Sommervarme

[Maeve Appleton]

Maeve rynkede panden og rystede langsomt lidt på hovedet. Hun havde nydt hvor impulsiv og tankeløs han var engang. Nu var det noget andet hun havde brug for og lyst til. Hun åndede langsomt ud.

"Du planlægger sjældent noget som helst," svarede hun opgivende. "Det er farligt, Aleksander."

[Aleksander Karkaroff]

Det hjalp at de ikke længere bed ud efter hinandens hoveder, og Aleksander syntes også at det var nemmere at samle tankerne, selvom han stadig følte sig ekstremt utilpas i situationen.

Men hun havde ret; Han var styret af impulser, følelser og hans sands for retfærdighed. Han var stædig og kradsbørstig hvilket i alt nok var en rimelig farlig cocktail. Men han forsøgte at skrue ned for det. Det gjorde han virkelig, ikke så meget for sig selv, men for at hans børn ikke skulle miste deres far alt for tidligt.

"Det er du ikke den første der siger." svarede han med et let suk. Men han kunne jo ikke lade være, selv da han var gift med Katherine forsøgte han at tilpasse sig hendes syn på den mand han burde være; han blev for fanden auror. Som lige nu syntes som verdens dårligste job.

[Maeve Appleton]

Maeve hævede begge bryn. "Det ved jeg," svarede hun. "Og det er heller ikke første gang jeg siger det. Men jeg er ikke din samvittighed længere. Det her må stoppe. Jeg er en gift kvinde nu."

Hun ignorerede at han havde været en gift mand i størstedelen af deres forhold. Det var jo slet ikke det samme.

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander kunne mærke fnyset der truede sin ankomst. Men han bed sammen om det, og så bare på hende uden at sige noget til en start. Havde han virkelig været fuldkommen naiv? At hun mente at hun kunne tillade sig at ytre netop de ord til ham, efter alt hvad de havde været igennem, kunne han slet ikke begribe og det efterlod ham med en dårlig smag i munden.

"Jeg har heller ikke tænkt mig at dukke op til flere arrangementer hos dig og din husbond. Men jeg kan intet love for alle de andre, men skulle det ske at vores veje krydses kan du være ganske sikker på at det ikke at for at se dig." svarede han og trak vejret dybt ind før han så sig over skulderen. Nu var det vist på tide af komme videre.

[Maeve Appleton]

Kulden var tydelig mellem dem. Maeves blik flakkede kort, før hun nikkede og tog et skridt bagud.

“Det var alt jeg ville høre,” svarede hun, selvom det var løgn.

“Farvel Aleksander.” Inden han kunne, transfererede hun sig væk. Hjem.

Lukket?