The Three Doors

[Sorcha "Smo" Ó'Dúbhláin]

you're in a cement room with no windows and no doors

Smo gik mod Ravenclaws opholdsstue. Hun var iklædt en karrygul sweater, hullede cowboybukser, allstars og en cowboyhat. Det var skide koldt, mildest talt, i Hogwarts' slot for tiden, men det var nok også grundet al den sne udenfor. Det var i hvert fald Smos bud.

Nu havde der også været sne længe nok, synes hun. Det var trods alt, månedsmæssigt, forår nu, nu hvor det var blevet Marts, men sneen blev ved med at falde alligevel. Vinteren holdt verden i sit jerngreb.

Lige nu sneede det godt nok ikke, heldigvis! Det regnede dog i stedet for, hvilket ikke gjorde det ret meget bedre, men alt var (lige nu) bedre end sne. Der var ingen i slottet, som synes at sne var sjovt mere. Ikke efter at det var begyndt at komme så meget og så sent.

Men altså Smo var på vej imod Ravenclaws opholdsstue. Hun havde nu gået på Hogwarts i 2½ år, nu på tredje årgang. Hun glædede sig godt nok ikke til eksamenerne, fordi kom kun tættere og tættere på herfra.

Hun hed iøvrigt ikke Smo, ikke i virkeligheden. Hun hed faktisk Sorcha. Det var et irsk navn, men ingen kunne alligevel udtale det, eller hendes efternavn for den sags skyld, så hun var bare blevet til Smo.

Navnet Smo stammede fra hendes tre småbrødre, som også var trillinger, som ikke kunne udtale Sorcha, og så var det bare blevet til 'Smo'. Og det havde holdt ved!

Da Smo nåede til døren, fik hun en gåde stillet.

"Du står og skal vælge mellem tre dører. Bag den første dør er der giftig gas. Bag dør to er der løver som ikke har spist eller drukket i tre år. Og bag den sidste er der en lejemorder."

Sådan lød gåden.

Smo kløede sig tænksomt i panden, og forsøgte at finde svaret. Den første dør duede ikke. Og det gjorde den tredje tydeligvis heller ikke. Ergo er der kun dør to tilbage. Så slog hun sig for panden.

"Løverne er selvfølgelig døde efter ikke at have spist eller drukket i tre år!" sagde hun højt og døren gik op ind til opholdsstuen.

Raja Patil-Shafiq
Aften
Regnvejr
Opholdsstuen
Mennesketomt
Påklædning

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Raja Patil-Shafiq]

Efter en lang lørdag udenfor i kulden, blussede Rajas kinder af sundhed. Hun sad henslængt i en af de komfortable lænestole og lignede ellers ikke en, der i mange timer havde været i fuld hopla. For nu var hun temmelig stillesiddende og hendes fødder placeret solidt på den lænestol overfor, som hun havde trukket hen til sig. Hun sad med siden til det knitrende ildsted og stirrede lidt ud i luften, da døren udefra gik op og hendes blik vandrede hen på den unge basker på quidditchholdet.

Selvom der var tre års forskel, sendte hun dog alligevel den unge pige et opmuntrende smil og hævede brynene lidt i anerkendelse, før hun gabte og slog blikket væk med en munter lyd.

[Sorcha "Smo" Ó'Dúbhláin]

i see a book

Smo så sig om, da hun kom ind i opholdsstuen.

Først kunne hun ikke se nogen, men så fik hun øje på en mørkhåret ørn, som sad i en lænestol. Eller det lignede snare at hun sad mellem to stole, for hendes overkrop var på den ene og benene på den anden. Det så lidt sjovt ud, og Smo fnisede lidt af det.

Hun bød den anden et lille vink med venstre hånd, og trak sin egen lænestol med hen til kaminen. Stolen var sort og af læder, mens tæppet på den var klassisk blåt og sølvfarvet - kollegiets farver.

Da hun havde sat sig, glattede hun sin sweater lidt, og skævede til den anden. Det var ikke en hun synes at have set før, men hun kunne jo godt tage fejl. Ærligt havde hun ikke set ret meget de to første år, andet end indersiden af bøgerne på skolen.

Hun havde tilgengæld også set mange bogindersider, og vidste efterhånden det meste om denne førskjulte magiske verden.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Raja Patil-Shafiq]

Efter mere end et halvt år på samme hold som den yngste basker de havde, vidste Raja udmærket hvem den unge pige var og hilste hende da også med et "hej Sorcha," da hun dumpede ned overfor.

Hun kastede et enkelt blik på lænestolen og trak lidt på smilebåndet. "Det ligner, at det har været en hård dag?"

[Sorcha "Smo" Ó'Dúbhláin]

It's hard knock life

Lige så snart den anden pige åbnede munden, genkendte hun hende. Hun var ret god til stemmer, men knap så god til ansigter. De var begge på Ravenclaws Quiddichhold jo! Hun huskede ikke pigen af fornavn, men mente at huske, at hun havde hørt dennes efternavn på Quiddichbanen. Det var Patil-Shafiq.

"Det er mig ja. Men de fleste kalder mig bare Smo." Hun smilede lidt af den andens udtale af hendes navn.

Derfor lød det lidt åndssvagt, da hun skulle hilse på den anden, fordi hun nemlig kun kunne efternavnet:

"Patil-Shafiq, right? Jeg kan ikke lige komme i tanke om dit fornavn, men vi spiller Quiddich sammen jo."

Hun kløede sig akavet i nakken, og forsøgte at finde på et eller andet klogt at sige, men var åbenbart løbet tør for ord. I hvert fald fornuftige ord. Derfor sukkede hun lettet, da den anden begyndte at tale til hende igen.

"Det har det også været. Mange lektier du ved. Og så Quiddichtræning ved siden af. Det er ikke så nemt. Jeg synes jeg var meget godt med, da der kun var lektierne, men nu bliver det ligesom lidt hårdere."

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Raja Patil-Shafiq]

Begge mørke bryn skød lidt op og i et langt øjeblik betragtede Raja den unge pige uden at sige noget. Hun endte med at trække på smilebåndet og fnyse underholdt.

"Hvis du ikke engang kan huske dine seks holdkammeraters navne, så tror jeg det er på tide du tager en samtale med overhovedet om din arbejdsbyrde," konstaterede hun muntert. "For så bliver det godt nok svært for dig senere..."

Hun hævede brynene lidt igen med et skævt, krøllet smil. "Men mit navn er stadig Raja."

[Sorcha "Smo" Ó'Dúbhláin]

what's her name?

Smo smilede forlegent, og kunne ikke rigtig finde ud af, hvad hun skulle sige til det den anden sagde. Hun var jo lidt genert, og at få peget egen dumhed ud, synes hun egentlig ikke var så fedt.

"Jeg er jo også næsten lige startet på holdet. Jeg kan sagtens få det til at lykkes." forsvarede hun sig med, nu med armene over kors. Afventende og selvbeskyttende.

Det var trods alt kun et lille halvt år siden, at de var startet på sæsonen, og hun var kommet lidt sent ind. Desuden brugte hun kun folks efternavne til Quidditchtræning. Det var en gammel vane, men åbenbart upraktisk i denne sammenhæng. Suk.

"Raja... selvfølgelig." Hun lavede en bevægede i luften med den ene hånd, som om hun greb noget i luften og sluttede i en slags god-damn bevægelse.

"Sorry. Jeg er så dårlig til navne, men du kan tilsyneladende mit, så må hellere skrive mig dit bag øret." 

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Raja Patil-Shafiq]

Hvis Raja havde et mere skrøbeligt eller oppustet ego ville hun sikkert være fornærmet. I stedet trak hun blot på smilebåndet, rystede lidt på hovedet og var for en gang skyld utrolig lettet over, at hun ikke var Lachlan.

"Det må du hellere," medgav hun. "Måske skulle du også lære de andre fems navne. Hvis du er så god med bøgerne kan du sikkert finde en god metode," konstaterede hun drillende.

Hun gled et lille stykke ned i den ene lænestol og sukkede mageligt med blikket glidende over på den knitrende ild.

[Sorcha "Smo" Ó'Dúbhláin]

I'm not stupid

Smo løftede det ene øjenbryn. Hun følte sig en smule mobbet lige nu? Eller også var hun bare nærtagende. Det havde hun fået at vide før i hvert fald.

"Jeg kan deres efternavne, det er nok på Quidditchbanen." bekendtgjorde hun med et skuldertræk.

"Jeg er hverken dum eller noget, jeg er bare ikke god til navne." sagde hun lettere irriteret, hvorefter hun satte sig i en lænestol med ryggen til Raja. Hun brød sig ikke rigtig om den anden pige.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Raja Patil-Shafiq]

Raja hævede begge bryn over deres baskers reaktion. Hun himlede med øjnene, men sagde ikke mere. Hvad var der at sige? Hvis hun ikke havde lyst til at lære de seks mennesker på hendes hold bedre at kende, så var der nok ikke meget håb for Ravenclaws sidste kamp eller for den unge piges fortsættelse på holdet.

Der kom heldigvis snart mere sociale væsner til opholdsstuen og Raja lo og snakkede som sædvanlig - ikke nødvendigvis midtpunktet men absolut heller ikke uden for fællesskabet.

Lukket