Lige før ferie

[Willard Ollivander]

De grønne øjne hvilede i Iris,' uden at han skammede sig det fjerneste. Et skævt smil dvælede på hans læber, som hans ene hånd fandt hendes bløde hofte.

"Mm. Jeg tænker et kys ville være passende," konstaterede han ublu. Hans tommel strøg let over hoften og den anden hånd gjorde selskab på modsatte hofte.

[Iris Burke]

Ingen tvivl om, at det var det svar hun håbede på og hun smilede et kattesmil, før hun strakte sig det sidste stykke op på sine tæer og lod læberne møde hans.

Og i stedet for at trække sig tilbage med det samme, dvælede hun lidt. Måske med den bagtanke virkelig at sørge for, at han ikke glemte hende i løbet af sommeren.

[Willard Ollivander]

Willard synes klart at Iris var pivlækker, men han var også lidt vild med hende i det hele taget og det kildede behageligt i maven, da hun kyssede ham. Han kærtegnede hendes sider blidt imens og holdt hende lidt der, indtil toget gik i bevægelse og de nær var tumlet ned på en af sæderne.

Et grin forlod ham, men han nåede at få fat i bagagehylden med den ene hånd og holde fast i Iris med den anden.

"Hold fast i den tanke," mumlede han flabet.

[Iris Burke]

Iris' handlinger virkede måske meget planlagte og indstuderede, men sandheden var, at hun var rimelig forelsket i Willard og hendes mave slog behagelige kolbøtter over kysset. Hun var ikke forberedt på togets bevægelse og slap et lille gisp, som hun greb fat i ham.

Så lo hun dog lavmælt, nød at han havde grebet hende, selvom tudsen kvækkede på hendes skulder over uroen.

"Måske burde vi sætte os," foreslog hun muntert, uden helt at lyde som om at hun havde travlt med det.

[Willard Ollivander]

Willard nød hendes overraskelse lidt og smilede skævt, som han stod der og havde fat i hende. Han ignorerede tudsen og brummede lavmælt sin enighed, uden straks at handle på det og rent faktisk sætte sig ned.

"Jeg har lige den der kedelige pligt med de andre vejledere," mumlede han. "Men jeg er snart tilbage, så lad være med at gå for langt tilbage, ikke?"

[Iris Burke]

Iris skød underlæben lidt ud med en påtaget, utilfreds lyd, selvom det sitrede ved hendes mundvige øjeblikket efter. Hun strakte sig da også op på tæer for at kysse ham igen, før hun gled ned på flad fod og trak sig lidt tilbage.

"Skynd dig tilbage, ikke?" bad hun med sitrende mundvige.

[Willard Ollivander]

Willard grinede lavt tæt på Iris' læber og klemte blødt om hendes side. "Det lover jeg," mumlede han underholdt, før han slap hende helt, sukkede let med et længselsfuldt udtryk og svang sig ud af kupéen. Han slap hende først med blikket, da han blev nødt til det.

Han levede også op til sit løfte og var tilbage ikke længe efter, håbefuld omkring situationen med at skulle dele kupé med andre.

[Iris Burke]

Iris nød, at han ikke virkede til at have nemt ved at gå og smilede stadig et godt stykke tid efter, at han var gået. Selv kedede hun sig rimelig hurtigt alene, men det virkede også som et rent lykketræf, at der ikke var kommet andre ind i kupéen, så hun kunne ikke for alvor få sig selv til at gå på jagt efter sine veninder.

Derfor sad hun og bladrede lidt i Alt for Heksene, da døren gik igen og hun kort nåede at ærgre sig over, at der alligevel var en anden på vej ind, da blikket faldt på velkendte, mørke krøller.

"Det var hurtigt," sagde hun med tilfredshed og lukkede bladet sammen. "Jeg nåede næsten ikke at blive ensom."

[Willard Ollivander]

Charmesmilet vendte tilbage, da Willard fandt Iris alene. Han lukkede kupéens dør i og slog sig ned ved siden af hende.

"Du skulle helst ikke blive ensom overhovedet," konstaterede han, som han lagde armen omkring hende og plantede et kys på hendes kind. "Hvad skal der dog blive af dig i sommerferien?"

[Iris Burke]

Iris var godt tilfreds med at det var lykkedes for hende at beholde kupéen for sig selv og ved Wills ord smilede hun igen, mens benene flyttede sig og lagde sig ind over hans.

"Jeg ved det ikke," sukkede hun, selvom det bløde smil aldrig forsvandt helt fra læberne. Fingrene strøg let over hans arm. "Jeg kommer jo til at savne dig helt forfærdeligt."

[Willard Ollivander]

Willard smilede så hans tænder blev synlige over Iris' klage. Han lagde den ene hånd på hendes underben og gav det et let klem. "Du må bare kigge forbi Diagonalstræde og Hogsmeade når det bliver for meget. Så kan du få is og gåture med yours truly, lige så tosset du vil."

Han hev hende lidt tættere og drejede hovedet, så han kunne kysse hende på kinden igen. "Vi kan altid komme til at fare vild i Det hylende hus eller noget..."

[Iris Burke]

Will fik hendes mave til at tumle på den helt rigtige måde og hun kunne ikke for alvor få sig selv til at være trist, når han hev hende helt tæt på eller kyssede hendes kind.

Hendes egen hånd gled op og lagde sig mod hans hals, forhindrede ham i at trække sig alt for meget tilbage.

"Ja?" spandt hun, tydeligvis tilfreds og strøg sine fingre op til at de kunne glide gennem hans hår, lige over øret. Kattesmilet forblev på læberne. "Og hvad tænker du, at vi skulle lave dér?"

[Willard Ollivander]

Will havde det som blommen i et æg. Han kyssede Iris nærmere kæben og brummede lidt ved hendes spørgsmål. "Ja, hvad mon?" Endnu et kys, denne gang på hendes hals.

"Der er masser af mørke kroge, hvor man kunne komme til at fare vild," mumlede han. "Hvor man bliver nødt til at stå tæt..."

[Iris Burke]

Iris holdt vejret lidt og slap det i et lille, henført suk, da hans læber nåede hendes hals. Det kildede helt ned i tæerne og maven tumlede ved hans ord, mens hendes fingre viklede sig lidt mere ind i mørke krøller.

"Det lyder også lidt uhyggeligt," svarede hun, selvom hun tydeligvis var meget lidt skræmt ved tanken. Tværtimod var den lidt for tiltalende. "Så du må jo nok passe godt på mig."

[Willard Ollivander]

Willard grinede lidt og nappede Iris blidt i halsen.

"Det lover jeg," mumlede han lavmælt. "Jeg passer rigtig godt på dig, smukke."