Et forsigtigt smil

[Virginia Slughorn]

Der var ingen tvivl om, at Avery-Buchanan-brylluppet var årets begivenhed. Omkring hende talte, morede sig og dansede hekse og troldmænd. Ginny havde selvfølgelig både danset en dans eller tre og været ude at socialisere, men for nu havde hun trukket sig tilbage til sin plads og tog en pause bag en bog.

Hvad der fik hende til at hæve blikket, kunne hun ikke forklare. Men pludselig hvilede det på Kiaan Patil-Fawley, der så lige tilbage på hende. Det gav et underligt sug, men hun holdt sig ikke for god til at sende ham et mildt smil over bogen.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan var lige så lidt sikker på, hvad det var, der havde fået ham til at vended blikket i præcis dén retning på dét tidspunkt, som fik det til at mødes med Ginnys. Måske var det fordi han havde lagt mærke til at hun havde placeret sig selv lige dér få minutter forinden. Hvad det end var, efterlod det et blødt sug i ham da de så på hinanden, og han trak forsigtigt på smilebåndet og gav et anerkendende nik som svar på hendes smil.

Under omstændighederne burde det måske være dét. Alligevel begyndte han at bevæge sig forbi mængden for at komme frem til hende, hvor han rømmede sig.
"Hey, Gin." hilste han med et lille blødt drag om munden, før han tog plads på en stol ved siden af hendes. Det overraskede ham slet ikke at hun havde taget en bog med sig til festen. "God fest, hvad?"

[Virginia Slughorn]

Siden deres brud havde skæbnen budt på adskillige sammenstød. Sådan var det, når man gik på samme skole. Men Ginny kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde set ham uden for slottet eller Hogsmeade. Og hun var ikke helt upåvirket af hverken dét eller hvordan han nu kom hen og satte sig.

"Virkelig," svarede hun, ikke den mindste smule sarkastisk. "Her er virkelig smukt."

[Kiaan Patil-Fawley]

"Intet mindre ville være godt nok." svarede han med en antydning af et grin i sit tonefald, selv om det aldrig rigtig brød frem på hans læber. Det var længe siden han og Ginny havde haft en rigtig samtale. Sikkert ikke, siden deres brud. Det var ikke fordi han som sådan undgik hende - det ville alligevel være svært, når de gik på samme skole og spillede mod hinanden når Slytherin og Ravenclaw spillede Quidditch mod hinanden. Men der var bare noget mærkeligt ved at tale med sin eks igen, selv om deres brud sådan set havde været fredeligt.

Og så var der selvfølgelig dét, at Ginny var pyntet op til anledningen. Han ville lyve, hvis han sagde at hans blik ikke dvælede en smule ved hende, selv om at han forsøgte at skjule det. Det ville være mærkeligt hvis han kommenterede på det, ville det ikke?
"Er du kommet alene?" spurgte han i stedet.

[Virginia Slughorn]

Et lille smil spirede ved bemærkningen. Det lød uden tvivl til at være sandt, selvom Ginny kendte ikke hverken bruden eller gommen særlig godt, selvom hendes storebror havde delt årgang med sidstnævnte. Og så var der selvfølgelig det faktum, at hendes moster Hortensia var blevet gift med hans morbror. Men sådan kunne alle fuldblodsslægterne føres tilbage til hinanden på den ene eller anden måde.

Hun lukkede bogen lidt i værdigede ham sin fulde opmærksomhed. Kunne ikke helt undlade at dvæle ved hans mere polerede udtryk, der passede sig godt til arrangementet.

"Jeg er her med min familie," svarede hun blot, i stedet for hverken at indrømme at hun ikke havde en date eller at lyve sig udenom i et barnagtigt forsøg på at vække jalousi. Det ville uden tvivl sikkert heller ikke kunne lade sig gøre.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan vidste faktisk ikke meget om de relationer som havde gjort at Ginny var inviteret til brylluppet, men formodede at deres familier havde én eller anden forbindelse. Sådan var det som regel med fuldblodsslægterne. For hans eget vedkommende havde det nok været hans forbindelse til Alissa som havde sikret ham invitationen. Han havde i hvert fald været den eneste i familien som havde fået én.

"Fedt nok." svarede han hende med et lille drag på smilebåndet. Han vidste ikke helt om han skulle være glad for det eller ej. På den ene side undede han Ginny at tage nogen med sig til sådan et event, men samtidig var tanken på hvis hun havde haft en date med sig alligevel nok til at få en klump til at samle sig i maven på ham. "Jeg er selv kommet alene." indrømmede han med et skævt smil og en skuldertrækning.

[Virginia Slughorn]

Ginny var ikke helt sikker på, hvad tilføjelsen skyldtes. Måske troede Kiaan, at hun ikke havde haft nogen at følges med, så han måske understregede det, så hun ikke ville have det dårligt med sig selv? Eller måske var han glad for, at de begge var kommet alene?

Mulighederne væltede rundt i hendes tanker i løbet af få sekunder, mens hun så ind i alt for velkendte, mørke øjne, der flere gange havde taget pusten komplet fra hende. Det var ikke det samme længere. Men hun mærkede alligevel noget røre på sig.

"For hankønnet er det vist også mere acceptabelt," bemærkede hun, mere konstaterende end kritisk. Et blødt smil trak i hendes ene mundvig. "En mulighed for at møde nogen."

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan havde altid været smag for et pænt smil. Selv nu kunne han mærke hvordan hans skuldre faldt af det bløde vip i Ginnys mundvige. I det mindste fik det ham til at slappe en smule mere af. Der var noget anspændt ved at sidde og tale sådan her med sin eks-kæreste. Han ville ønske det havde været mere afslappede omstændigheder.

"I guess." svarede han på hendes konstatering og trak endnu en gang både på skuldre og smilebånd. Han var ikke selv kommet alene med målet om at møde nogen - måske foruden hans forhåbninger om igen at have Cora Greengrass på tomandshånd, men omstændighederne var ikke ligefrem med dem.
Han vendte sig helt i stolen, så han var vendt mere mod hende. "Du er altså ikke selv på udkig efter at møde nye mennesker? Der er vist masser af muligheder." påpegede han med et skævt smil, og et nik ud mod festens øvrige gæster.

[Virginia Slughorn]

Svaret var kun en bekræftelse af, at der lå mere bag hans ord. Hvis ikke Kiaan, der ellers var let til fals for et sødt smil, ikke var der for at møde nogen, kunne det kun betyde, at han allerede vidste, hvem han ville møde. Gad vide, om det var hende?

Ginny vidste ikke helt, hvordan hun havde det med det, så greb i stedet emnet og følelsen af tryg velkendthed i at snakke med ham igen.

"Det er vel nærmest bedårende, at du tror, jeg kan møde nye mennesker her," bemærkede hun med et lille smil og et sigende blik. Størstedelen af dem kendte trods alt hinanden til et fuldblodsbryllup.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan blinkede en gang med øjnene af hendes bemærkning, før han med et skævt drag om munden måtte give et enigt nik fra sig.

"Du siger noget. Du kender sikkert allerede halve gæstelisten fra før af, hvis ikke mere." indrømmede han. Til tider kunne han glemme hvilke kredse Ginny og hendes familie omgik, som én af de sidste magiske familier med rent blod. Arrangementer som det her måtte snart være hverdagskost.
"Så håber jeg ikke at du vil kede dig alt for meget i mit velkendte selskab." tilføjede han med et drilagtigt glimt i de mørke øjne, som stadig hvilede på hende. "Jeg kender ikke selv særlig mange her, så jeg er på ret bar bund." indskød han med et grin i blikket.

[Virginia Slughorn]

Det var ikke sådan, at Ginny kendte alle, men hun vidste, hvem størstedelen af gæsterne var og kendte ansigterne fra lignende begivenheder. Ikke, at det betød, at hun havde det store behov for at socialisere.

“Aldrig,” forsikrede hun ham, måske med lidt mere følelse, end hun havde planlagt. “Jeg har altid nydt dit selskab.”

[Kiaan Patil-Fawley]

Måske var det selve svaret, eller måske var det måden hun havde sagt det på. Hvad det end var, kunne Kiaan umiddelbart mærke hvordan det fik hans smil til at få en blødere kant. De sad tæt nok på hinanden til at han lige kunne give hende et blidt puf i siden med albuen.

"Fedterøv." lød det drillende fra ham, men taknemmeligheden var til stede. "Jeg kan også kun sige i lige måde. Så jeg er glad for at jeg fangede dig her." Den ene mundvige gled op og formede et skævt smil. "Hey... har du lyst til at danse? Eller har du planlagt at blive siddende med din bog resten af aftenen?" Der var intet fordømmende i spørgsmålet. Han kendte Ginny.

[Virginia Slughorn]

Et genert smil buede om hendes læber, da Kiaan puffede til hende og med det fik etableret en næsten helt normal kropskontakt, selvom hun ikke kunne huske, hvornår de sidst havde rørt hinanden. Hun fejede en rød lok bag øret og rystede på hovedet.

“Nej, det…” Hun tøvede og lagde bogen tilbage i tasken. “Okay.” Tasken blev svunget over stoleryggen, da hun havde rejst sig, før hun bød ham sin hånd.

[Kiaan Patil-Fawley]

Som Ginny rejste sig, gjorde Kiaan det samme, og tog imod hendes udstrakte hånd med en næsten naturlig lethed. Det var ikke første gang de havde danset sammen. De havde gjort det, da de tilbragte juleferien sammen. Og selv om at Kiaan fortalte sig selv at der ikke var noget af betydning ved at danse med en person til et bryllup, kunne han ikke ignorere hvordan hjertet slog et takter hårdere da han begav sig ud på dansegulvet med hendes hånd i sin.

Det var efterhånden nået ud på aftenen, og dansegulvet var ikke nær så befolket som tidligere. Musikken var også blevet roligere, men ikke helt så rolig at den indbød til en langsom dans endnu. Kiaans hånd fandt sin plads omkring Ginnys lænd, mens han med den anden holdt blidt i hendes. De mørke øjne hvilede på hende, og et blødt smil lå på hans læber.
"Du ser godt ud." komplimenterede han. Det var forhåbentligvis ikke en mærkelig ting at sige til sin eks-kæreste.

[Virginia Slughorn]

Det havde været et turbulent forhold med alt for mange op- og nedture til dem begge. Men dén memo havde Virginias bankende hjerte tydeligvis ikke fået og hun mærkede varmen i kinderne, da hun fulgte ham ud på dansegulvet.

Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at han så helt fantastisk ud i skæret fra de mange svævende, gyldne stjerner, der kastede lys over det afgrænsede område. Og hun så lidt fortabt ind i sin ekskærestes mørke øjne.

"I lige måde," svarede hun og mente det tydeligt. Det gav et lille træk i tommelfingeren, men den flyttede sig aldrig over hånds i et kærtegn, selvom impulsen trak i hende.