Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Post by Calliope Zabini on Jun 6, 2020 13:48:18 GMT 1
Finley var ikke den eneste, der stod tilbage med en krænket retfærdighedssans og Calliope hævede et bryn over det mest uimponerede blik, hendes mørke øjne overhovedet kunne finde. Og det sagde ikke så lidt for datteren af Blaise Zabini og Pansy Parkinson.
"Måske er jeg bare træt af alt dit pis," konstaterede mere end foreslog hun. Armene blev lagt over kors. "Og jeg gider faktisk ikke at snakke med dig."
Post by Finley Runcorn on Jun 6, 2020 15:14:41 GMT 1
Den lyshårede knægt havde lyst til at losse til en kasse igen. Måske endda bare skride fra eftersidningen, selvom han vidste at flere overtrædelser sikkert kunne sparke hans røv ud af Hogwarts, hvis han ikke passede på. Lige nu, virkede det nærmest som om det var det værd. For han mærkede en ubehagelig knugen i brystet over afvisningen, selvom den var temmelig velfortjent. Han tyggede sammen.
"Vi snakker sammen nu. Sådan da," argumenterede han.
Post by Calliope Zabini on Jun 6, 2020 15:45:05 GMT 1
Calliope kunne se utilfredsheden skrevet over hans træk, høre den i de hårdt sammenbidte tænder, som han fik presset ordene ud gennem. Det flaksede triumferende i hende, men for første gang var den lille sejr ikke nok til at råde bod på det eller udjævne konflikten.
"Nå," bed hun hårdt. "Men det er slut nu." Og med de ord vendte hun ryggen til ham og fortsatte med at kaste ragelse ned i kassen uden at bekymre sig med, om det klarede faldet.
Post by Finley Runcorn on Jun 6, 2020 16:07:24 GMT 1
Det var pissehårdt, men Finn vidste ikke hvordan man bekæmpede sin egen stolthed. Fanden tage hvad der var sket i påskeferien. Han skulle aldrig havde tilladt sig selv at prøve at kysse Calliope. Kroppen havde nu også arbejdet mod ham, og, som så ofte før, havde han skærmet forlegenhed med barnagtig aggression.
Da Calliope smed en masse skrammel ned i kassen, var lyden overdøvende. Det lukkede desuden munden på Finn, der heller ikke havde haft et klogt modsvar. Ikke dengang. Skuldrene faldt lidt, før han satte sig ned på gulvet for at sortere indholdet i sin egen kasse. Skrammel. Endnu mere skrammel.
Post by Calliope Zabini on Jun 6, 2020 20:18:57 GMT 1
Der var virkelig intet i situationen, Calliope nød. Men stoltheden var mere end almindeligt såret og det var hendes følelser også, hvor lidt hun så end ville stå ved det.
Hårdt kastede hun et eller andet over skulderen og i kassens generelle retning. Og først da lyden af splintret glas lød bag hende, slog det hende, at det måske ikke havde været den smarteste idé.
Flagermusblod fortalte etiketten på det største stykke af det splintrede glas bag hende og hun skar tænderne hårdt mod hinanden.
Post by Finley Runcorn on Jun 7, 2020 12:34:04 GMT 1
Kassen Calliope havde gang i at smide ting i, var placerede næsten helt opad den gulvsiddende Finn var i gang med. Han måtte derfor misse gentagende med øjnene når tingene buldrede løs, men samtidig var depotrummet så småt, at han ikke ligefrem følte han kunne sortere tingene andetsteds.
Glas splintredes lige ved siden af ham og fik kroppen til at spjætte. Små fragmenter af glas og hvad der lignede gammelt blod spredte sig over skoleskjorten. "Hvad helvede er det?" Bandede han overrasket. Havde han skåret sig? Ærligt, anede han det ikke med alt det røde sjask.
Post by Calliope Zabini on Jun 7, 2020 15:01:03 GMT 1
Calliope var bedøvende ligeglad med, om hun ramte Finn. Eller om han fik glas eller blod på sig. Selvom hun da så lidt overrasket ud over, at det var sket. Brynene blev dog snart tvunget på plads og et uinvesteret blik fundet frem til ham.
Post by Finley Runcorn on Jun 7, 2020 15:13:49 GMT 1
Intet gjorde, som sådan, ondt. Ikke en finger, en kind eller noget. Finn vidste at han ikke var kommet til skade, men han sad stadig omringet af glasskår og kunne ikke rykke meget på sig. Den hvide skjorte var befængt af bittesmå, mørkerøde pletter, og Calliopes ord fik nakkehårene til at rejse sig i ubehag. Hun gav vitterligt ingen fuck.
"Måske mange års venskab. Jeg ved' ikke..." Forsøgte han med en tyksmurt sarkasme, der nu alligevel lød lidt falmende.
Post by Calliope Zabini on Jun 7, 2020 15:28:14 GMT 1
Calliope fnøs og himlede med øjnene af ham. “Right,” drævede hun og og hævede et ekstremt uimponeret bryn.
“Præcis samme venskab, der har fået dig til at ignorere mig siden påske, så lad os nu bare kalde dødstidspunktet og så kan du vende tilbage til at være jordens største troldelort, hm?” spurgte hun retorisk og ventede ikke på svar. “Godt.”
Post by Finley Runcorn on Jun 7, 2020 15:35:12 GMT 1
Da hun erklærede døden af deres venskab, mærkede Finn øjnene blive varme. I det mindste sad han stadig med ryggen til hende, og efterhånden begyndte han langsomt at pille de små glasskår af de krøllede, hvide ærmer.
"Nej. Ikke godt," Protesterede han dæmpet og med en hæs beslutsomhed i stemmen.
"Du ville fandme heller ikke kigge min vej. Jeg ville give dig tid til at dampe af."
Post by Calliope Zabini on Jun 7, 2020 15:43:54 GMT 1
Det gjorde ondt den måde, hvor man kunne mørke det det ind i de dybeste af sjælens afkroge, men det gjorde i det mindste ikke lige så ondt, som da hun var kommet helt alene hjem fra ham, forvirret og ulykkelig. Eller lige så ondt som at være blevet ignoreret i over en måned efterfølgende.
“Whatever,” svarede hun afvisende, selvom det nev i næsen.
Post by Finley Runcorn on Jun 7, 2020 15:57:12 GMT 1
Det var svært at bekæmpe sin egen stolthed. Især sammen med en løve der næsten var ligeså stædig og stolt som en selv. Hvis ikke mere... Som regel havde Finn kunne gøre op for sine fejltrin ved at vise Calliope en ny hemmelighed på skolen, eller ved at dele det sidste i slikposen med hende. Det her føltes anderledes.
Og det var fandme ikke behageligt. "Så. Vi er ikke venner mere." Han anede ikke om det var et egentligt spørgsmål, eller bare en smertefuld konstatering.
Post by Calliope Zabini on Jun 7, 2020 16:24:03 GMT 1
Det rev lidt i hjertet, men Calliope havde ikke for vane at tilgive eller glemme noget. Hun bar nag, gerne i ugevis, hvis ikke længere. Og hun vendte sig kun langsomt mod ham, selvom det gjorde det hele meget værre.
“Som om du ikke er ligeglad,” svarede hun og lød slet ikke så afklaret, som hun var stilet efter. Nok nærmere såret.
“Du ville have, jeg skred. Jeg skred. Du fik din vilje.”
Post by Finley Runcorn on Jun 7, 2020 16:48:57 GMT 1
Slangen dristede sig endelig at kaste et blik tilbage over den smalle, sunkne skulder. Det var åbenbart i tid nok til at se, at Calliope også havde vendt sig mere mod ham. Han skyndte sig naturligvis at vende øjnene mod glasskårende på gulvet igen.
"Jeg var pisseflov, at du ved det," Det lød rimelig defensivt, men Finn forsøgte at trække lidt luft ind i lungerne. Han nåede endda at tælle til tre, ud af de ti, hvilket var et fremskridt. "Du syntes jeg var klam."
Post by Calliope Zabini on Jun 7, 2020 18:28:42 GMT 1
Det var pisse frustrerende rent faktisk at blotte sig og så bare kunne glo på en ryg. Calliope havde selvfølgelig ikke nok selvindsigt til at forstå, at hun aldrig ville kunne have håndteret hans svar, hvis han rent faktisk så på hende imens.
"Jeg-" lød det vredt fra hende, klar til at fortsætte i samme spor, men luften var lidt gået af hende og hun endte bare med at stirre lidt på Finleys nakke, før hun selv vendte ryggen til ham med et fnys.
"Hvad havde du overhovedet at være flov over? Du sagde jo, at det ikke havde noget med mig at gøre, uanset."
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.