Lige før ferie

[Iris Burke]

Det var dagen efter afslutningsfesten og dermed dagen for sommerferie og afrejse. Hogwarts summede af liv, elever, der ledte efter kæledyr og forsvundne sokker og professorer, der med tiltagende desperation forsøgte at holde styr på kaosset og sendte flokkene af elever ud til de vogne, der skulle bringe dem til Hogsmeade.

Iris var landet på stationen og trak sin kuffert rundt efter sig, mens tudsen sad på hendes ene skulder, halvt gemt under røde krøller. Hendes blik gled søgende over mængden, som hun strakte sig for at se over og hun var ved at give op, da hun endelig så en velkendt mørk hårpragt.

"Will!" kaldte hun og blottede tænderne, som hun satte farten op og snoede sig mellem de andre med blikket på Willard Ollivander.

[Willard Ollivander]

Willard havde da også set efter Iris, men var ret rolig ved tanken om at de nok skulle finde hinanden i toget. Da han hørte hendes stemme, vendte han sig dog om med et drenget smil.

"Hej du," svarede han, da hun kom tæt nok på. "Savnet mig?"

[Iris Burke]

Det var noget bøvl med kufferten, men Iris var ikke så opmærksom på den, selvom hun var bare en anelse forpustet, da hun standsede foran Willard. Smilet på hans læber fejlede ikke i at give hende sommerfugle i maven og tænderne var synlige, som hun lod nakken falde tilbage og så op på ham.

"Selvfølgelig. Jeg har jo ikke set dig siden i går," konstaterede hun muntert og med et glimt i de lyse øjne. "Har du allerede fået din kuffert ind?"

[Willard Ollivander]

Willard smilede skævt og så ned på Iris. "Ja. Skal jeg hjælpe dig med din?"

Man var vel en gentleman. Eller han prøvede i hvert fald at være det, så godt som muligt.

[Iris Burke]

Det var lige, hvad hun havde fisket efter og ordene tjente ham et bredt tandsmil. "Ja tak," kvidrede hun og strakte sig på sine tæer, så hun kunne plante et kys mod hans kind.

"Skal du sidde med de andre vejledere først?"

[Willard Ollivander]

Det var anstrengelsen med at bumle med Iris' utvivlsomt dødtunge kuffert, for det lille kys i fuld offentlighed. Han smilede skævt, før han trak på skuldrene.

"Kun et øjeblik til en afsluttende besked," svarede han. "Skal du sidde med dine veninder først...?"

[Iris Burke]

Det var så uskyldigt som noget, og så alligevel slet ikke, som hun forblev lidt tættere på end hun strengt taget burde og så på ham gennem sine øjenvipper, et blødt smil på læberne.

"Jeg vil helst bare sidde med dig."

[Willard Ollivander]

Willard smilede skævt og kækt og var lidt distraheret af hvor tæt hun var på. Han tog en dyb indånding.

"Jamen så lad os sidde sammen," svarede han, selvom der sikkert ville komme andre forbi. De kunne nok ikke få en hel kupé alene. Det ville ellers være skønt.

"Lad mig tage din kuffert?"

[Iris Burke]

Iris vidste lidt for godt, at det ville blive sværere at se Willard i sommerferien med sin årvågne familie, der holdt nøje øje med bekendtskaber af det modsatte køn.

Hun smilede varmt, slap en dæmpet lyd og lod ham tage kufferten. Hun undlod at tale alt for meget mens han baksede med den, men stak blot tudsen på sin skulder en tørret flue fra lommen, før blikket alligevel drev beundrende over mod Willard igen.

"Jeg håber, at vi kommer til at se hinanden i ferien."

[Willard Ollivander]

Willard var mere ranglet end muskuløs, så det var lidt en opgave af få Iris' tunge kuffert ind i toget. Han lod dog som om det var nemt og smilede over skulderen til hende, før han fortsatte ned af gangen i toget.

"Jeg er i London den første halvdel af ferien," konstaterede han og skjulte at han var lidt forpustet. "Hvis du kigger forbi, giver jeg en is."

[Iris Burke]

Iris kunne vældig godt lide, at han flyttede kufferten for hende og endnu mere villigheden til at ses i ferien. Tænderne fangede den ene side af underlæben, som hun fulgte efter.

"Det kunne være lækkert," svarede hun. "Vi skal ud at rejse, men det er kun lidt over en uge..."

[Willard Ollivander]

Willard slæbte kufferten med stor møje, men lod sig ikke mærke med at det var svært. Han kastede et enkelt smil bagud mod Iris og baksede videre.

"Klart. Hvor skal i hen?"

Endelig nåede de kupéen og der var kun tilbage at løfte kufferten op på bagagehylden med lidt kraft og et enkelt støn af anstrengelse.

[Iris Burke]

Iris satte temmelig stor pris på synet af Willard, der baksede med kufferten og forsøgte ikke at skjule det. Hun smilede lidt som en kat med en skål fløde og slap en lyd i værdsættelse, som hun svarede lidt åndsfraværende på spørgsmålet og snoede en rød hårlok om en finger.

"Kina. Jeg ved ikke helt hvorfor."

[Willard Ollivander]

Iris var så lækker. Willard messede det, imens han baksede med kufferten og tænkte det igen, som hans blik faldt på hende. Han åndede lidt tungt ud med et drenget smil og trak på skuldrene.

"Fortjener jeg ikke et eller andet for den indsats...?"

[Iris Burke]

Iris' tænder var kort synlige, før hun pressede læberne sammen om en bekræftende lyd. Hun var meget bevidst om at sørge for at blikket ikke var helt uskyldigt, som hun så på ham gennem lange øjenvipper og at gøre sine bevægelser langsomme, da hun nærmede sig.

"Det kan vi måske godt forhandle om," svarede hun og strakte sig op på sine tæer og lod armene glide om hans nakke. Han var høj, så det var ikke uden udfordring, men det gjorde det kun bedre. Blikket gled over hans ansigt og fæstnede sig ved hans øjne, et ulvesmil på læberne.

"Kan du komme på, hvad det kunne være?"