Blomstret ballademager

[Freya Runcorn]

Freya så meget yndefuld ud til høstfesten, men det var alt sammen indbildning. Hun var ingen yndig, lille prinsesse. Hun var ude på sjov og helst masser af det. Bevæbnet med store, lyse øjne, snoede hun sig ind og ud i menneskemængden med en lille portion kærlighedseliksir fra Weasleys, dryppede den i uovervågede glas og følte sig som en anden amor. Det var ikke rigtig nok til at få nogen til at gøre noget farligt, men rigeligt til at skabe et vist niveau af kaos, hvis det ramte rigtigt (eller forkert). 

Hun havde netop dryppet et par dråber i et bæger, da hun opdagede at ejeren af det var Gideon Flint og stivnede lidt. Eliksiren forsvandt i skyggerne af kjolen.

[Gideon Flint]

Gideon havde netop nikket farvel til et forbipasserende medlem af fuldblodsklubben, da noget - eller nærmere nogen - trak i hans opmærksomhed. Man kunne næppe mærke vægtforskellen ved et par ekstra dråber i drikkebægeret, og Gidens opmærksomhed var nok også tilfangetaget af synet af det røde hår og de store øjne.

"Hvorfor ligner du et dådyr blændet af en lumosbesværgelse?" spurgte han med et sarkastisk smil, før bægret blev løftet mod læberne.

[Freya Runcorn]

Freya stirrede bare på ham, stivnet, imens det skete foran hende. Hun burde stoppe det, så ham løfte bægeret til læberne, vidste hvad effekten ville være.

Nærmest i slowmotion sprang hun frem, rakte hånden ud og slog bægeret ud af hans greb, for at forhindre det i at ske.

[Gideon Flint]

Overlæben havde kun lidt ramt kruskanten, da bægeret blev slået ud af hånden på ham. Overraskelsen var tydelig, men et stænk af noget næsten vredt gnistrede også frem i det første sekund, før han tæmmede det.

"Hvad i merlins navn laver du?" Kom det straks fra ham. Mørke øjne gled rundt og stødte på flere nysgerrige blikke fra hekse og troldmænd.

[Freya Runcorn]

Freyas hjerte hamrede, som hun stoppede op, rettede ryggen igen og så på Gideon. Hun trak vejret stødvis og svarede ikke med det samme, men blinkede et par gange.

"Der var... Noget i." Hun rømmede sig. "Jeg hældte noget i."

[Gideon Flint]

Øjnene ramlede tilbage mod heksen, tankerne flere gange havde vandret mod efter et bryllup der både havde efterladt ham med en hovedpine, ømme læber og en god mængde hormoner. "Hvad?" spurgte han, lige forurettet som overrasket.

Blikket flakkede mod glasset og den spildte væske mod gaden. "Du hældte hvad i, Runcorn?"

[Freya Runcorn]

Freyas blik flakkede og hun sank lidt sammen og lignede at hun forsøgte at forsvinde ned i jorden. Hendes hår matchede hårfarven og hun kunne næsten ikke være i det.

"Jeg vidste ikke at det var dig," forsikrede hun lavmælt. "Det var en joke sammen med... Men uhm... Kærlighedseliksir," hviskede hun og døde lidt indeni.

[Gideon Flint]

Gideon bemærkede farven i Freyas kinder, men hvor kær hun så ud var nok det sidste han bed mærke i lige nu. Øjnene klemte sig i - forarget over informationen hun gav ham. Kærlighedseliksir? Det måtte være derfor bægeret havde duftet så godt i sekundet han havde sat kanten mod læberne.

"Og hvem forsøger du lige at gøre forelsket i dig?" Lød det fra ham. Et sted i baghovedet dukkede spørgsmålstegn op til hvorfor hun havde slået kruset ud af hænderne på ham.

[Freya Runcorn]

Freya skrumpede i størrelse - eller det føltes i hvert fald sådan. Hun trak skuldrene helt op mod ørerne og overvejede seriøst at stikke af. Det gjorde hun dog ikke. Måske hvis det havde været alle andre end Gideon. Hans spørgsmål gjorde hende dog helt forarget og hendes bryn trak sig tæt sammen over det.

"Ikke nogen, sgu da," væltede det ud af hende. "Man bliver forelsket i den næste man ser på. Men kun en lille smule. Det er bare for sjov..."

Men tanken om at Gideon blev en lille smule forelsket i hende på grund af en eliksir, gav hende lidt ondt i maven. Hun kunne jo rent faktisk lide ham...

[Gideon Flint]

Skepsissen forsvandt ikke fra de nøddebrune øjne der betragtede og vejede den jævnaldrende pige ganske opmærksomt. Læberne blev presset en smule sammen, nærmest for at afgøre om kærlighedseliksiren overhovedet havde fået chancen for at stænke læberne. I så fald var denne sammenpresning nok det sidste han burde foretage sig.

Men intet skete. Fornemmelserne for Freya vedblev de samme, selvom han i virkeligheden også havde svært ved at sætte ord på dem. Snart rakte han en hånd frem mod hende.

"Hit med den."

[Freya Runcorn]

Freya bakkede instinktivt og rystede på hovedet. Hendes øjne var store og hun var slet ikke tilfreds med situationen. "Du skal ikke bruge den til noget," konstaterede hun.

"Desuden har jeg næsten intet tilbage."

[Gideon Flint]

Hånden trak sig ikke tilbage. I stedet bevægede han bare fingrende lidt i hentydning til at hun skulle give ham flakonen. Der blev rullet en gang med øjnene.

"Selvfølgelig skal jeg ikke bruge den," Pointerede han. "Den skal direkte i skraldespanden før du laver mere ravage."

[Freya Runcorn]

Freya tænkte sig ikke altid om. Og lige nu var et af de tidspunkter, hvor hun ikke gjorde. Hun rakte ganske vist ind i ærmet og trak flakonen frem, men inden han nåede at få fat på den trak hun proppen af, tømte den og sank.

Det gik op for hende hvor dumt det var sekundet efter, imens hun stirrede på Gideon. Men det var kun i det øjeblik panikken viste sig. Straks efter blev hendes blik helt ømt og udtrykket mere mildt end det havde været overfor ham siden... Nogensinde.

[Gideon Flint]

"Vent!" Gideons ord brød læbernes forsegling, men - for sent. Den kønne, viltre heks havde slugt flakonens indhold i én mundfuld. Chokeret betragtede han hende med store, brune øjne under krusende, mørke bryn. Og så ændrede hendes udtryk sig til noget han ikke havde set hos hende før. Noget der gjorde ham varm i kinderne.

"Kom her," Han greb ud efter hendes hår og ledte hende væk fra det befolkede område, og ned mod en mere privat krog. Problemløsende ideer gled ind og ud af det unge hoved, men han rationaliserede at det bedste var lige at få hende væk fra nysgerrige blikke indtil effekten foretog sig.

Hånden slap hendes, da de endelig stoppede op. "Hvad tænker du dog på?"

[Freya Runcorn]

Freya smilede dumt og lykkeligt. "Hvor skal vi hen?"

Hun lod glædeligt Gideon føre hende med og prøvede at flette fingre med ham. Meget romantisk.

Hans spørgsmål var knapt så romantisk, men det så hun bort fra. "Hm? Hvad? Tog du mig herhen så vi kunne være lidt alene? Du ser så pæn ud i dag." Hun rakte hånden frem mod ham for at stryge ham over kinden.