Fornuften bedrager os; det gør fantasien ikke

[Cora Greengrass]

Cora forsøgte egentlig bare at have en god aften. Hun havde trods alt set frem til den i månedsvis. Det havde været noget helt særligt at gøre sig klar med sirenerne. Som at træde ind i den verden man længe havde drømt om, men ikke havde kunne nå. Men selvom de brune lokker snoede sig i bløde, veludførte krøller og den mørkegrønne kjole kunne lukkes uden problemer, var der visse aspekter af aftenen hun ikke var ekstatisk over.

Det var måske også derfor hun, til selve bryllupsfesten, var søgt lidt væk for at køle af, før følelserne overtog fornuften. Da en søger passerede krogen hun havde fundet sig i, på en stol ved siden af nogle kønne dekorationer, så hun en mulighed for at glemme bekymringerne for en stund. Dét var noget Kiaan Patil-Fawley havde evner inden for.

"Hej," Hun rejste sig ikke fra stolen, men smilede op mod ham.

[Kiaan Patil-Fawley]

Det ville være løgn at påstå at Kiaan kedede sig. Bryllupsfesten var storslået, som han havde forventet af Alissa Avery og Hamish Buchanan , og havde mere end levet op til enhver forventning han måtte have haft. Han havde da også pyntet sig op til anledningen, i nogen af sine mere flotte antræk, og håret så endda nærmere anstændigt ud.

Det ville også være løgn at påstå at han ikke bevidst var gået over til hjørnet, Cora befandt sig i. Det var heller ikke første gang han havde kastet et blik efter den kønne pige, som mere end én gang var dukket op i hans tanker gennem sommeren. Men det var måske lige så meget drevet af en gensynsglæde, som at han havde det lidt underligt ved at se sin ekskæreste Virginia Slughorn til festen. Hende havde han stadig ikke opsøgt endnu.
Men alt dét var tanker han stødte til side, da han gengældte Coras smil og lænede sig op af den nærmeste væg ved siden af hendes plads på stolen.

"Hej selv. Hygger du dig?" spurgte han med et vandrende blik, først over rummet de befandt sig i, og så på hende. Han havde fået set hendes brudepigekjole under selve vielsen, men det var først nu han rigtigt kunne se den. Den klædte hende. "Du ser godt ud i grønt." dristede han sig til at kommentere, med et kækt drag på smilebåndet.

[Cora Greengrass]

Endnu en gang var Cora ikke blind for hvor godt den lidt ældre søger så ud. Han havde klædt sig godt til lejligheden og måden han havde sat håret på, gav hende næsten mere lyst til at lade fingrende glide gennem de mørke lokker igen. For nu, blev hun siddende på sin stol, da han lænede sig mod væggen nær hendes placering.

"Mhm," svarede hun med et nik, selvom besvarelsen ikke var helt reel. Hans kompliment distraherede hende dog og fremmanede et blødt smil om de rosa læber, "Tak. Du ser ikke værst ud selv." Ingen - ikke engang tvillesøsteren Anne Greengrass  anede at hun havde låst læber med Quidditchspilleren. Derudover var hun endnu uvidende om at han var off limits i følge sirenen Alissa Avery .

"En flot ceremoni, synes du ikke?"

[Kiaan Patil-Fawley]

"Tak. Jeg fik hjælp." svarede han muntert til hendes kompliment. Hvis Kiaan var skeptisk til Coras svar, så det ikke ud som om han lagde noget i det. Måske var hun bare træt. Han forstod det som at brudepigerne kunne have haft en lige så lang dag som selve bruden - selv om at et enkelt kig på Alissa Avery viste alt andet end en træt, ung kvinde. Tvært imod strålede bruden, der hun stod ved siden af sin nye ægtemand. Kiaan måtte trække en smule på smilebåndet. Han undede hende det.
Han nikkede til Coras spørgsmål da han trak en stol til sig, så han kunne sætte sig ved siden af hende.

"Jeg vil driste mig til at kalde den perfekt, men jeg ved ikke om det betyder noget, når det kommer fra mig. Jeg har ikke ligefrem erfaring fra bryllupsceremonier. Men med et brudepar som dem, er intet andet vel tilladt, er det?" spurgte han sigende, stadig med smilet på læberne.

[Cora Greengrass]

Smilebåndet sitrede velkomment, da Kiaan trak en stol ud og tog plads i hendes nærhed. Det var rart at mærke opmærksomheden fra en som kunne få hende til at glemme alt andet. Tilmed en som hun vidste var tiltrukket af hende og ikke nødvendigvis kendte til de mange skavanker hun havde.

"Nej. Det er kun plads til perfektion," svarede hun så med et nik. De grønne øjne vejede ham lidt, og inden længe fremdrog hun glasset med bobler på bordet ved sin side og bragte det til læberne. Hun var ikke tilladt mere end et par glas i løbet ad aftenen, men balancen mellem syrlighed og sødme var fantastisk.

"Hvordan har du haft det?" De havde ikke set hinanden siden deres strandtur.

[Kiaan Patil-Fawley]

"Præcis." istemte han med et eget nik, uden at hans blik forlod hende, sådan som hun selv så ud til at betragte ham. Han ville lyve, hvis han påstod at han ikke kunne lide måden Cora så på ham en gang imellem. Især sådan som deres møder havde det med at udarte sig, når bare de var alene. Det så dog ikke ud til at være tilfældet lige nu, så selv om at det fristede at lade en arm lægge sig om hendes stoleryg holdt han sig på måtten.

"Jeg har haft det fint. Der er desværre ikke meget at berette om." svarede han med et træk på skuldrene og et smil på læberne, som understregede hvor bekymringsfri han gav sig ud for at være. Han behøvede ikke fortælle Cora om dramaet derhjemme efter at Kala Patil-Fawley var flyttet ud. Han foretrak den afslappede dynamik han og Cora havde nu.
Det var nok også hvad der fik smilet på hans læber til at brede sig en smule. "Men jeg vurderer om man ikke snart skal til stranden igen, mens det stadig er sommer og man har det gode vejr til det. Hvad med dig?" Spørgsmålet var lige så meget rettet til hvordan hun havde haft det, som det var en diskret måde at spørge om hun ville gentage strandturen.

[Cora Greengrass]

Cora nød at se planlægningstiden udfolde sig til brylluppet. Alt faldt god i hak, selvom det var visse af gæsterne der fik hende til at rynke på næsen. Det var skubbet lidt tilbage i baghovedet, nu hvor Kiaan var her og sluttede sig til hende, mens hun hvilede fødderne der endnu ikke var meget vant til at begå sig i små hæle. Faktisk mærkede hun den instinktive lyst til at rykke stolen tættere på hans, men begravede den for nu. Det her var ikke stranden, eller et støvet depotrum.

Det kække svar faldt bestemt i god jord hos hende. For hentydningen var nok ligeså diskret som en erumpent i et trangt drivhus. Hovedet lagde sig lidt på skrå, så én af krøllerne strejfede skulderen.

"Der er ikke mange strande i Barnton." Pointerede hun drillende - velvidende om hvilken ide han nok luftede for hende.

[Kiaan Patil-Fawley]

Hendes svar lokkede et legende glimt frem i søgerens mørke øjne, og han lagde armen over sin egen stoleryg så han kunne betragte hende med ansigtet hvilende mod sin egen håndflade.

"Det har du ret i. Sikke en problemstilling, hm?" svarede han hende tilbage. Han vidste, at hun var klar over hvilket forslag som havde ligget i hans ord, og fraværet af en afvisning valgte han at tage som en tavs form for accept. Allerede nu mærkede han forventningerne stige, efter deres sidste strandtur. Mindet i sig selv var nok til at hans blik hurtigt flakkede til hendes læber, men han tvang det opad igen, velvidende om hvilken fristelse dét var blevet for ham. Og det var ikke sådan ligetil at snige sig væk med én af brudepigerne, lige meget hvor meget tanken lokkede.
"Ved du hvad der står på skemaet for resten af festen?" spurgte han som et emneskifte. Bestemt ikke fordi han allerede kedede sig, men nysgerrighed.

[Cora Greengrass]

Måden han sad på var så anderledes fra det pressefoldede selskab. Han virkede mere afslappet, og Cora kunne mærke effekten smitte af på sig selv. Hun havde virkelig brug for det, og glimtet i hans øjne hjalp også en hel del på det. Merlin, han havde noget magnetisk over sig. Og hans blik mod munden gik ikke ubemærket hen. Hun nippede en gang til sine bobler og læberne blev da også trykket en gang sammen for at fange smagen.

"Ja. Der var du meget uheldig," Bemærkede hun, uden at strække et konkret tilbud ud. Det flød i stedet lidt i luften sammen med musikken der spillede et stykke derfra.

"Jeg tror ikke der er planlagt noget herfra. Bare... dans, bobler og godt selskab," Blikket bevægede sig lidt forbi ham og ud i mængden af mennesker. Brudeparret så uendeligt lykkelige ud.

[Kiaan Patil-Fawley]

Der var noget pirrende ved måden hun blev ved med ikke at give ham et klart svar, og hun så ud til at vide det, og nyde det. Alligevel kunne Kiaan ikke blive helt frustreret over det. Det var gået hen og blevet deres egen lille leg med hinanden, som han nød til fulde.

"Jeg har det gode selskab, og jeg har nydt lidt bobler." konkluderede han med et lille drag på smilebåndet. "Men jeg har ikke haft nogen med ud på dansegulvet endnu." Med et dvælende blik på Cora rejste Kiaan sig fra stolen og rakte en hånd ud til hende med et muntert glimt i øjet. "Har du lyst til at danse?" spurgte han varmt. Det kunne der trods alt ikke være noget i vejen med. Alle dansede nærmest med alle til sådan nogle fester, og hvis det samtidig gav ham en undskyldning for at holde Cora tæt, så meget desto bedre.

[Cora Greengrass]

Selvom Cora naturligvis ikke indrømmede det, vidste hun at Kiaan ikke have danset med nogen. Det var derfor ikke en stor nyhed. For hun havde ikke tilladt sig selv at være helt distraheret fra dem i selskabet som stod ud for hende. Ikke før nu i hvert fald, hvor al opmærksomhed samlede sig om slangen nær hende. Alligevel var hun overrasket da han kom på benene og rakte en hånd ned mod hende.

"Okay," Svarede hun, før hun kunne nå at tale sig selv fra det. Hun havde dog ingen grund til at se det som en dårlig ide at danse med søgeren. Hun anede ikke hans forhold til Alissa Avery.

Frem for at tage hans hånd, kringlede hun sin egen ind under hans arm. Det virkede på en måde knapt så intimiderende, nu hvor de skulle navigere sig mod dansegulvet "Kom." Hun stillede glasset fra sig og fulgte ham ud mod den festklædte mængde.

[Kiaan Patil-Fawley]

Smilet blev kun bredere, da Cora, i stedet for at tage hans hånd, smøg sin arm ind i hans, før de fulgtes ad op til dansegulvet som allerede blev flittigt benyttet af festens øvrige gæster.
Havde Kiaan vidst mere om Sirenerne og deres interne regler, ville han måske have tænkt en ekstra gang før han blev set sådan dér sammen med Cora. På den anden side, selv med den information, ville han personligt ikke have anset en dans til en bryllupsfest som værende grænseoverskridende.

Det var derfor med et sorgløst smil på læberne at Kiaan nåede dansegulvet sammen med hende, tog hendes hånd i sin ene, og lagde den anden mod hendes lænd, og begyndte at føre hende ud i dansen. Kiaan var måske ikke ligefrem nogen mesterdanser, men helt håbløs var han ikke. Og han forstod sig i det mindste på at føre.

[Cora Greengrass]

Cora gjorde hvad der skulle til for at blive en brik der faldt godt på plads i sirenernes spil. Det var hendes bedste chance for at etablere sig fremover og fjerne eventuel tvivl om hvorvidt hendes familie, og hendes blod, var godt nok - skulle nogen altså opdage noget om forbandelsen der bevægede sig blandt visse af familiens medlemmer.

Hun havde ingen grund til at overveje at Kiaan kunne være off-limits, men følte sig derimod godt tilpas på hans arm, såvel som i dansen, de snart indledte sammen. Selvom hun havde lidt ondt i fødderne efter at have båret de smule hæle hele dagen, bevægede han sig godt. Desuden havde hun virkelig intet imod følelsen af hans hånd i sin, eller varmen der skød fra hans håndflade og mod hendes lænd.

"Du danser godt." Bemærkede hun, lidt inde i dansen.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan var kun delvist bevidst på de øvrige gæster som dansede omkring dem, eller som var optaget med andre ting udenfor dansegulvet. Hans fokus så mere eller mindre ud til at hvile på Cora, hvis bemærkning han besvarede med et træk på smilebåndet, og en næsten ubemærkelig trækning i armen ved hendes lænd, som bragte hende tættere på ham.

"I lige måde." svarede han varmt. "Men så god er jeg nu ikke. Tro mig, du er heldig at jeg ikke har trådt dig over tæerne endnu." indrømmede han med et strejf af latter i tonefaldet. Hans danseevner var måske ikke helt ringe, men som regel var hans dansepartnere ikke piger, han havde stået tæt med inde i et mørkt depotrum eller i vandet på en strand, og mærket både læber og krop tæt på sig. At sige at han let kunne distraheres var en underdrivelse.

[Cora Greengrass]

Cora nød hvordan søgerens opmærksomhed var som låst mod hende. Især nu hvor hans hænder omkransede hende på den måde, der kun var socialt anstændig i en dans. Selv med de små hæle på, måtte hun læne nakken lidt tilbage på denne afstand, for at møde hans blik. Tæerne krøllede lidt.

Hans ord fik hende til at slippe en lille latter, selvom hun normalt nok ville prøve at holde sig mere tilbage. "Trådte du mig over tæerne, ville du få samme behandling," Advarede hun blødt. "Jeg har hæle på." Og de var nok også grunden til at hun støttede sig lidt mod ham i dansen. For ved merlin, hvor var fødderne ømme.