Duften af bøger

[Althea Roberts]

Althea synes det lød ganske primitivt, at skulle oplæres, uden først at have en formel uddannelse fra et universitet, men det var ikke første gang, at magikernes system forekom hende uendelig gammeldags. Decideret middelalderligt. Hun pointerede det ikke. Vidste hvornår hun kunne lufte sine holdninger frit og at nu ikke var dét tidspunkt.

I stedet rettede hun også selv ryggen og trak på skuldrene. "Lidt. Vi havde det der vejledning med vores overhoved og Altinius Rier spurgte også om det, men jeg er ikke helt sikker. Ikke noget i ministeriet, tror jeg..." De havde simpelthen for skiftende holdninger til mugglerfødte til at hun kunne bære det, helt.

[Corban Yaxley Jr.]

Corban lyttede opmærksomt. Personligt kunne han ikke helt relatere til ikke at vide præcis hvad man ville, eller bare have nogle muligheder klar. Han var dog langt fra fordømmende. For måneder tilbage havde han overvejet at blive auror, men måske lå der bare magt i pennen end i sværet. Om det så skulle vise sig at tilhøre Godric Gryffindor.

"Du behøver heldigvis ikke vide præcis hvad du vil, eller hvor, endnu." Kom det venligt fra ham.

[Althea Roberts]

Althea trak på skuldrene. "Måske ikke," konstaterede hun. "Men det er ikke normalt i min familie. Vi har ting vi stræber efter."

Selv hvis det efterstræbte var meget jordnært. "Du kan vel også bare leve af din families penge. Er I ikke rige?"

[Corban Yaxley Jr.]

"Det er også godt at have sig sine mål," Konstaterede Corban med endnu et smil, samt et selvbekræftende nik. Det var sommetider hårdt at have venner der ofte havde bedt ham lægge bøgerne for en stund. Venner der ikke inviterede ham til bestemte fester, fordi han var en vejleder og en 'stræber'.

Ved spørgsmålet, kløede han sig over hagen. "Jo..." Lød det trukkent fra ham. "Altså, jeg er ikke den ældstfødte søn, og... Jeg vil helst gerne selv gøre mig fortjent til mine penge." Især når en del af rigdommen var skrabet ind af Senior.

[Althea Roberts]

Altheas skuldre sank lidt ned over Corbans svar og hun smilede svagt. "Fornuftigt," svarede hun og mente det. "Selvstændighed er vigtigt, synes jeg. Jeg vil også tjene mine egne penge. Ikke at jeg har et valg, heller..."

Men det lød det heller ikke til at han havde, så måske var han ikke så svineheldig, som hun troede.

[Corban Yaxley Jr.]

Det var nok kutyme at man tog imod fordelene der fulgte med at være af en fornem fuldblodsfamilie, men Corban kunne kun nikke genkendende til Altheas bemærkninger om selvstændighed. Han havde dog et valg... Han kunne vel spørge familien om penge og hjælp, men samtidig ville han gerne på afstand af dem så snart han kunne.

"Får man bare tingene foræret er det vel næppe synderlig tilfredstillende," Kommenterede han. "Ligesom hvis... man bare fik udleveret alle eksamenssvarene."

[Cailean Morgaine]

[Althea Roberts]

Althea tog en hørlig indånding ved tanken om at få udleveret eksamenssvarene. Hun rystede på hovedet. "Det ville være vildt dumt," konstaterede hun. "Men der er nogen, der ville foretrække det."

Ret mange, ville hun egentlig vove at påstå. Måske ville mange også foretrække bare at have rige forældre, der kunne bane vejen for dem.

"Men sådan har du det ikke?"

[Corban Yaxley Jr.]

Corban havde bestemt sine ideer om hvem disse nogen kunne omkranse. Han rystede lidt misbilligende på hovedet ved tanken. "Nej," svarede han dernæst til hendes spørgsmål. "Som vejleder bør man være et godt eksempel." Det lød som om Althea heller ikke rynkede på næsen over det akademiske.

"Selvom... Ja, det er ikke altid nemt. Især ikke når man skal trække point fra nære venner." Og en gang imellem havde han da ladet dem løbe afsted med det.

[Althea Roberts]

Althea ville ønske hun var blevet vejleder, men hun måtte se langt efter titlen og kunne kun nikke til Corbans svar, fordi det lød rigtigt nok.

"Den del må være svær. Men man skal vel bare være retfærdig?"

[Corban Yaxley Jr.]

Smilet hang stadig blidt over læberne, selvom ordet 'bare' fik det til at lyde langt nemmere end det egentlig var. Han nikkede dog.

"Ja, naturligvis," svarede han selvfølgeligt og med et venligt udtryk i øjnene. Han havde næsten glemt bogen som stadig balancerede mellem dem.

"Det er meget ansvar."

[Althea Roberts]

Althea nikkede sin enighed. Det måtte det være. Hun rynkede panden en smule.

"Men også en anerkendelse. Man får jo posten fordi nogen mener man kan administrere den. Selvom det nok også hjælper med kontakter..."

Hun rømmede sig. "Ikke at jeg siger du ikke fortjener det..."

[Corban Yaxley Jr.]

Corban ville være naiv, hvis han ikke havde haft en mistanke om at vejledertitlen kunne have haft en blot en knivspids med hans slægt at gøre. Smilet falmede kun en smule, før han rystede på hovedet.

"Det hjælper helt klart," Bemærkede han rationelt. "Men alle kan gøre sig fortjent til det. Selvom nogen nok må... altså, kæmpe mere. Jeg er ikke blind for mit privilegie." Smilet krusede lidt igen, før øjnene skimmede næste side.

[Althea Roberts]

Althea var ikke sikker på at hun troede på det. Hun havde arbejdet mindst så hårdt som alle på årgangen, hun hjalp hvor hun kunne og sled i det. Hun synes hun havde fortjent den post, men hvor mange mugglerfødte lykkedes lige med det? Systemet var ikke retfærdigt. Hun åndede dog bare langsomt ud og trak på skuldrene som svar.

Så læste hun videre, ukoncentreret. Lidt senere løftede hun hovedet igen.

"Tror du virkelig det kan lykkes for alle...?"

[Corban Yaxley Jr.]

Corban slugte ikke ordene nær så godt som han ville have kunne hvis han var alene. Naturligvis havde han også andre bekymringer at forholde sig til dér, men samtalen nu fik ham da til at stille visse spørgsmål som mange priviligerede fuldblodsbørn kunne have en tendens til at begrave.

Hendes spørgsmål, trak hans blik op fra siden igen. Øjnene mødte hendes.

"Jeg håber... Det ville kun være retfærdigt."