Lokumsaftaler

[Jesse Jones]

Brynene der krøb sammen og skiftet i hendes mimik, besvarede spørgsmålet selvom hun ikke gjorde det med ord. Hans egne bryn spejlede hendes da han nikkede "De store træk i hvert fald. Jeg ville gerne selv have fået dig ud, men det var for risikabelt." han tav et lille øjeblik, uden at opmærksomheden på noget tidspunkt ikke lå på hende "Vil du fortælle mig det?"

[Dominique O'Callaghan]

Blikket gled over hans ansigt, men Dominique fandt ingen tegn på løgn og nikkede en enkelt gang. Spørgsmålet efterlod hende dog tavs et langt øjeblik.

"Det er der ingen grund til," svarede hun dæmpet. Hun skuttede sig lidt.

"Skal vi?"

[Jesse Jones]

Svaret fik ham til at betragte hende et langt øjeblik før han accepterede og nikkede "Ja.. lad os komme afsted." han rejste sig uden at bore mere i noget hun tydeligvis ikke havde lyst at tale om. De var stadig i god tid, men det var bedre end at være sent på den "Og du er okay med at transferere med mig?" Det var for langt at gøre i et stræk og ville kræve et par mellemlandinger, han allerede nøje havde planlagt.

[Dominique O'Callaghan]

Brynene trak sig lidt sammen over de lyse øjne ved spørgsmålet. Et øjeblik overvejede Dominique at spørge, hvorfor hun skulle have indvendinger, men hun undlod. Valgte i stedet at fortsætte med at stole på den mand, der havde været med til at beskytte hende.

Tavst rakte hun hånden frem.

[Jesse Jones]

Den fremstrakte hånd var svar nok og han tog den uden selv at sige mere, mens han med den anden fiskede sin tryllestav frem fra skjulet i den lange jakke. Hendes hånd fik et klem før han slap den og i stedet lagde den frie arm omkring hende i et fast greb og med et svip af tryllestaven, forsvandt de i den blå luft med et smæld.

Ikke længe efter dukkede de op nær elevatorerne i ministeriets indgangshal. Jesse blev stående et øjeblik for at genvinde balancen. Uanset hvor meget transferens var en daglig ting, havde det været en længere tur. Han drejede hovedet uden helt at have sluppet hende "Har du nogen spørgsmål før vi når ned til Buchanan?"

[Dominique O'Callaghan]

Trods hun altid havde foretrukket susenettet eller koste, var der engang transferens havde været en daglig affære for Dominique. Men det var ved at være et år siden og hun måtte tage et par dybe indåndinger, da de dukkede op i ankomsthallen. Diskret støttede hun sig til ham, ikke uden at håbe, at det undgik hans opmærksomhed.

Hun fangede hans blik, men overvejede ikke for alvor, før hun rystede på hovedet.

[Jesse Jones]

Jesse besvarede hendes nik med et nik, løsnede grebet omkring hende, men lod hånden blive liggende let mod hendes lænd, mens de bevægede sig mod elevatorerne. Han ventede til de kunne undgå at dele med andre og var i det hele taget tydeligt på vagt, dørene gled i og lukkede dem inde i det lille rum.

Elevatoren satte i gang med et velkendt ryk og hånden forlod hendes ryg, for i stedet at gribe fat i det nærmeste håndtag.

[Dominique O'Callaghan]

Kæben spændte op det øjeblik, Jesses hånd fandt over hendes lænd. Måske burde Dominique havde indset, at vandet var dybt nok i forvejen, men det havde aldrig været hendes stil og ordene forlod hende instinktivt.

"Jeg kan godt gå selv," konstaterede hun dæmpet, men dog ikke direkte fjendtligt, som de trådte ind i elevatoren. Hun greb fat i håndtaget, selvom det gjorde et uundgåeligt ryk i hende, da elevatoren satte i gang.

[Jesse Jones]

Jesse lod sig ikke mærke med kommentaren eller hvad der lå i den, så blot roligt på hende, i kontrast til hans ellers spændte skuldre under jakken "Det tvivler jeg ikke på.." begyndte han og fortsatte uden at fortrække en mine "Men indtil du er sikkert inde på Buchanans kontor, har jeg ansvaret for din sikkerhed og jeg foretrækker at have dig lige her hvor jeg stadig kan nå dig." alvoren var tung, men i lyset af hvad der var dukket op i sagen, mente han ikke selv den var overdrevet. Selv hvis den var, ville han hellere overdrive end det modsatte.

[Dominique O'Callaghan]

Altid indenfor rækkevidde, altid klar til transferere væk. Rastløsheden satte sig i hende igen, kvælende og klaustrofobisk, mens de susede rundt i den lille elevator. Minderne om sidste gang, hun havde været der tilbage, blandede sig med resten.

Hendes åndedræt steg en smule, blev mere overfladisk. Hun håbede, han ikke hørte det.

[Jesse Jones]

Elevatoren var ikke lydløs og havde han ikke allerede været så fokuseret på hende, havde han nok ikke bemærket skiftet i hendes vejrtrækning.

Nu fangede han dog nok til at dreje hovedet og betragte hende vurderende flere sekunder, før han rakte den frie hånd ud mod hende og lagde den let omkring hendes underarm "Det skal nok gå. Træk vejret dybt før du bliver svimmel." han tog ikke fat i hendes arm for alvor, men forsøgte kun, også fysisk, at forsikre hende om han var der og ikke ville lade noget, eller nogen, skade hende.

[Dominique O'Callaghan]

Dominique havde allerede været ved at søge ind i sig selv. Forsvinde i frygten for det ukendte og endnu værre det kendte. Ministeriets dybeste niveauer, hvor hun havde været fanget og de lidt for velkendte ansigter, der tilhørte Callistus S. Bancroft og Mr. Appleton.

Hun tog en dyb indånding og lænede sig lidt ind mod ham, mens elevatoren susede afsted.

[Jesse Jones]

Trods hendes tidligere konstatering, lod han igen armen lægge sig omkring hende da hun lænede sig ind til ham "En mere.. helt ned i lungerne. Tæl til fire mens du trækker vejret ind og til fire igen mens du ånder ud." brummede han roligt og kunne kun håbe det smittede lidt af på hende "Ind gennem munden. Ud gennem næsen. Vi er der lige straks."

[Dominique O'Callaghan]

Dominique både kunne og ville selv i alle af livets aspekter. Men det var ikke altid, at det var en mulighed og lige nu var det i hvert fald ikke. Så hun lod sig synke ind til Jesse og lyttede til ham.

Vejret blev trukket roligt ind gennem munden, sluppet gennem næsen, mens hun talte til fire, igen og igen. Snart faldt den da også til ro igen, netop som elevatoren stoppede. Bevægelsen gav et sæt i hende, men hun prøvede ikke at kæmpe imod. I stedet kastede hun et enkelt, modvilligt blik frem på gangen foran sig, før hun trådte ud.

[Jesse Jones]

Jesse slap håndtaget da elevatoren stoppede med et ryg og lod også armen omkring Dominique falde.

Han trådte helt hen til gitteret ved døren og da begge dele gled op, trådte han ud på gangen, nu med sin tryllestav diskret trukket. Han stoppede ikke Dominique da hun fulgte efter ham, men nikkede blot ned ad gangen "Det er lige hernede."

Der skete heller ikke noget, ud over nysgerrige blikke, før de endte foran døren til Buchanans kontor. Jesse bankede på den og trådte ellers om bag kvinden han havde fulgt dertil.