Nedkølende

[Micah Chapman]

Det havde nok været den værste ferie til dato, og den var kun lige begyndt. Micahs mor havde overrasket ham med nyheden om at de skulle flytte sammen med hendes kæreste - en fuldblodstroldmand - og nu delte han badeværelse med en temmelig sarkastisk ørn. Det var midlertidigt, havde han fortalt sig selv den første uges tid. Hans mor ville indsé at hun elskede hans rigtige far, og ikke Virginia Slughorn 's far.

"Hun glemte endda at låse badeværelsedøren den første aften," Fortalte han Willard Ollivander , da de sad foran iscafeen. "Og jeg som troede man ikke havde privatliv på Hogwarts..."

[Willard Ollivander]

Willard sad med den ene fod oppe på en ekstra stol og slikkede is i sig, imens han hørte Micahs sladder fra sommerferien. Han hævede begge bryn lidt og fnøs underholdt, selvom hans udtryk var sympatisk.

"Så du noget pænt, så, eller er det klamt nu hvor I er stedsøskende...?"

[Micah Chapman]

Skeen fandt ned i isen igen, før han førte klatten derpå til munden. Smilehullerne dukkede frem over læberne, før han slap en komisk lyd over læberne. "Jeg så måske mere end jeg burde," Indrømmede han så bare. Stillede man Micah direkte spørgsmål, var det sjældent at han undveg. Medmindre det var om personlige usikkerheder.

"Hun er ikke min stedsøster. Bare min... roomie eller noget. Min mor skal nok indse at hun ikke har behov for mere end én magiker under samme tag," Han slugte isen, før han pegede på Willard med plastikskeen.

"Please sig at din ferie er bedre end min."

[Willard Ollivander]

Willard slap en dæmpet brummen over spørgsmålet. Han gad godt se mere end han burde, men han havde kun en bror, der boede hjemme og ham gad han virkelig ikke se mere af end hans velkendte fjæs.

"Det ved jeg ikke rigtig. Hvis Iris Burke kommer forbi inden hun tager på ferie, så kan det nå at blive det endnu," svarede han tøvende. "Ellers er den ret skod. Jeg er jo i læretid i ferien, så..."

Det var ingen større hemmelighed, at han ikke rigtig så sig selv som tryllestavsmager, på trods af alle forventningerne.

[Micah Chapman]

En ny klump is blev navigeret ind i munden, mens Micah nikkede forstående til Williards ord. Ikke at han rigtig forstod at have sådanne forventninger over hovedet. Han kom selv fra en ikke magisk baggrund, hvor der ikke ligefrem var meget at leve op til. Ikke at han bebrejdede forældrene for den situation de var i.

"Du kan vel bare invitere hende på besøg. Simpelt," Kom det så fra ham med et smil, før han stak plastikskeen ned i isen, hvor den lige kunne balancere et sekund.

[Willard Ollivander]

Willard pustede langsomt lidt ud. Han tog en mundfuld is, før han tog en dyb indånding. "Altså det har jeg jo. Men jeg ved alligevel ikke om hun kommer," mukkede han lidt, ikke for første gang.

"Hendes familie er jo ikke tilfreds med sådan en som mig..."

[Micah Chapman]

Skeen balancerede stadig i isen, der vistnok var fortryllet til ikke at smelte nær så hurtigt som dem han kunne købe omkring i Tottenham. Han prikkede lidt til toppen af den.

"Så må I liste jer udenom," Lød det helt roligt fra Micah. Han vidste at familier som Burke måtte have tårnhøje forventninger om hvem deres børn så. "Fuck, forventninger."

[Willard Ollivander]

Willard brummede lidt. Han så på Micah og hævede et enkelt øjenbryn over villigheden til at liste sig rundt.

"Det er let at sige for dig," svarede han. "Dit primære irritationsmoment er hende din halvlækre stedsøster..."

[Micah Chapman]

Micah var ingen regelbryder, men han troede heller ikke ligefrem på at ens ophav skulle diktere hvordan man burde opføre sig, eller hvem man tilbragte sin tid med. Tandrækken blottede sig, da et grin forlod ham.

"Skal vi stoppe med at pointere hvor lækker hun er?" spurgte han, før han fangede sig i det. "Eller... ikke er." Han forsøgte at redde den, men det var unægteligt at Virginia Slughorn var flot at se på.

[Willard Ollivander]

Willard grinede lidt med - og af - Micah, før han trak på skuldrene.

"Det ved jeg ikke. Jeg sagde kun at hun var halvlækker. Hvad du går og fantaserer om er imellem dig og... Dit soveværelse, går jeg ud fra. Men det er lidt twisted."

[Micah Chapman]

Varmen steg i ansigtet over Willards kommentarer, og han var virkelig fristet til at slynge en lille ske is over mod kammeraten.

"Hold da op," Han himlede med øjnene og nøjedes med at stikke isen i munden. "Det er dig der begyndte." Han viftede lidt 'truende' med skeen igen.

[Willard Ollivander]

Willard var også lidt rød i kinderne af samtalen. Han rømmede sig en smule og rettede sig op.

"Godt ord igen," medgav han. "Er det permanent, at de er flyttet ind?"

[Micah Chapman]

Micah havde stadig lidt is i kinden, men nåede at sluge det ovenpå spørgsmålet. "Permanent nok til at min mor har solgt lejligheden i Tottenham, og Slughorn familien også har sat deres hjem til salg," svarede han.

Skuldrene sank lidt. "Det er noget lort, men det kan være min mor kommer på bedre tanker." Micah havde stadig en mistanke om at det her ikke handlede om mere end økonomisk sikkerhed. Selvom det var håbefuld tænkning.

[Willard Ollivander]

Willard brummede sin enighed. "Lad os regne med det," svarede han ligeså håbefuldt. Hvis det kunne ske, at Micahs mor ombestemte sig, kunne det samme vel også ske for Osbert Ollivander og hans mor.

Det var nok lidt en langt ude drøm, men i det mindste kunne det være at Hannah Abbott og alle de der Longbottoms holdt sig væk. Håbet var lysegrønt...

"Hva' skal du ellers i ferien, mate?"

[Micah Chapman]

De håbefulde tanker og tonen i Willards stemme, fik Micah til at zone lidt ud og prikke til isen med skeen. Sekunder efter, trak kammeratens spørgsmål ham dog tilbage til virkeligheden. Han strakte armene over hovedet i en doven bevægelse.

"Slappe af, hvis jeg får chancen. Helst lave så lidt som muligt," Han håbede nu også på at se Freddie Day. Det var mærkeligt ikke at bo i samme boligkompleks længere. "Mh, men du er vel godt beskæftiget med lærepladsen?"