig over den bombe hun havde sluppet, eller så bare var en god skuespiller.

"Ronan?" spurgte han. "Altså... Ronan-Ronan? Din eks-kæreste Ronan?" Kala havde strengt talt ikke svaret på hans spørgsmål om hun skulle have noget med, så han tog beslutningen selv, og da han begav sig over til hende igen havde han to øl i hånden. Han rakte hende den ene med ansigtet lagt nysgerrigt på skrå. "Der er vist noget du ikke har delt, Kals! Nu må du berette." Læberne bredte sig i et investeret smil.

[Kala Patil-Fawley]

Drikkevarerne var helt gledet forbi Kalas opmærksomhed ved siden af tyngden af det, hun havde at fortælle. Tandsmilet ved Kiaans spørgsmål var da også i sig selv et svar, selvom hun knyttede ord til.

“Well. Jeg flyttede bare ind og så ... var han her.” Hun fejede lidt af det mørke hår bag øret. Og hun så da også begejstret ud, da hun fortsatte, trods den lidt tøvende formulering.

“Vi, øhm, ja … vi er fundet sammen igen.”

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaans smil havde klart opfordret til mere, da Kala kun så ud til at have givet et halvvejs svar. Heldigvis færdiggjorde hun sin forklaring med spørgsmålet han egentlig havde stillet uden ord, og man kunne ikke nægte for at Kiaans ansigt lyste op i et smil.

"Ej hvor fedt, Kal. Tillykke med jer." Han placerede den ene øl i hendes hånd og klinkede sin egen flaske mod hendes. "Det kan man da kalde skæbnen, I guess. Og jeg kunne nu også altid godt lide Ronan." Det var der vist ingen skam i at sige, når nu de var fundet sammen igen. Den slags holdt man tand for tunge om efter et brud, men han havde altid fundet Ronan interessant.
Han gav Kala et lille dask i armen. "Så hvornår havde du tænkt at fortælle din yndlingsbror om dit 'nye' forhold?" spurgte han drillende, og tog en tår af sin øl.

[Kala Patil-Fawley]

Kala stødte flasken blødt mod hans, et skævt smil om hendes læber. Hun vidste ikke, om hun burde sige tak, men hvis hun gjorde det, blev det vist til ørnen, der fik hendes mave til at summe.

"Yeah. Kender følelsen," svarede hun med et grin og blinkede til ham, før hun tog en tår og lænede sig lidt tilbage. Hun trak på skuldrene og gjorde, hvad hun gjorde bedst. Snoede sig uden om et svar med en joke.

"Jeg troede, du havde set bannerne, ballonerne og reklamerne derude."

[Kiaan Patil-Fawley]

Et tørt grin forlod hans læber mens Kiaan gjorde Kala kunsten efter, og satte sig godt til rette i sofaen.

"Her troede jeg at ballonerne og bannerne var for at fejre din kære brors besøg." svarede han tilbage, fuldt bevidst om at hun undveg hans spørgsmål, men legede alligevel med. Det havde vel også været akavet nok for hende uden også at skulle informere familien om det.
"Men bare rolig. Jeg kan godt holde munden lukket, hvis du vil holde lav profil om jer." Han demonstrerede ved at lave en lynlås-bevægelse over læberne, kun for at lyne den op igen så han kunne tage endnu en tår øl. "Hvad render han så rundt og laver?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala overvejede det rent faktisk og nåede ikke at forsikre Kiaan om, at hun ikke havde noget behov for at holde lav profil, når det kom til hende og Ronan, før han var videre. Hun tog derfor en tår øl, mens han talte igen og trak på den ene skulder.

"Han er i lære som forbandelsesbryder," svarede hun og skøjtede et skridt tilbage. "Og det er altså ikke, fordi jeg vil holde noget hemmeligt eller sådan. Jeg er virkelig glad for ham. Det må folk gerne vide. Jeg troede bare, du så os til lughnasadh. Men du havde måske for travlt med din date?"

[Kiaan Patil-Fawley]

En imponeret mine gled over Kiaans ansigt, og han gav et tavst nik fra sig. Forbandelsesbryder. Det var alligevel ret fedt. Og helt klart en tjans han kunne forestille sig Ronan i.

Minen ændrede sig til en halvvejs grimasse da Kala bragte lughnasadh op, og han druknede den følgende tavshed med endnu en mundfuld øl før han svarede.
"Jeg ved ikke om man kunne kalde det en date, per se. Men joh, jeg var nok lidt for... distraheret." indrømmede han. Det havde ikke ligefrem været det fedeste møde med Cora Greengrass den aften. Han trak i et lille spydigt smil. "Piger er besværlige. Er du klar over det?"

[Kala Patil-Fawley]

Brynene forblev let hævede. Kiaan var ikke typen, der bare slæbte piger med hjem og Kala havde ikke for alvor set ham sammen med nogen, siden ham og Virginia Slughorn var gået fra hinanden. I hvert fald ikke, før lughnasadh.

"Nogle mere end andre," svarede hun med et træk på skuldrene. "Ligesom fyre." Hun lænede sig lidt tilbage.

"Men du har altid godt kunne lide de besværlige af dem." Ørnen havde i hvert fald heller ikke virket som en dans på roser.