Forskellige verdener

[Gideon Flint]

Den dybblå sofa tilbød den eneste ledige plads i den ellers fyldte opholdstue, selvom en velkendt brunette sad i den anden ende af møblet. Selvom Gideon fandt sig mageligt tilrette med ørnenes idealer og kendetegn, var han så langt fra sine nærmeste som han kunne være. Han dumpede nu alligevel ned i sofaen efter timevis på biblioteket med Peninnah Flint , i en søgen efter en tiltrængt pause fra bøger og pergamenter.

Brunetten i sofaen - Clarie - havde han naturligvis kendt siden deres første år. De var kollegiefæller, men Gideon kunne ikke beskrive deres forhold til hinanden nærmere. For han havde velnok aldrig vist den største interesse for halvblodsheksen. Nok var hun sød at se på, men deres kredse havde vel aldrig været de samme.

"Klar til eksamen?" spurgte han nu alligevel. Der lå trods alt bøger på sofabordet - selvom han ikke var sikker på om det var hendes, eller nogen en anden elev kunne have forlagt.

Claire Greenwood

[Claire Greenwood]

Hun skævede til ham ud af øjenkrogen, som han satte sig i sofaen, men havde egentligt ikke oprindeligt tænkt sig at sige noget til ham. Hun genkendte ham som Gideon - en hun delte kollegie og årgang med, men ellers ikke en hun havde konverseret yderligere med. Faktisk, havde hun allerede vendt blikket tilbage mod teksterne i bogen, men måtte vende ansigtet mod ham igen med et lidt overrasket udtryk, da han valgte at spørge til hende. Hun lod hurtigt og diskret blikket glide over omgivelserne for at sikre sig, at der ikke lige var nogen der holdt øje. Det duede jo ikke, hvis det der pludseligt gik rygter om at hun ikke havde styr på sine ting. Hun havde jo et image at leve op til... hvilket måske gjorde det mere underligt, at hun var ærlig overfor Gideon, som hun jo faktisk ikke rigtigt kendte. Men så igen, eksamener stressede hende ret godt.

Hun trak på en lidt skæv grimasse. "Ærligt talt, så føler jeg altid at jeg ikke ved en dyt." Svarede hun lettere frustreret og dog lidt dæmpet, da hun ikke ligefrem havde behov for at proklamere det for hele opholdsstuen. "Men det er nok bare sådan det er?" Hun gjorde et lille, ligegyldigt træk på skulderen med en tilhørende mine. "Hvad med dig?"

[Gideon Flint]

Gideon følte sig nogenlunde på toppen af eksamenerne. Hovedsageligt skyldtes det vel, at han ofte bekymrede sig mere om sine resultater end nogen andres, og derfor ikke var den bedste til at støtte op om kammeraterne i denne tid. Dette trods han også havde den hemmeligholdte klub, ren magi, at tage højde for, nu hvor han var dets leder.

"Ofte ved man mere end hvad man giver sig selv credit for," Bemærkede han til hendes tilståelse. Det lød næsten venligt, men Gideon var vel som sådan heller ikke et ubehøvlet menneske, selvom han kunne være utrolig selvisk sommetider. Da Claire vendte spørgsmålet tilbage på ham, trak han henkastet på skuldrene.

"Jeg tror nogenlunde jeg har styr på det, selvom jeg er mere sikker på nogen fag end andre. Igen... det er nok bare sådan det er." Han gentog hvad Claire netop havde sagt. Der var en sandhed i det.

[Claire Greenwood]

Claire tiltede hovedet en anelse på skrå ved hans ord, som hun overvejede dem. Hun tolkede dem til at være en opmuntring, skønt hans udstråling ikke decideret pegede på at det var tilfældet. "Sandt nok." Kommenterede hun. På trods af Claires usikkerheder, så havde hun altid klaret sig med bravour. Hun var i sandhed, en stræber. Hun nikkede efterfølgende til hans bemærkning og skulle lige til at kommentere på det, da han kom hende i forkøbet ved at bruge hendes egen vending fra før. Det bragte et lille, skævt smil frem. "Kunne ikke have sagt det bedre selv." Svarede hun, stadig med smilet om læberne. Claire lænede sig tilbage i sofaen, tydeligvis mere tryg ved hans selskab. "Jeg ender dog altid med at slippe godt fra det, selvom tingene ikke lige er indenfor mine stærkeste sider." Pral? Naah, nok bare en mere... selvsikker bemærkning. Hun rettede blikket mod den bog der lå i hendes skød. "Men jeg har valgt spådom som valgfag, og jeg fortryder det nu... for den her?" Hun pegede på bogens indhold. "Den giver ingen mening." Lød det resolut fra hende, som hun så på Gideon. Komplet overbevist.

[Gideon Flint]

Nok havde Gideon visse fanatiske tanker om magisk blod, men en af hans bedste venner havde en blandet slags i sine årer. Det havde andre af medlemmerne i klubben desuden også, og derfor hævede han sig ikke over at stable en samtale på banen med Claire, selvom tanken ikke rigtig havde slået ham før. I det mindste virkede hun nogenlunde sikker på sine målsætninger, og ambition var noget Gideon respekterede.

Det trak uendelig blidt i mundvigen, mens fingrende pillede ved armlænets syning. Det var blevet en vane efterhånden. Brune øjne vendte sig mod bogen, som hun hentydede til.

"Jeg kan desværre ikke tilbyde megen hjælp der. Jeg har valgt talmagi," Lød det fra ham. Han undgik at nævne deres fællesfag: oldtidens runer. "Spådom er lidt noget vås, hvis du spørger mig." Seere var rigtige nok, men utrolig sjældne.

[Claire Greenwood]

Hun skød et bryn lidt opad ved hans anden kommentar, da hun valgte at ignorere den første. "Virkelig?" Spurgte hun, "Hvorfor?" et lettere nysgerrigt blik hvilede på ham, som hun faktisk håbede at han havde et reelt argument, der ikke i bund og grund endede ud i at spådom ikke var 'sejt'. For det ville nok være den mest lamme forklaring. Claire var ingen rebel, men ej heller et nokkefår... medmindre det var forældrene der bad hende om noget. Så var hun et får. Et kæmpe et af slagsen, og hun vidste det godt. Men at være på Hogwarts istedetfor hjemme, gav hende netop muligheden for at være noget andet. Måske faktisk bare være, hvad hun egentlig var - skønt hun ofte hørte sin mors ord i sin egen stemme. Men nok om det! Claire krydsede det ene ben over det andet, og afventede egentligt bare Gideons svar.

[Gideon Flint]

Det var nok temmelig flabet af Giden at kalde Claires valgte fag noget vås, men hvis der var en ting han virkelig var glad for - var det at sige sin mening om tingene. Derfor nød han da også at hun spurgte ind til den holdning, selvom han skjulte det godt med endnu en blød, henkastet skuldertrækning.

"Hvis dét at være seer er en tilfødt evne, hvorfor skal elever så bruge deres tid på at stirre ned i tegrums og i tågede krystalkugler?" spurgte han retorisk, før han fortsatte. "Jeg kan da sagtens se, at man kan lære lidt om feltet. Ligesom vi gør i astronomi, som ellers er noget kentaurer har en dybere forbindelse til..."

Han sendte hende et roligt smil. "Hellere forme fremtiden nu, end bruge årevis på at tyde den."

[Claire Greenwood]

Claire vippede hovedet lidt på skrå, som han fremlagde sine argumenter. Hun nikkede lidt af dem, som hun lyttede. "Jeg tror i bund og grund, at sådanne spørgsmål ender i hvilken tilgang man har til tingene." Pointerede hun med det skuldertræk. "... Nogen der født med evner, som andre må oparbejde." kommenterede hun. Der lå en større argumentation bag denne holdning, men som Claire ikke havde tænkt sig at dele med Gideon. Hun havde øjensynligt tolket ham, til at være uinteresseret. Hun valgte istedet blot at trække på et mildt smil. "Jeg tager det som en udfordring." Konkluderede hun så blot.. dog da hendes blik landede på bogen i hendes skød igen, rynkede hun på næsen da hun lige blev mindet om de tekster der umiddelbart ingen mening gav for hende. "Men du kan have ret i, at det nogengange lyder som en gang vås." Måtte hun da også indrømme, som hun lagde bogen over på et lavt bord der stod foran sofaen. Hans sidste sætning fik hendes opmærksomhed tilbage mod ham. Hun betragtede ham blot lidt, som han sendte hende et roligt smil. Det var da en relativt intelligent sætning, mente Claire. "Men, skal man ikke netop bruge fremtiden til at skabe den bedste nutid?" Hun så spørgende på ham, men tillod sig selv at hæve det ene bryn lidt udfordrende.

[Gideon Flint]

Gideon var ikke ligefrem uimponeret over Claires svar. Ambition var, igen, noget han satte pris på, blandt andre mennesker. Måske fordi han syntes det var en mangelvare blandt mange af eleverne på skolen. Måske delte han ikke hendes overbevisning om at det virkelig kunne være så nyttigt at bakse med at kunne læse fremtiden - men i det mindste lød hun ikke som om hun bare tog faget fordi.

Han tyggede lidt på spørgsmålet. "Jeg kan nu bedre lide at se tilbage på fortiden. Vores traditioner og fejltrin," Han sendte hende et roligt smil. "For mig, former vores historie fremtiden. Så jeg tror på at man kan se tilbage for at se fremad."