Blomstret

[Logan Filch]

"Her," Logan rakte Iris Burke et krus med saft fra en af boderne, før de fulgtes videre gennem gaden. Man måtte ganske vist gå et snegletempo når der var så mange mennesker, men det var vel pointen. Hekse og troldmænd i alle aldre med blomster i håret og friskt bagværk i hænderne fulgtes over brostenene. Nogen mod engen - andre mod boderne.

"Undgå øjenkontakt," Bemærkede han til veninden, da han spottede endnu en lille pige i en af boderne der sikkert havde sat sit syn på, med store dådyrøjne, at få ham til at købe en blomsterkrone og lade hende sætte den i håret på ham. Et smil trak i den ene mundvige. "Jeg bukker ikke under."

[Iris Burke]

Iris havde glædet sig til Lughnasadh, især til at snige sig væk med Willard Ollivander, men konfrontationen til brylluppet havde kastet en skygge over det og de havde ikke talt siden. Det sad som en lille knude i mellemgulvet, så hun var kun glad for at Logan var der til at distrahere hendes tanker og hun smilede da også, som hun tog imod kruset og rystede lidt på hovedet af ham.

"Jeg forstår ikke, hvorfor du er så meget imod det," svarede hun da også nærmest muntert, da de var kommet forbi boden med den lille pige. Blikket søgte op mod ham, en drillende gnist til stede i det. "Jeg er sikker på, at en blomsterkrone ville klæde dig."

[Logan Filch]

Logan var nu ikke så sikker. Der var skam fyre på gaden der rendte rundt med blomster i håret, men han havde sine ideer om hvad hans egen stolthed kunne klare. Skulderen lod sig puffe mod Iris', før et muntert fnys forlod ham.

"Du ved at mit ego ikke kan klare den slags." Selvironi var som regel kun noget han praktiserede omkring de nærmeste venner. Derfor virkede det naturligt omkring Iris. Nok var han selvfed sommetider, men han stod nu også ved det.

[Iris Burke]

Iris kendte Logan og mente ikke for alvor, at han var fjollet. Hun kom da også bare til at smile af ham nu og reagerede blot på puffet ved at kroge armen ind i hans.

"Du er helt sikkert mand nok til at bære det," svarede hun godmodigt og så op på ham med et glimrende blik. "Men de skal jo alligevel brændes om lidt, så det går nok."

[Logan Filch]

Da hendes arm smøg sig omkring hans, betød de at de måtte gå lidt tættere. Udtrykket i venindens blik, fremmanede en munter skepsis i hans eget. "Hvis jeg absolut skal have blomster i håret, er der en hel eng fyldt med dem," Pointerede han så.

"Så teknisk set sælger de vel bare noget man kan finde rundt om det næste gadehjørne."

[Iris Burke]

Iris havde ikke tænkt på det på dén måde og slap en munter lyd, mens hun gik sammen med Logan og lod blikket søge diskret rundt efter en bestemt grævling. "Det er selvfølgelig rigtigt nok," svarede hun og så tilbage op på vennen.

"Men så skal du jo også selv kunne flette en krans."

[Logan Filch]

Tandrækken blev blottet en gang over forslaget, før han rystede bestemt på hovedet. "Wauw, der er ikke noget jeg ikke hellere vil," Legede han med udtrykket. Selvom det ofte var nemt for ham ikke at kunne se over egen næsetip bemærkede han Iris' diskrete skæven.

"Op med næbet, Burke."

[Iris Burke]

Iris slap en munter lyd, men var lidt distraheret. Hendes kinder blev en anelse røde, da Logan bemærkede det og hun strammede grebet om hans arm lidt i beklagelse.

"Undskyld," svarede hun. "Jeg så bare efter Willard Ollivander. Du har ikke set ham, har du?"

[Logan Filch]

Logan kastede et blik over skulderen, men måtte snart smile beklagende til veninden. "Desværre. Der er så mange krøltopper, at det er svært at se den ene fra den anden," Konstaterede han. Den frie hånd klappede en gang over hendes.

"Hvad skete der egentlig?" Han havde ikke ønsket at grave for meget i det.

[Iris Burke]

Iris følte sig lidt ængstelig, men hun undlod at blive ved med at dreje nakken af led. Måske ville hun se ham, når hun nåede ned til bålet. Og hun nød faktisk også at gå sammen med Logan. Det var meget mere simpelt. Og hendes familie ville ikke hæve et bryn over det, hvilket var lidt frustrerende.

"Jeg ved det ikke," sagde hun, en lille, frustreret rynke mellem brynene. "Jeg tror, at han er sur over, at min familie ikke vil have, at vi er sammen. Men jeg ved virkelig ikke, hvad han tror, at der ville komme ud af, at jeg gjorde oprør..."

[Logan Filch]

Logan vidste hvad det indebar at være fra en sådan familie. Én hvor - hvis man satte tingene over styr - kunne det hele ramle sammen. Det var en kompleksitet der kunne være svær for alle der ikke var født ind i det, at forstå.

"Utroligt at det først viser sig at være et stort problem nu," Bemærkede Logan roligt og med en svag lyst til at fortælle Ollivander hvordan verden hang sammen. "Han skal nok komme til fornuft, hm?"

[Iris Burke]

Det havde lidt hele tiden været et problem, men det var eksploderet lidt op til sommerferien og Iris følte sig lidt håbløst til mode omkring det. Ved at sige noget, risikerede hun bare et direkte forbud.

"Det håber jeg," svarede hun, lidt håbløst, men prøvede at holde humøret højt. Til gengæld skiftede hun også emne.

"Hvad med dig? Ser du slet ikke nogen?"

[Logan Filch]

Situationen virkede kompliceret, men Logan havde ingen anden løsning i ærmet til Iris end netop råde hende til at vente og se. Fra hans synspunkt, var der trods alt ikke mange ting hun kunne gøre. I hvert fald ingen som hun burde, hvis det var Ollivander der havde et problem med hendes ophav.

Villigt lod han fokus glide over på sig selv. "Nah," svarede han, selvom han da var blevet småinteresseret i en pige fra årgangen under. "Det virker sgu for besværligt." Drillede han.

[Iris Burke]

Iris havde håbet på, at der ville være noget at fortælle, mest for at drage fokus væk fra sig selv, men hun kunne da heller ikke lade være med at smile lidt over svaret.

"Det er det måske også," medgav hun og sukkede dæmpet. "Men alternativet bliver også kedeligt i længden, ikke?"

[Logan Filch]

Dén skepsis der snart trak brynene blødt opad, var rimelig velovervejet. Logan ville gerne virke panderynkende over at skulle blive betragtet som kedelig i nóget henseende.

"Er det ikke lige omvendt?" spurgte han så, og tronede frem med et drillende, selvfedt smil. "Jeg har frit valg på alle hylder."