Det går jo godt

[Teddy Lupin]

Til Victoire Weasley
Nogle dage før La vie en rose

Det passede Teddy rigtig godt, at han nu havde et mere fast job, så han kunne bidrage til husleje og mad og hvad der ellers hørte til at bo sammen. Han havde haft så dårlig samvittighed over, at Vic skulle trække det meste af læsset økonomisk, og selvom hun stadig tjente mere end han, gjorde det alligevel en forskel, at de nu kunne splitte alt halvt-halvt.

Det var dog ikke alt der skulle splittes halvt-halvt. Teddy havde sjældent vagter i dagtimerne, og havde derfor været ude for at spankulere London tyndt, og på sin vej var han faldet over en charmerende lille blomsterhandler, hvorfra han købte en lille buket. Da han kom hjem var Vic endnu ikke dukket op, men det kunne ikke vare længe. Så han den fine indpakning sidde på, og satte den i en tom vase på sofabordet, hvorefter han selv smed sig i sofaen, og gav sig til at læse lidt i en bog, indtil han hørte døren i gangen gå op.

[Victoire Weasley]

Victoire syntes aldrig nogensinde at hun havde haft så travlt som nu. Hvilket var løgn når man vidste hvor ihærdig og ambitiøs hun var når først hun havde sat sig noget for. Men efter Teddy var flyttet ind til hende var hun blevet meget bevist om hvor lidt de så til hinanden når overarbejdet tog til. - Normalt ville hun kunne færdiggøre det derhjemme, men hun havde simpelhent været nødt til at priorterere hjemmetid og derfor blev hun ofte også længere tid på kontoret.

Også i dag.

Hun så sig næsten ikke om da hun havde lukket døren bag sig og sat sin taske på gulvet i gangen. En slap hånd gled over hendes ansigt og hun måtte lige samle sig inden hun forsvandt ud på badeværelset for at plaske noget vand i hovedet - Uden så meget som at hilse.

Hun trak vejret dybt ind. Hun havde følt sig noget slatten på det sidste og mente stadig at det skyldtes for lidt søvn. Måske havde hun lidt for dårlig vane med at give Teddy den opmærksomhed han fortjente i stedet for at få de otte til ni timers søvn som hun virkelig manglede.

Hun stak hovedet ud og mødte Teddys lange ranglede skikkelse vant i sofaen. Et smil sprang frem på hendes læber og hun satte sig på chaiselongen blind for blomsterne på bordet.

[Teddy Lupin]

Teddy sagde ikke noget mens Vic puslede rundt. Han sates sig bare op i sofaen og lagde bogen fra sig imens han ventede på at hun kom ind og opdagede hans lille gestus. Da hun kom ind i stuen fulgte han hende forventningsfuldt med øjnene. Han glædede sig til at se hendes reaktion, og han smilede varmt igen.

"Hey du," smilet blev kun bredere. Det var svært ikke at sige noget, men han holdt sig på måtten. "God dag?"

[Victoire Weasley]

Victoire var så træt at hun overhovedet ikke ænsede blomsterne på bordet. De gik så meget i med resten af lejligheden at det var som om de altid havde været der. Først da hun smækkede benene op og lod blikket vandre frem for sig, lagde hun mærke til at de blå røde blade var i vejen.

"Mmh.." mumlede hun og trak brynene sammen. "Har de altid været der?" spurgte hun og løftede den ene hånd og pegede frem mod buketten.

[Teddy Lupin]

Teddy kunne knapt koncentrere sig om andet, end hvornår hun ville få øje på dem, og han smilte bredt da det endelig skete.

"Ja, jeg er ganske sikker på, at de fulgte med bordet da du købte det." Drillede han i et kærligt tonefald, men der gik ikke mange sekunder før han var på benene og lænede sig ind over chaiselongen for at give hende et kys. "De er til dig," tilføjede han.

[Victoire Weasley]

Victoires rynke på næsen blev ved med at være der, imens hendes hjerne arbejdede på højtryk. Vel havde de da ej. Langsomt drejede hun hovedet så deres blikke mødtes og hun kunne heller ikke selv skjule smilet der voksede sig større.

Læberne dvælede ved hans, og hun trykkede sig tættere på ham blot for lige at holde kysset lidt længere. "Du er sød" hviskede hun og rykkede lidt på sig så hun bedre kunne hvile hovedet mod hans skulder.

"De er virkelig flotte."

[Teddy Lupin]

Teddy satte sig ind til hende, og kunne mærke hendes hår kilde mod hans kind da hun lagde hovedet på hans skulder. Det fik ham kun til at smile mere, og kysse toppen af hendes hoved.

"De er fortryllet, så de skulle gerne holde i en måneds tid." Indkød han som kommentar til sidst han havde købt en buket til hende, og den på mystisk vis var begyndt at hænge allerede dagen efter.

[Victoire Weasley]

Et lille smil trak i den ene side af mundvigen på Victoire. Hans betænksomhed gjorde næsten ondt. Men hun undlod at vise sine inderste følelser. De havde han ikke brug for; det havde de ikke brug for. Slet ikke som sagerne stod til lige nu.

"Du har altid lært af dine fejl." svarede hun og løftede hovedet en smule så hun lige akkurat kunne hvile hagen med hans skulder og presse et kys mod hans øre. Hun mindes også engang at selv samme besværgelse gav bagslag så de kønne liljer visnede for øjnene af dem i stedet.

[Teddy Lupin]

Teddy var ikke helt sikker på, om han altid lærte de rigtige ting af sine fejl, men han prøvede. Han lagde en arm om Vic og trykkede hende tættere ind til sig.

"Har du også en lang dag i morgen? Ellers kunne vi måske finde på noget sammen når du kommer hjem, inden jeg skal på arbejde?"