Foldboldtossen og forbandelsesbryderen

[Archie McCormack]

Archie nikkede lidt og overvejede, om noget skulle udspecificeres, men han havde sagt, hvad han behøvede og gik lidt i tavshed.

"Hvor langt er du?" spurgte han og ventede på svaret, før han fortsatte. "Og hvad er dine forventinger til det her?"

[Ronan Thomas]

Ronan var afslappet, selvom det måske burde være stressende at skulle have en ny læremester, efter hans første var kommet så grusomt af dage. Ikke desto mindre var han ikke afskrækket ved tanken om et partnerskab med Archie McCormack, der var tættere på hans egen alder.

"Jeg har intet problem med research og teoretisk viden," konstaterede han, sandfærdigt. Han havde aldrig favoriseret de besværgelses-praktiske fag. Og derfor: "Men jeg forventer at få mere praktisk erfaring. Ud fra, hvad du netop sagde, slår det mig dog ikke som en større udfordring."

Det var kun halvt et spørgsmål. Han var tilfreds nok.

[Archie McCormack]

Endnu et blik til siden på Ronan mindede ham om, at de var nogenlunde jævnaldrende og Archie fandt en vis ro i at tænke på ham som en kollega, mere end en hvalp, der skulle følge ham i hælene.

"Næ, jeg foretrækker at lære gennem praksis," svarede han med et træk på skuldrene, som de forlod troldmandsbanken og endte på Diagonalstræde, der grundet tispunktet heldigvis var nogenlunde affolket.

"Ligesom jeg primært vil give dig praksisnær teori. Men jeg skal ikke blande mig i, hvad du gør på din egen tid."

[Ronan Thomas]

Ronan havde en fornemmelse af, at det ærligt talt ikke var den værste situation, han var havnet i. Forbandelsesbryderen virkede heller ikke som typen, der fandt sig i så meget pis og det var klart en fordel. Og indtil videre virkede det da til, at de var på samme side.

"Jamen, så skal det sgu nok blive helt fint," konstaterede han, nærmest henkastet.