Hver sin dresscode

[Amber W. Jones]

De skulle afsted til høstfesten for andet år i træk og Ambers mave summede behageligt over gentagelsen. Sidste år havde de fundet hinanden som mand og hustru i deres ægteskab og over det sidste år havde de fundet hinanden mere og mere. Det havde ikke været let, men de var der og det var meget tilfredsstillende.

Hun havde sørget for en krans til dem begge to, rådført sig med hvad Jesse Jones skulle have på og matchet kransen til det. Hun havde også en af sine nyere kjoler på, der gik halvt ned over hendes lægge og hverken havde en dyb udskæring, bar mave eller ryg eller sad meget tæt. Generelt burde den følge reglerne helt, men den havde ikke været gennem godkendelsen endnu, så hun fik det efterhånden velkendte lille pang af behagelig nervøsitet, da hun kom ud til ham i stuen med den på og de to blomsterkranse i hænderne.

"Så...?"

[Jesse Jones]

Jesse vendte sig ved Ambers ene, afventende ord, allerede selv klar i lyse bukser, skjorte og vest, der formåede at de mere afslappet ud, end det mørke han ellers oftest gik i til hverdag "Så.." gentog han hende, uden den spørgende tone og gik afslappet nærmere, mens blikket granskede hendes påklædning.

Han stoppede et skridt eller to fra hende, lod blikket løbe op over hende, før han løftede den ene hånd og med pegefingeren gjorde en sigende bevægelse, for at få hende til at dreje en omgang om sig selv.

[Amber W. Jones]

Ambers mellemgulv tumlede en lille omgang mere over tonefaldet og blikket. Hun havde det altid lidt som om han klædte hende af med øjnene under inspektionen, ironisk nok. Ved den lille, velkendte fingerbevægelse, drejede hun langsomt rundt om sig selv for ham og rankede sig lidt i processen.

Hun smilede, da de var ansigt til ansigt igen og rakte den ene blomsterkrans frem til ham med et glimt i de lyse øjne.

[Jesse Jones]

Jesses blik gled ned over hende igen mens hun drejede om sin egen akse og da hun igen stod med front til ham, lå der allerede et lille smil på hans læber. Blikket faldt til blomsterkransen hun rakte frem og han hævede et bryn lidt, mens det trak yderligere i hans mundvige. Han tog den ikke fra hende, men bøjede sig i stedet så hun kunne give ham den på - nøjagtigt som hun havde gjort året forinden.

Der var sket meget på det ene år, der føltes som både meget længere og alligevel var gået alt for hurtigt, og dagen føltes af mange grunde næsten mere vigtig, end deres bryllupsdag. Det var den følelse der sad i ham, mens han rettede sig lidt op og fangede hendes blik "Du er smuk." brummede han, både som kærlig kompliment og godkendelse af kjolen.

[Amber W. Jones]

Amber placerede blomsterkronen på Jesses hoved og tog også sin egen på. Hans godkendelse og kompliment udløste et varmt smil og hun strakte sig for at kysse ham på kinden.

"Det bliver en god dag," forsikrede hun. "Jeg skal ikke være lige så fuld som sidste år."

[Jesse Jones]

Jesse var i glimrende humør, måske af mange af de samme grunde som Amber og hans hænder fandt hendes sider, da hun lod læberne strejfe hans kind "Var du fuld sidste år?" spurgte han, et drillende glimt i de mørke øjne, mens han hævede det ene bryn lidt "Jeg må have valgt at huske andre ting."

[Amber W. Jones]

Amber var lige ved at himle med øjnene. Refleksen var der, før hun skyndte sig at blinke i stedet og rømmede sig let.

"Jeg var i hvertfald ikke ædru," konstaterede hun. "Men det ville være okay hvis aftenen endte på samme måde..."

[Jesse Jones]

Jesses smil voksede kun lidt og fik skægget til at sitre "Jeg tror procentdelen for helt ædru voksne er forholdsvis lille uanset." pointerede han tørt underholdt "Men ja.. det ville være mere end okay." blikket var varmt mens det hvilede i hendes. Han havde set frem til dagen, modsat de foregående år og hun var i høj grad, hvis ikke komplet, grunden til det "Jeg er klar til at gå.. hvis du ellers også har godkendt mig." tonen drillede lidt, men kysset han plantede mod hendes pande var ømt.

[Amber W. Jones]

Amber smilede meget tilfreds og varm om hjertet. Hun nikkede lidt, efter han havde kysset hende, og strøg begge håndflader ned langs hans skjorte, glattede den og satte lidt, ikke så hemmeligt, pris på hans fysik.

"Du er en meget flot mand," konstaterede hun. "Og meget godkendt. Jeg skal bare lige have sandaler på."

Så det gik hun ud efter i gangen, før hun mødte ham ved pejsen.

[Jesse Jones]

Jesse slap en lille, underholdt lyd over komplimenten og slap hende med et lille nik. Da hun kom ind i stuen igen, stod han allerede ved pejsen med sin jakke over den ene arm og krukken med susepulver holdt frem mod hende "Lad os.. så vi ikke går glip af noget." brummede han med et smil og et afventende blik.

[Amber W. Jones]

Amber tog en håndfuld susepulver og smilede, før hun smed pulveret og trådte ind mellem de grønne flammer.

Snart efter gik de hånd i hånd ned af hovedgaden i Hogwarts og Amber strålede som en sol. Hun vidste ikke hvornår hun sidst havde været så glad.

[Jesse Jones]

Jesse havde aldrig rigtigt været typen, der gik hånd i hånd med nogen, puttede eller var romantisk. Amber var dog langtfra den eneste der havde rykket grænser og han følte sig ganske godt tilpas som de gik ned ad de pyntede gader i Hogsmeade "Så.. hvad har du lyst til først? Eller skal vi bare tulle rundt og suge stemningen for nu?"

[Amber W. Jones]

Amber var totalt typen til at holde i hånd og putte og hun nød begge dele med Jesse, som hun var dybt forelsket i. Hun havde til gengæld ingen præferencer på Lughnasadh-aktiviteter, men foreslog alligevel en.

"Hvad med at prøve kandisæblerne igen? Du var så sjov da du prøvede at spise et sidste år," drillede hun.

[Jesse Jones]

Jesse skar en lille grimasse, men smilet lå der stadig, lurende og fik de mørke øjne til at spille "De var vist mere din smag end min." han så sigende på hende "Få dig et skæg og prøv så at spise et af dem." brummede han afslappet, men søgte alligevel den rigtige bod med blikket og drejede i den retning.

[Amber W. Jones]

Amber fnes lidt og drejede blikket op på Jesse. "Bad du mig lige om at gro et skæg? Det skal du passe på med. Jeg er blevet meget bedre til at lystre uden at tænke."

Hendes øjne spillede muntert og hun gav hans hånd er klem. Hun var i virkeligheden ret stolt af det sidste faktum, men i dag var hun mere i drilsk humør.